Bobby Brown III, IDL,

Skrevet af Teis Joranger

Der er altid fin værdi at hente i nogle af de store tunge defensive tackles på dag 3. Bobby Brown III ligner et fint eksempel på det med sin gode styrke og lovende takter mod dobbelt teams.

Bobby Brown III er født og opvokset i Arlington, Texas, i Dallas-området, hvor også Dallas Cowboys' stadion ligger. Han var et 4-stjernet talent ud af high school og havde tilbud fra en stribe store skoler. Efter besøg hos blandt andet Alabama og Oklahoma valgte han at blive i hjemstaten hos Texas A&M.

Hos A&M bed Brown sig hurtigt fast, og allerede i sin første sæson i 2018 optrådte han som rotationsspiller i ni kampe. I 2019 var han fast starter og spillede i 11 kampe med 21 tacklinger og 0,5 sacks som resultat. I 2020 blev det til ni kampe for Brown, og her lavede han 22 tacklinger og 5,5 sacks. Han missede en enkelt kamp efter en mindre knæskade, som han pådrog sig ved at fejre et sack mod Florida.

Alder ved draften: 20 år (7. august 2000)
Højde: 6ft 4 in. (193 cm)
Vægt: 325 lbs (147 kg)

Data om Bobby Brown III

Postition: IDL

Styrker
  • Bobby Brown er et dejligt stort skrummel, der virkelig fylder i midten af den defensive linje. Han har god højde og super massivt bygget. Bare svær at rykke rundt på.
  • Brown viser masser af styrke. Det gælder både hans core strength, som gør ham virkelig svær at flytte, når han ikke spiller for oprejst, og det gælder også hans styrker i overkroppen, som gør ham i stand til at kaste offensive linjemænd til siden, så han kan lave tacklingen.
  • Selvom han er stor, så viser Brown egentlig noget udmærket quickness i starten af nogle snaps. Der er lidt short area quickness og noget fart hans hænder, som kan give nogle problemer i starten af snappet.
  • Når han spiller med et godt tyngdepunkt, viser han fra tid til anden ret lovende takter fmod double teams, hvor han kan absorbere kontakten, stå fast og dreje overkroppen til at komme godt igennem de to spillere.
Svagheder
  • Selvom Bown har lidt quickness tidligt i snappet, så har han generelt set ikke nok burst, fart og fleksibilitet til rigtigt at true offensive linjefolk atletisk, og han har svært ved at komme på kant af dem og rundt om dem.
  • Teknisk har Brown heller ikke meget at komme med som pass rusher, og det mest af tiden løber han bare ind i sin mand og håber at skubbe ham lidt bagud. Ingen reelle pass rush-moves.
  • Netop fordi han kommer med så lidt mod kastet, kunne man måske spekulere i, om han bør smide 5-10 pund for at prøve at blive lidt mere adræt. Så bør han stadig kunne stå imod i løbespillet, mens han måske har lidt mere at true med i kastespillet.
  • Der er en del ting i Browns spil, som er ustabilt lige nu, men jeg vil fremhæve hans evne til at læse spillet og hans disciplin. Der er lidt for mange spil, hvor han ikke anticiperer blokeringerne så godt, så han kommer lidt ud af position. Der skal han modnes lidt.
Opsummering Bobby Brown er din klassiske dag 3 run stopper, der har gode muligheder for at komme ind og bide sig fast i ligaen som en mand, der kan spille 10-15 udvalgte snaps pr. kamp. Han er stor og stærk, og han viser lovende takter mod løbespillet, hvis han bare bliver lidt mere stabil og moden i sit spil. Han skal dog vise nogle helt andre og mere spændende takter mod kastet, hvis han skal spille mere end de førnævnte 10-15 snaps. Derfor ligner han også mest et femterundevalg eller noget i den stil. NFL Comparison: Folorunso Fatukasi Senest opdateret 23/02/2021 - Teis Joranger