Det er svært at sætte en finger på Jalen Mayfields kontrol, balance og short area quickness. Han er virkelig elegant i bevægelse. Tvivlsom længde og fodarbejde i pass pro vil dog gøre Mayfield til genstand for en debat, om han skal flyttes fra tackle og ind til guard i NFL.
Jalen Mayfield er født og opvokset i Grand Rapids i det vestlige Michigan. Han startede fire år som offensiv linjemand på sit high school-hold og var anset som et 4-stjernet talent ud af high school. Her valgte han oprindeligt Minnesota som sit college, men tre måneder senere skiftede han holdning og blev i Michigan hos University of Michigan.
Hos Michigan spillede han tre kampe som venstre tackle i sin første sæson, men det var først i 2019, han etablerede sig. Her blev han udnævnt som holdets højre tackle, hvor han spillede alle 13 kampe. I 2020 havde han oprindeligt valgt ikke at spille grundet covid-19, men da Big10 alligevel valgte at spille kampe, sluttede han sig igen til holdet. Her nåede Mayfield to kampe, inden han fik en ankelskade, der endte med at koste ham Michigans fire resterende kampe (Michigans tre sidste kampe blev efterfølgende aflyst pga. covid-19).
Alder ved draften: 20 år (23. maj 2000)
Højde: 6ft. 5in. (196cm)
Vægt: 319 lbs. (145kg)
Styrker
- De atletiske evner på plads hos Mayfield, der har en lethed og elegance over sine bevægelser. Har over middel til god eksplosivitet med god short area quickness. Meget effektiv atlet.
- Mayfields balance er rigtig imponerende. Han føles altid som værende i kontrol, og han vælter ikke rundt.
- I pass protection har han god foot speed og short area quickness til at mirror rushere. Når han først kommer i position og får hænderne på dem, mister han dem sjældent.
- I løbespillet synes jeg, at Mayfield generelt tager gode vinkler til sine blokeringer. Igen, han virker sjældent ude af kontrol
- Den gode balance og short area quickness kombineret med nogle hænder, som han er god til at fitte indvendigt i løbet betyder, at Mayfields sustain er god. Med hænderne placeret indvendigt har han fødderne til at blive på sin mand, og hans fodarbejde, når han er engaged er god.
- Mayfield er god i bevægelse, og hans aim på screens in space eller på 2nd level er generelt over middel.
- Han har en fin physicality i løbespillet, selvom han ikke er et power house. Han færdiggør sit arbejde, og har en god sense of urgency og mentalitet i sit spil.
Svagheder
- Mayfield har under middel længde for en tackle. Både arme og ben virker bare ikke til at have den range, der skal til for at blive en rigtig god NFL-tackle.
- Hans fodarbejde i pass protection er egentlig teknisk udmærket, men han har ikke eksplosiviteten eller skridtlængden til consistently at opnå nok dybde som tackle. Dette kombineret med første punkt vedrørende længde gør ham ret sikkert til en guard i NFL, i min optik.
- Der mangler en smule fleksibilitet i hans knæ og hofter til tider, så han situationer, hvor han spiller lidt for oprejst og spiller med lidt mere waist bend end ideelt. Må gerne sidde bedre ned i sin stance i pass pro.
- I pass protection skal hans punch timing blive mere stabil og pålidelig. Har det med at flashe hænderne lidt tidligt, omend dette muligvis var en konsekvens af, at han manglede lidt længde som tackle og måske prøvede at nå folk på tidspunkter, hvor han ikke kunne.
- Mayfield er ikke som sådan et power house. Han kan blive slået på styrke, selvom han i løbespillet egentlig generer rimelig power. I kastespillet havde han dog problemer med bull rushes og long arms, og han skal være bedre til at forankre sig selv, så han ikke bliver skubbet tilbage i quarterbackens skød.
Opsummering
Jalen Mayfield spillede højre tackle for Michigan, og selvom han kun spillede to kampe i 2020, så viste han lovende fremskridt fra 2019, og hans potentiale virker rigtig godt på mange områder. Hans arbejde i løbespillet er teknisk og mentalt på et godt niveau med fornuftige vinkler, god balance, solid hand placement og god sustain.
I kastespillet er det dog tydeligt for mig, at han ville få meget svært ved at overleve som tackle i NFL, og derfor ville jeg flytte ham indvendigt. Her ville hans under middel længde blive gemt mere, så han ikke skal dække så stort et område og bedre bare kan udnytte sin fine short area quickness. Derudover skal han nok forsøge at blive lidt stærkere, men det bør bestemt være muligt for den kun 20-årige Mayfield.
NFL Comparison: Bedre version af Max Scharping
Senest opdateret 23/01/2021
- Teis Joranger