Skrevet af Peter Meier Jensen
Med blot 14 optrædener og samlet 437 kast på collegeniveau, er det ikke just erfaring Davis Mills oser af, men i hænderne på den rette trænerstab kan der gemme sig en fremtidig starter i Stanford-quarterbacken.
Davis Mills er født og opvokset i Atlanta i Georgia, og spillede i high school på Great Atlanta Christian School, hvor bl.a. Giants-receiver Darius Slayton også har gået. Ud af high school var han rangeret som et fire- eller fem-stjernet recruit, afhængigt af hvem man kiggede hos, og det trak tilbud fra hele 28 skoler, herunder skoler som Alabama, Georgia og USC, men valget faldt på Stanford.
Efter at have redshirtet i 2017, agerede Mills backup til K.J. Costello i 2018 og fik blot spilletid i én kamp – hvor han havde to incompletions og et 5-yard løb. I 2019 åbnede han igen sæsonen som reserve, men skader til Costello gav Mills chancen og han startede seks af de otte kampe han fik spilletid i, og sluttede sæsonen med 1960 yards, 11 touchdowns og 5 interceptions på 241 kast (8,1 YPA). Til 2020 skiftede Costello til Mississippi State og Mills kunne gå ind til sæsonen som starter. I fem kampe – fire af dem vundet – blev det til 1504 yards, 7 touchdowns og 3 interceptions på 194 kast (7,8 YPA), og Mills valgte herefter at tage springet til NFL.
Alder ved draften: 22 år (21. oktober 1998)
Højde: 6 ft. 4 in. (194 cm)
Vægt: 225 lbs (102 kg)
Postition: QB