Styrker
- Har alle de fysiske betingelser NFL-beslutningstagere elsker. Glimrende størrelse og armstyrke nok til at lave ethvert kast han måtte blive bedt om.
- Fremragende produktion over tre sæsoner på det højeste niveau hos et topprogram. Mørbankede Alabama i collegefinalen som True Freshman og søger mod NFL med kun to nederlag i bagagen.
- Har de lederevner, det vinderinstinkt og generelt alle de intangibles man vil have på positionen.
- Effektiv til at læse coverages, kan gå gennem progressions og flasher helt exceptionel præcision og ball placement. Forstår at finde den rigtige måde at få bolden frem på og kan ramme sine receivers effektivt både med fart og touch.
- Lawrence havde et lidt langt wind-up på sin kastebevægelse som Freshman, men har fået den strammet op siden, så den nu fremstår ganske skarp. Han viser helt generelt rigtig fin teknik.
- Mere mobil end man umiddelbart ville tro når man ser ham, og har samlet 18 rushing touchdowns sammen i sine tre sæsoner - 17 af dem over de seneste to år. Hans fart kan sagtens snyde modstandere.
- Viser god toughness i lommen og er villig til at vente med at slippe bolden til sidste øjeblik, selvom han har en modstander lige i smasken.
Svagheder
- Selvom Lawrence er dygtig til at arbejde sig gennem sine reads kan han godt have en tendens til at låse sig fast på sit første read, og mens det ofte er gået godt på Clemsons yderst talentfulde hold, kan det give lidt problemer på et mindre talentfuldt NFL-mandskab mod mere talentfulde forsvar.
- Selvom det er rart at se en quarterback, der ikke er bange for at tage et hit, skal Lawrence blive bedre til at passe på sig selv. Han tager for mange unødige hits, og selvom der ikke beviseligt er den store sammenhæng mellem hits og skader til de lidt ranglede spillere ift. de mere kompakte, så er ethvert hit en potentiel skade. Lawrence har misset noget spilletid pga. hits han har taget undervejs i kampe. Hvis det indre ur bliver speedet lidt op vil det hjælpe ham til at undgå nogle af disse.
- På det tekniske plan er det fodarbejdet, der skal arbejdes mest på. Han har vist at han kan levere godt fodarbejde, men der er plads til at finjustere det, så han bliver mere stabil på den front.
- De 220 lbs han vejer er for en 6'6" quarterback ikke specielt meget. Det er på ingen måde kritisk, men der er plads til at lægge lidt vægt på uden at det behøver koste det store.
Opsummering
Der er i min optik intet at indvende mod Trevor Lawrence som et toptalent i 2021-draften. Jovist, der er ting der kan arbejdes på, men det er der for selv de bedste spillere. Lawrence besidder evner der er de færreste forundt, og har bevist sig mod de bedste hold i college siden sin første sæson. Det blev "kun" til det ene mesterskab han vandt i 2018-sæsonen, men det skal ikke tage noget fra hans meritter på collegeniveau. Der er få quarterbacks, der rammer NFL med en ligeså imponerende kombination af talent og pedigree som Lawrence gør, og det gør ham til en soleklar kandidat til topvalget i årets draft. Hans skill-set er, om ikke unikt, så i hvert fald svært at finde en god sammenligning til. På quarterback-positionen har jeg for vane at finde en ret klar sammenligning, som jeg ikke kan slippe, når jeg scouter spillere, men det har jeg ikke gjort med Lawrence. Jeg kan sagtens følge de sammenligninger mine medskribenter er kommet med, men jeg kan også se noget Patrick Mahomes i hans spil. Hans intangibles og produktion i college - og enkelte dele af hans spil - bringer minder om Peyton Manning frem, men jeg ender på Drew Brees - en højere, mindre teknisk raffineret, udgave af en earlier-career Brees - der også har evnet at bruge sin mobilitet til at skabe spil udenfor lommen og på gennemtænkt vis finde sine receivers på alle dele af banen. Dermed ikke sagt at Lawrence bliver ligeså succesfuld som nogle af de navne, der er kastet afsted hverken af mig eller de andre, men talentet er der, og hvis han forvalter det rigtigt, er der ekstremt spændende upside.
NFL Comparison: Højere Drew Brees
Senest opdateret 17/1/2021
- Peter Meier Jensen