Alex Wright, EDGE,

Skrevet af Teis Joranger

Alex Wright er ikke et af de større navne i årets draft, men han kommer med en af de mest interessante kombinationer af størrelse, længde og atletiske evne. Sammenlagt med lovende tekniske og mentale tegn virker han som en type, man bør tage chancen på.

Alex Wright er født og opvokset i Elba i det sydlige Alabama. Han var et 3-stjernet defensive end talent ud af high school, og valgte University of Alabama-Birmingham (UAB) som sit college over skoler som Duke og Florida Atlantic.

Hos UAB spillede han allerede en del snaps som freshman, hvor han lavede 28 tacklinger og 4,5 sacks. I det coronaramte 2020 startede han syv ud af otte kampe og lavede 17 tacklinger og et sack. I 2021 fik han sit store gennembrud med otte starter i 12 kampe, hvor han lavede 46 tacklinger og syv sacks.

Alder ved draften: 21 år (5. september 2000)
Højde: 6ft 5in (196cm)
Vægt: 272lbs (123kg)

Data om Alex Wright

Postition: EDGE

Styrker
  • Alex Wright er en høj og fysisk imponerende EDGE. Han er høj med dejligt lange arme, og han bærer en vægt på 270 pund med stor elegance. Man kan se, at han er en stor EDGE, men han føles på ingen mede for stor. Bærer naturligt kiloene.
  • Selvom Wright er en stor EDGE viser han strålende eksplosivitet og fart. Især hans evne til at bygge fart på hans andet og tredje skridt imponerer mig, og han har rigeligt med fart til at true udvendigt selvom han er en tung og stor pass rusher.
  • Den fysisk imponerende pakke slutter dog ikke der, og Wright har en lækker lethed og smoothness over sine bevægelser. Han skifter retning effektivt, selvom han er tung, og han viser en over middel evne til at arbejde lavt og runde hjørnet. Sjældent 270 punds spillere har den fleksibilitet.
  • Der er gode tidlige tegn på teknisk snilde, og han arbejder med et par forskellige pass rush moves. Viste både er indvendigt swim move og et udvendigt Cross-chop. At han allerede arbejder både udvendigt og indvendigt og bruger sine hænder er et godt tegn.
  • Man kan se, at Wright har noget god power, når han får kanaliseret den. De gange han konverterer fart til momentum og får landet sine hænder, havde offensive linjefolk i conference USA det svært.
  • Jeg synes, at Wright viser glimrende spilforståelse i sit spil. Der er selvfølgelig et stort spring til NFL, men han var ikke bare en atlet, der vandt på sin fysik. Han viste flere eksempler på at læse spillet godt og skyde er gap eller finde vej gennem trafik.
Svagheder
  • Selvom Wright viser evnen til at arbejde lavt, så skal han være bedre til at gøre det oftere. Han spillede for ofte for højt, hvilket dræbte hans momentum og evne til at skabe kraft.
  • Wright viser et par pass rush moves og glimt af god hand usage, men der skal stadig lægges en del mere på. Der mangler counters og en consistent pass rush-plan, og så savner han noget mere power som rusher. Selvom han er en stor EDGE, så forsøger han for ofte at vinde på finesse. Må gerne aktivere sin styrke og størrelse mere.
  • Helt generelt må Wright gerne spille med større voldelighed. Det er ikke sådan, at han ikke spiller fysisk eller ikke gider. Tværtimod er indsatsen og motoren udmærket. Han har bare mulighed for at være vildere i sit spil qua sin størrelse og styrke. Skal være mere voldelig, når han forsøger at komme fri af blokeringer.
  • Lige nu havde Wright mange spil, hvor han slog sin mand, men stadig ikke lige fik færdiggjort spillet. Han må gerne tackle lidt bedre, da han missede et par sacks på at komme ind lidt for højt. Skal blive en skarpere finisher og få lidt mere produkt på.
Opsummering Alex Wright er en virkelig spændende og talentfuld pass rusher. Han er stor med god længde, og så har han chokerende gode atletiske evner. Han er eksplosiv med god fart, og han har samtidig en over middel evne til at skifte retning, bevæge sig in space og runde hjørnet skarpt. Det kombineret med lovende takter, når det kommer til det tekniske og mentale, får mig til at tro på Wright som en kommende NFL-starter med potentiale til at blive en NFL-profil. Der er uden tvivl nogle tekniske ting, han skal udvikle, og de tekniske ting vil forhåbentligt gøre ham i stand til at kanalisere mere kraft og voldsomhed i sit spil, og hvis det lykkes, har han ikke rigtig nogen huller i sit spil. Jeg mener, at en mand med Wrights kunnen og upside bør vælges i anden runde, og personligt ville det overraske mig, hvis ikke NFL-holdene også tog chancen senest i tredje runde. NFL Comparison: Preston Smith