Demetric Felton har spillet både receiver og runningback hos UCLA og skal nu forsøge at gå spillere som Antonio Gibson, Tony Pollard og J.D. McKissic i bedene og spille hybrid-rollen i NFL.
Demetric Felton er født i Memphis, Tennessee, men spillede sin high school bold i den anden ende af landet - på Great Oak High School i solrige Californien. Her spillede Felton både først wide receiver og siden runningback, og da han producerede mere end 40 touchdowns og 3000 yards, blev han også vurderet som et top-50 prospect i staten og et 3-stjernet recruit. Her valgte han at blive i staten og committede til UCLA Bruins.
Her redshirtede han det først år, da han stadig manglede at opbygge en fysik, der kunne gøre ham i stand til at klare springet til det næste niveau, og året efter fandt han da også vej til banen i 12 kampe. Dog blev det til beskedne 10 rushes for 75 yards og 1 touchdown. I 2018 begyndte han derfor i stedet at spille wide receiver, hvor det blev til 20 grebne bolde for 207 yards og et enkelt touchdown. I 2019 - som redshirt junior - begyndte Felton dog at viste takter i en hybridrolle mellem WR og RB og producerede henholdsvis 331 yards på jorden og 594 i luften. Da Joshua Kelley tog springet til NFL, overtog Felton rollen som runningback i 2020-sæsonen. Her fik Felton for første gang noget, der ligner en workhorse rolle, og kvitterede med 668 rushing yards på 132 carries, mens det blev til yderligere 20 receptions.
Alder ved draften: 22 (16. juli 1998)
Højde: 5ft 9in. (175 cm)
Vægt: 189 lbs (85 kg)
Styrker
- Forudsætningen for hele Feltons måde at spille på, er at han er en ekstremt eksplosiv atlet. Som mange andre skill-players har Felton også en baggrund fra track and field, og hans eksplosive antrit skiller sig hurtigt ud. Hans start-stop ability og evne til at nå topfarten på bare andet eller tredje skridt er vanvittig imponerende, og han eksploderer virkelig med alle bevægelser. Lightning in a bottle.
- Som runningback viser Felton en stor ivrighed for at presse line of scrimmage både vertikalt og horisontalt. Han har accelerationen til at vinde ydersiden, men også fodarbejdet til at få samlet fødderne og cutte op i banen. På mere direkte løb op gennem midten er det nærmest som om, at det er et ræs for at komme hurtigst muligt ned ad bakke, og han er ikke bange for at spinne, juke eller gøre sig skinny, men viser dog alligevel god nok vision til at se, hvis gaps lukker sig, så han i stedet kan bounce af kontakten og fortsætte til ydersiden. Søger alle gaps - også de meget snævre.
- Spillede receiver så sent som i 2018, så det falder ham som minimum naturligt at gribe bolde på ruter ud af backfielden, på screens, angle routes osv. Griber bolden fremragende uden for kroppen, in stride og spilder absolut ingen tid med at komme ned ad banen. Viser også, at han kan line op som traditionel wide receiver, og selvom jeg mangler at se en bred pakke af releases, så er hans get off super quick og kan give de fleste problemer. Æder cushions mod off coverage og har short area quickness nok til at krydse ansigtet på forsvarsspillere og komme rimelig fladt ud på toppen af ruter.
- Er farlig med bolden i hænderne og har nok breakaway speed til at være en trussel på de fleste spil. Har en øget værdi som return-man på både kicks og punts, hvilket bare lægger til hans umiddelbare værdi i NFL.
Svagheder
- Felton ér en tweener, og hans kropsbygning ligner en forvokset WR mere end en RB. Det kan godt være, at han "kun" er 5'10, men han ser højere og slankere ud, og det kan næsten være svært at se, hvordan han vejer 200 lbs.
- Felton kender kun én fart, og det er fuld fart fremad. Det er som om, at gaspedalen konsekvent er trykket helt ned i kælderen, og det betyder også, at Felton engang imellem som runner mister chancen for at processere spillene hurtigt nok. Det er fedt nok, når han som receiver blæser ud i et route pattern og smider tre hurtige fodskift, før han sætter en stakkels linebacker af, men når han presser LOS aggressivt, så sker det lidt for tit, at han løber ind i en blindgyde.
- Er ikke specielt stor og stærk, og det er tydeligt, at hvis man får ham ud af balance, så er han et rimelig nemt target at hive ned. Både cornerbacks, safeties, linebackers og i særdeleshed defensive linjemænd har tit held med at trække ham ned med armtacklinger, og han er ikke en powerback på nogen måde.
- Felton har helt sikkert over-middel evner som route runner for en RB, hvilket egentlig er meget naturligt, når han oprindeligt var receiver. Til Senior Bowl fik han det til at se nemt ud mod nogle af draftens bedste cornerbacks, men jeg tror stadig, at man begår en fejl, hvis man tror, at det kan overføres 1-1 til ydersiden i NFL. Dog er hans route running og hurtige footwork mod safeties og linebackers fra slotten eller backfielden et helt suverænt våben.
Opsummering
Demetric Felton er på mange måder den gode type hybrid, dels fordi NFL er blevet så meget en kasteliga, som det er, og dels fordi så mange hold er blevet gode til at scheme space til deres playmakers. Hvis man ser udelukkende på hans evner som runningback, så er han ekstremt aggressiv, har acceptabelt vision og skaber store spil ved hjælp af elusiveness og hurtigt fodarbejde. Det ville helt sikkert hjælpe ham engang imellem lige at sænke farten en smule, da han næsten virker overivrig til tider, og hans frame er ikke bygget til et fuldt workload. Til gengæld er han et match up mareridt for linebackers og safeties, da han løber ruter som en wide receiver ud af backfielden og heller ikke vil have problemer med at blive flyttet rundt som en skakbrik på angrebet. Der er helt sikkert en plads til Felton i ligaen, og det ville ikke undre mig, hvis han går relativt tidligt på 3. dagen - måske endda sent på 2. dagen, hvis nogen virkelig forelsker sig i tanken om et offensivt våben.
NFL Comparison: J.D. McKissic