Atletiske offensive linjefolk er i høj kurs i nutidens NFL, og Ole Miss' alsidig linjemand Royce Newman kommer med rigtig god bevægelsesevner. Dog er der nogle ting, der skal korrigeres, før Newman kan gøre sig gældende på en NFL-bane.
Royce Newman er født og opvokset i Nashville, Tennessee. Han var et 3-stjernet talent ud af high school og havde kun en lille håndfuld tilbud fra skoler i de fem bedste college-konferencer. Her valgte han Ole Miss over skoler som Nebraska og Missouri.
Hos Ole Miss redshirtede Newman sin første sæson i 2016, inden han i 2017 og 2018 var backup. I 2019 fik han endelig tilkæmpet sig en starterrolle på holdets venstre guard-plads. I 2020 blev han rykket til højre guard, hvor han spillede hele sæsonen.
Alder: 23 år (17. august 1997)
Højde: 6ft. 6 in. (198cm)
Vægt: 310 lbs. (141 kg)
Styrker
- Royce Newman er en god atlet, der både fart og eksplosivitet. Han har rigtig god foot speed, og hans fine bevægelsesevner giver noget udviklingspotentiale.
- Newman spillede højre tackle i 2020 og venstre guard i 2019. Han har en statur, der gør, at han kan bruges over hele linjen.
- I løbespillet kan jeg gode lide, hvordan Newman holder fødderne kørende. Når han får ordentligt fat, så får han ofte godt skub på folk, fordi fødderne er så aktive.
- Der er intet at sætte på Newmans indsats, og han spiller med en god intensitet og fysik.
Svagheder
- Selvom Newman har noget guard/tackle-fleksibilitet, så ser jeg ham mere som guard af et par årsager. Den første grund er, at han er en waist bender, der bøjer sig for meget forover ved hoften. Dette hænger muligvis sammen med, at hans arme ikke ser så lange ud. Han bøjer altså forover for ofte for at lande sine hænder, og det er især et problem på tackle, hvor han skal dække et større område, og deraf er mere
- I pass protection savner jeg, at han er bedre til at bygge en solid base. Han false stepper en del, især med den indvendige fod, og jeg savner præcist fodarbejde, hvor han så få skridt som nødvendigt for at komme til det rigtige sted. Når han er kommet til det sted, savner jeg, at han sætter sig bedre ned i sin stance og skaber et godt tyngdepunkt. Lige nu er hans fodarbejde og base alt for vaklende og upræcist.
- Det virker til, at Newman mangler lidt core strength. Han bliver lidt for ofte skubbet rundt, og han er ikke stærk, når folk kommer på kant af ham. Skal mere styrke og soliditet til.
- I pass protection har han en skrækkelig tendens til at første punch alt for ofte er med sin udvendige hånd lige midt på rusheren. Det er en dødsdom, hvis rusheren kan bruge sine hænder bare en smule. Hvis det punch bare misser bare 5%, så er hele den udvendige side pivåben på under et sekund. I stedet skal han lære at bruge sin indvendige hånd lagt mere til det første punch og den udvendige som en kontrollerende hånd. Generelt skal punch timing og placement arbejdes en del på.
- For en mand med så god mobilitet, så er hans vinkler i løbespillet lidt skuffende. Virker til, at han skal læse spillet hurtigere, så han kan komme i rette position.
Opsummering
Royce Newman giver noget atletisk potentiale, og han vil formentlig have en ganske god combine. Teknisk er der dog meget at arbejde med, og det første, man skal kigge på, er, hvordan man får Newman til at bygge sig et bedre og stærkere fundament. Det vil formentlig kræve markante ændringer i fodarbejdet, en justering af hans tyngdepunkt og nogle timer i træningslokalet for at bygge noget mere styrke i ham. En atletisk offensiv linjemand, der kæmper godt, er dog værd at tage chancen senere i draften.
NFL Comparison: Jack Driscoll