Kenny Yeboah, TE,

Skrevet af Teis Joranger

Der er mange ting, der skal forbedres hos Kenny Yeboah, men Ole Miss-tight enden bevæger sig elegant og giver noget receiving-potentiale, hvis man kan udvikle hans ruter. Det giver håb for ham som et projekt til de senere runder af draften.

Kenny Yeboah er født i Providence, Rhode Island, hvor han boede indtil hans andet år i high school. Herefter flyttede familien til Allentown, Pennsylvania, hvor han spillede basketball og wide receiver på football-holdet i high school. Ud af high school var han ikke anset som noget særligt talent og valgte som 2-stjernet talent at slutte sig til Temple Universitys hold.

Hos Temple redshirtede han sin første sæson, hvorefter han skiftede position fra tight end til wide receiver. Som tight end greb han for 136 yards i 2017, 154 yards i 2018 og 233 yards i 2019. Herefter valgte han at skifte college forud for sin sidste college-sæson. Først havde han valgt Baylor, hvor han ville blive genforenet med Matt Rhule, der havde trænet ham tidligt i hans Baylor-karriere. Men da Rhule valgte at blive Panthers' nye cheftræner, hoppede Yeboah til Ole Miss i stedet.

Hos Ole Miss greb Yeboah 27 bolde for 524 yards og 6 touchdowns i syv kampe. Han strålede især mod Alabama, hvor han greb for 181 yards og to touchdowns.

Alder ved draften: 22 år (30. oktober 1998)
Højde: 6ft 4in. (193 cm) (ved Senior Bowl)
Vægt: 247 lbs (112 kg) (ved Senior Bowl)

Data om Kenny Yeboah

Postition: TE

Styrker
  • Yeboah er en ret smooth tight end, der har noget fin fleksibilitet og short area quickness i sine bevægelser.
  • Hans fart er ikke fantastisk eller som sådan et våben, men den er god nok til, at han kan udfordre nogle linebackers i opdækningen, og kombineret med punkt ét, så bevæger han sig generelt fornuftigt.
  • Når han har bolden i hænderne, viser han ganske udmærkede YAC-evner. Han har noget quickness og balance til at undvige og bryde tacklinger.
  • Viser umiddelbart nogle rimelige evner til at finde bolden i luften og justere til dens bane. Har fleksibiliteten til ikke at virke stiv og uatletisk i catch-øjeblikket.
Svagheder
  • Yeboah er ikke den største tight end, og han så også tynd og lidt ranglet ud på hans 2020-tape. Der er plads til at bygge mere muskler på, så han kan spille stærkere.
  • Han blev bedt om at blokere end del hos Ole Miss, og det overrasker, da han kort sagt er en forfærdelig blocker. Han har ingen styrke, physicality eller sense of urgency som blocker, og han mangler også forståelse for de tekniske aspekter. Lang vej endnu.
  • Hans hænder var ikke super pålidelige, og han body catcher rigtig mange af sine bolde i stedet for at plukke den ud af luften med sine hænder. Det reducerer også hans catch radius, som i forvejen ikke er fantastisk grundet hans under middel størrelse.
  • Som ruteløber har han lige nu nærmest ingen nuancer eller teknik i sit spil. Sætter ikke sine breakes op, og han virker ikke til at have en føling med, hvordan han skal angribe forsvarsspillere.
Opsummering Kenny Yeboah er en receiving tight end af type, men han blev hos Ole Miss brugt alt for meget som blokeringsspiller. Desværre viste han også, at han har meget lang vej igen i kastespillet, hvor han hænder og ruter lige nu ikke er imponerende. Når det er sagt, så har han noget smoothness over sig, og hvis han kan lære at blive en god ruteløber, så har han en chance for at bide sig fast som en backup receiving tight end i ligaen. Men der er et godt stykke vej endnu, og derfor er han et projekt til de senere runder. NFL Comparison: Seth DeValve