Darrick Forrest, S,

Skrevet af Teis Joranger

Darrick Forrest har god fart i stængern og har de fysiske egenskaber til at blive en startende safety i NFL. Hans instinkter og disciplin er dog ikke på højt nok niveau lige nu, og han skal derfor bruge noget tid, før han er klar til et NFL-forsvar.

Darrick Forrest er født og opvokset i Columbus, Ohio, hvor han i high school spillede cornerback og wide receiver. Han var et 3-stjernet cornerback-talent, men fik ikke de tilbud, han havde håbet på, før Cincinnati sent kom på banen, så Forrest kunne tage på tværs af staten på college.

Hos Cincinnati blev han special teamer i sin første sæson i 2017, mens han blev omskolet til safety. Han fortsatte som Special Teams-es gennem hele sin college-karriere, men fandt også vej til forsvaret allerede i 2018. Her startede han 12 ud af 13 mulige kampe. I 2019 spillede han 14 kampe fra starter og lavede tre interceptions og over 100 tacklinger. I 2020 blev det til to interceptions mere i 10 kampe.

Alder ved draften: 22 år (22. maj 1999)
Højde: 6ft. 2in. (188 cm)
Vægt: 226 lbs. (103 kg)

Data om Darrick Forrest

Postition: S

Styrker
  • Darrick Forrest er en hurtig safety, der sagtens kan komme ud over stepperne og sætte fart på sine handlinger. Han løb en flot 4.43 tid til sin pro day, og den fart er også tydelig, når han åbne op på tape.
  • Han fylder virkelig noget på banen, når han spiller med forudseenhed. Hans range og burst er super god på ting fra sidelinje til sidelinje, og der er flere eksempler på god closing speed på screens og korte kast.
  • Han har fin physicality og villighed til at spille fysisk. Han er ikke bange for at stikke snuden i en tacking, og det sker som oftest med glimrende appel. Generelt er han en acceptabel tackler, selvom det kan blive endnu bedre.
Svagheder
  • Hans hofter og quickness kan ikke helt matche hans topfart, og han er ikke den mest flydende safety. Det er nok stadig gennemsnitligt, men det er ikke en styrke på samme måde som hans topfart.
  • Jeg synes ikke, at han læser spillet så godt, som man kunne ønske. Han er for ofte overaggressiv og udisciplineret og vil bide på play action eller pump fakes. Blev slået dybt flere gang, end man ønsker at se fra en safety, der skal være den sidste sikkerhedsventil på forsvaret. Instinkterne var ikke i top.
  • Mod løbet var jeg ikke solgt på de vinkler han tog, når han skulle lave sine run fits i boksen. Kom ofte for hurtigt ned ad bakke og tabte fornemmelsen for sit gap og runningbackens bevægelser. Endte for ofte på den forkerte side af en blokering.
Opsummering Overordnet har Forrest de atletiske evner til at blive en startende free safety i NFL, og han har også indstillingen og spillestilen, der skal til for at være en udmærket spiller. Han har dog brug for noget tid til at udvikle sig mentalt, før man tør sætte ham på banen. Om det lykkes for ham at banke spilforståelsen bedre på plads, må tiden vise, men indtil da bør han havde mange af de rigtige redskaber for at blive en glimrende special teamer. NFL Comparison: Will Harris