Pro Wells, TE,

Skrevet af Teis Joranger

Nogle bliver professionelle, når de bliver draftet. Pro Wells vil altid være en pro, selv hvis han ikke bliver en succes i NFL. På banen er han stærk, men også lidt stivbenet.

Pro Wells (født Provansha Wells) er født og opvokset i Saint Petersburg, Florida. Han spillede både Basketball og Football i high school, og han valgte Marshall som sit college, fordi han kunne spille begge sportsgrene hos dem. Han røg dog ind i akademiske problemer og endte i 2017 i stedet på et Junior College.

Efter et år på Junior College tog han til TCU, hvor han redshirtede 2018-sæsonen. I 2019 spillede han i alle 12 kampe og startede fem. Han greb 17 bolde for små 200 yards og fem touchdowns. I 2020 spillede han ti kampe og greb 13 bolde for små 200 yards og tre touchdowns.

Alder ved draften: 22 år (20. juli 1998)
Højde: 6ft 3in. (191cm)
Vægt: 249 lbs (113kg)

Data om Pro Wells

Postition: TE

Styrker
  • Pro Wells har en muskuløs krop, der bare ser bomstærk ud. Defineret og bredskuldret på en måde, hvorpå man kan se, at han er en fysisk spiller med god styrke. Kan måske endda lægge endnu flere muskler på, hvorfra han vil være en absolut force fysisk.
  • Han er ret dygtig til at skærme forsvarsspillere i contestede situationer. Han bliver ikke skubbet væk, og han viser god styrke til at holde forsvarsspillere væk, så han kan gribe bolden.
  • Han juker ikke folk ud af skoene, men han er en mundfuld at tackle for de fleste defensive backs. Han er bare stor og stærk og går ikke ned, hvis ikke tacklingen har en ordentlig styrke og appel.
Svagheder
  • Atletisk rammer Pro Wells desværre et stykke under det ønskede niveau. Han er ikke særlig eksplosiv, og farten er ganske gennemsnitlig. Kombineret med meget stive bevægelser har vi ikke en tight end, der vil give ret mange linebackere og safeties problemer.
  • Wells brugte næsten alle sine snaps som en stor slotreceiver, og han har næsten ikke opereret inline. Og når han var inline imponerede han ikke meget. Alt ved blokeringsspillet skal bygges op fra bunden.
  • Som ruteløber er Wells bare ikke ret flydende og elegant at se på. Cuts er uskarpe, og han skal ofte bruge et par skridt på at samle sig, før han kan skifte retning.
Opsummering Pro Wells har NFL-styrke i sin kropsbygning, og han kan gribe nogle contestede bolde hist og her. Jeg savner dog i høj grad atletiske evner, der kan gøre ham til en reel trussel på NFL-niveau. Det er simpelthen for stift og unaturligt for min smag. Hvis han kan udvikle sine blokeringsevner, så de matcher hans fysiske styrke, har han håb som en backup tight end, men ellers tror jeg ikke meget på ham. NFL Comparison: Jared Pinkney