Skrevet af Rasmus Holse
Normalt bruges udtrykket one-year wonder som noget overvejende negativt. Men når det handler om potentielle quarterbacks lader evaluators ofte tvivlen komme spilleren til gode i jagten på ligaens næste unicorn. Det skete for Tannehill, Trubisky, Haskins og Burrow. Bliver Trey Lance den næste?
Trey Lance er født i Canby, Minnesota i år 2000, og dermed nåede han aldrig at se Randall Cunningham spille football i staten og sætte ligaen i brand med både sin arm og sine ben i 1999. Det er faktisk en skam, for når man sætter Trey Lances film på fra sidste år, er det meget samme billede. En dual-threat QB, der både kan løbe og kaste - og som på 287 kast ikke oplevede en eneste gang, at bolden fik en forkert adresse.
Men sådan lå det ikke rigtig i kortene, at det ville se ud for bare få år siden. Faktisk begyndte Lance først at spille QB i ottende klasse, da ikke andre ville være backup på holdet, og hans far måtte træne ham i baghaven. I high school blev han dog vurderet som den ottende bedste spiller i Minnesota og den bedste QB i staten. Derfor ønskede han også at spille for P.J. Fleck og University of Minnesota og var faktisk klar til at committe, men Fleck var angiveligt mere interesseret i Lance som safety end quarterback, og faktisk var der ikke nogle Power 5 Schools, der ville have Lance som QB. Derfor måtte han tage til takke med tilbud fra skoler som Air Force, Boise State, Western Michigan - og altså North Dakota State, der for nyligt havde sendt Carson Wentz til toppen i draften. Nu ser Trey Lance ud til at være i spil til at kunne gøre det samme.
Alder: 20 år (9. maj 2000)
Højde: 6’4 (193 cm)
Vægt: 225 lbs (103 kg)
Postition: QB