De fleste er efterhånden enige om, at kastespillet er uendeligt meget vigtigere end løbespillet i NFL. Det er heldigt for Dan Moore, der viser nogle kvaliteter i den del af spillet, mens manglende power især er problematisk i angrebets sekundære facet. Stilmæssigt bruger han primært hænderne og holder dem udvendigt på kroppen eller på modstanderens over- eller underarm.
Dan Moore er fra Beaumont, Texas. Han var et 3-stjernet talent ud af high school, og var egentlig committed til Oklahoma State, men da Texas A&M bød til til cirka 6 måneder senere, tog det ham kun 6 dage fra tilbuddet til, at han havde besøgt skolen og istedet valgt A&M til og Oklahoma State fra.
Spillede allerede i første sæson, men nåede kun en enkelt start. I de tre efterfølgende sæsoner startede han dog alle kampe, hvilket gjorde det til 36 starter ialt. Moore har ikke umiddelbart haft nogle nævneværdige skader eller problemer udenfor banen.
Alder: ? (28. september ????)
Højde: 6ft. 5 in. (196cm)
Vægt: 320 lbs. (145 kg)
Styrker
- Dan Moore er en fornuftig atlet, uden at han rammer toppen. Han viser fin evner til at komme hurtigt nok tilbage i pass protection til, at han atletisk kan forblive ude på tackle-positionen.
- Staturmæssigt har han højde og vægt nok til at spille tackle, og samtidig er han heller ikke for høj til eventuelt at kunne blive rykket ind som guard.
- Teknisk bruger Dan Moore hænderne bedre end de fleste offensive linjefolk ud af college.
- Er fornuftig til at samle stunts o.l. op, omend dette punkt kan forbedres.
- Teknisk fornuftig til at redde en dårlig start på spillet i pass protection.
Svagheder
- Svaghed... Sagt på den måde, at der tydeligt mangler power og fysik i alle dele af Dan Moores spil. Han kan løbes tilbage i skødet på QBen af stærke modspillere, og samtidig flytter han ingen mennesker i løbespillet. Problemerne virker til både at være i underkroppen og i overkroppen.
- Impact i hans punch er tæt på fraværende. I kastespillet viser det sig ved, at han kan jordes, selvom han er i fin position og har hænderne på modstanderen, fordi han ikke 'shocker' modstanderen og derved bremser modstanderens momentum. . Jeg har rost Dan Moore hænder, men det var mest den tekniske del og evnen til at placere dem på kroppen af
- Løbespillet bliver nok aldrig rigtig Dan Moores kop te. Dertil skal der ske for mange ændringer i hans spil. Et af problemerne virker til at være teknikken, hvor han selv i løbespillet, altid ender med at blokere på armene og til nød på skulderen. Det er svært at drive folk bagud, når man blokere på f.eks. en underarm, da armen i så fald bare kan bøjes af forsvarsspilleren. Man ser ham sjældent gribe modstanderens brystplade og så bare pumpe benene.
Opsummering
Dan Moore har ét altoverskyggende problem, og det er hans manglende styrke og punch. Mike Tyson sagde engang 'Everybody has a plan until they get punched in the mouth' og mod Dan Moore kan modspilleren nærmest altid prøve at holde sig til sin plan - succesfuld eller ej.
Det er meget tvivlsomt om Moore bliver starter i år 1 - eller nogensinde. Men bevægelserne er okay og i kastespillet er hænderne teknisk fornuftige. Om fysik og power så nogensinde bliver brugbart vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, men muligheden er selvfølgelig til stede.
Grundet den manglende power er et skift til guard ikke super oplagt, og jeg forventer, at et hold vil vente til tredjedagen med at vælge Dan Moore. Mit bedste bud er 5. runde eller senere.
NFL Comparison: Ingen oplagt - måske David Bakhtiari 0.01?
Senest opdateret 15/01/2021
- Dennis Cordsen la Cour