Zech McPhearson, CB,

Skrevet af Teis Joranger

Zech McPhearson er både all round solid, men også all round lidt uinspirerende. Til gengæld har han strålende alsidighed, og det kan bane vejen for ham i NFL.

Zech McPhearson er født og opvokset i Maryland lidt øst for Washington D.C. Hans far blev valgt af New England Patriots i 1986-draften, men bed sig ikke rigtig fast. Hans storebror var et syvenderundevalg i 2006-draften. Zech McPhearson var et 4-stjernet talent ud af high school og havde adskillige tilbud. Han endte med at vælge Penn State som sin skole.

Han redshirtede sin første sæson i 2016 hos Penn State, og over de næste to år havde han svært ved at finde vej til forsvaret og spillede mest bare special teams. Da han havde færdiggjort sin uddanelse på de første tre år, valgte han at skifte skole for at finde mere spilletid. Her valgte han Texas Tech.

Hos Texas Tech blev han starter i 2019 og spillede alle 12 kampe med 51 tacklinger og fem kast slået ned. I 2020 startede han ni kampe i den afkortede sæson og havde et mindre gennembrud med fire interceptions og 53 tacklinger.

Alder ved draften: 22 år (15. oktober 1998)
Højde: 5ft 11in. (191cm)
Vægt: 191 lbs (136kg)

Data om Zech McPhearson

Postition: CB

Styrker
  • Zach McPhearson er ikke noget atletisk monster, men han har nok fart, nok eksplosivitet og nok gode nok fødder til at begå sig i NFL. Det vil ikke være der, at slår fejl, hvis det sker.
  • McPhearson har spillet både en del udvendig og indvendig cornerback, og han har rigtig fin alsidighed både i sit build og sine atletiske evner. Stor nok til at arbejde udvendig og quickness nok til at arbejde indvendigt.
  • Jeg kan godt lide en del af McPhearsons arbejde i zone opdækningen. Han har udmærket forståelse for positionering og spacing i relation til holdkammeraterne omkring sig, og han rerouter receiverne udmærket.
  • Han er ikke noget fysisk power house, men han tackler stadig fornuftigt. Ret balanceret og teknisk solid som tackler, så selvom det ikke ser ud af meget, så misser han ret få tacklinger.
Svagheder
  • Nu skrev jeg lidt længere oppe, at hans fødder og eksplosivitet var okay, men man savner måske, at har lidt mere glid i hofterne og lidt bedre evne til at anticipere breakes. Giver en tand for meget separation.
  • Han har det med at lade øjnene drifte for meget ned mod quarterbacken og tabe relationen til wide receiveren nogle gange. Må ikke blive for fikseret på quarterbacken.
  • Hos Texas Tech spillede han rigtig meget off coverage eller bail teknik, og han har næsten ingen erfaring med at spille press coverage. Det vil være en ting, han skal lære i NFL, og det vil måske ikke være super naturligt for ham med middelmådig styrke og quickness.
  • Han slår mig ikke super meget som en man coverage cornerback. Hans mirrorevner skinnede i hvert fald ikke, og han havde ikke umiddelbart kombinationen af størrelse/styrke/fart til at kunne være super pålidelig i man coverage.
Opsummering Zech McPhearson har noget udmærket alsidighed, der vil interessere mange hold. Hans evne til at kunne line op flere steder, vil gøre det lettere for ham at vinde en rosterplads. Han har også gode nok atletiske evner, acceptabel forståelse i zone og acceptable tackle-evner. Den kombination kan med lidt held godt gøre ham til starter. Hans spil er dog stadig ikke på et niveau, hvor man for alvor bliver begejstret, og han bør nok først tages midt på tredjedagen. NFL Comparison: Julian Love