Outside zone/Wide zone er blevet mere og mere populært i NFL de seneste år, og Drew Dalman vil drage nytte af den trend, da han har strålende mobilitet, intelligens og teknik til at gøre sig i sådan et system. Hans lidt manglende størrelse og styrke vil dog også give ham udfordringer på nogle spil.
Drew Dalman er opvokset i Salinas lidt syd for San Francisco, men har tidligere boet i Georgia, da hans far arbejde for Atlanta Falcons. Han er søn af Chris Dalman, der startede 64 kampe som guard og center for San Francisco 49ers i 90'erne. Siden har faderen været træner kortvarigt hos Falcons og ellers i en længere periode derefter som high school-træner i Salinas.
Drew Dalman var et 3-stjernet talent ud af high school og havde relativt få PAC12-tilbud, men derimod en del Ivy league-tilbud som Harvard og Yale. Han fik dog et tilbud fra Stanford, som han accepterede.
Hos Stanford spillede han ikke i sin første sæson i 2017, inden han i 2018 fik spilletid i syv kampe heraf fire som starter. I 2019 startede han alle 12 kampe som holdets center. I 2020 blev det til seks kampe fra start i den afkortede sæson.
Alder ved draften: 22 år (15. oktober 1998)
Højde: 6ft 3 in. (191cm)
Vægt: 299 lbs (136kg)
Styrker
- Drew Dalman har strålende atletiske evner og virkelig god quickness. Bevæger sig let og elegant og kan hele tiden lave små justeringer med god balance og foot speed. Kan let komme ud over stepperne og lave blokeringer i det åbne.
- Jeg er imponeret over Dalmans teknik med hænderne. Han er meget dygtig til at placere og resette dem, så han hele tiden har en god position. Hans sustain er overraskende god for en mand, der ikke er så stor. Hans kombination af leverage og grip strength er et stærkt våben.
- Dalman er oplagt i et zone løbeangreb. Han er simpelthen super effektiv i bevægelse, og hans forståelse for vinkler og at koordinere hænder og fødder er top notch. Også meget dygtig til at bevare et lavt tyngdepunkt, selvom han er i bevægelse.
- Dalmans opmærksomhed og spilintelligens er ret tydelig. Han er hele tiden opmærksom på, hvad der foregår omkring ham, og han er dygtig til at samarbejde med sine guards. Det var meget få gange, hvor jeg så ham blive overrasket over spillets udvikling.
Svagheder
- Dalmans største problem er hans størrelse og de problemer, som det med fører. Han er klart en under middel størrelse center, og han vil nok altid være i den lettere end blandt centere. Nogle centere som Jason Kelce har klaret sig alligevel, men det er ikke let.
- Netop i forlængelse af den manglende størrelse, så mangler der også noget power. Han har svært ved at flytte de store nose tackles, når han skal blokere dem lige på og ikke kan bruge sine fødder til at vinde blokeringerne.
- I pass protection er hans anchor usikkert, og han bliver lidt for ofte skubbet tilbage i lommen, så den bliver mindre, end man ideelt ser. Måske tvivlsomt om hans anchor nogensinde vil blive godt, men han skal finde en måde at kompensere lidt bedre for det.
Opsummering
Det var faktisk en fornøjelse at se Drew Dalmans tape. Hans spilintelligens og tekniske forståelse er bare dejlig at se på, og han er bare en god football-spiller. Der er dog også nogle problemer, som kan give ham problemer i NFL. Især i kastespillet kan hans anchor blive for sårbart, og vi har set Garrett Bradbury have lignende problemer hos Minnesota Vikings. Dalman er nok ganske specifik til de hold, der kører et outside zone-angreb, men til de hold kunne han også meget vel være en starter.
NFL Comparison: Garrett Bradbury