Som 12-årig kom Arnold Ebiketie til USA fra Cameroun, og i 2021 har han for alvor foldet sit talent ud som pass rusher med sin gode eksplosivitet og lange arme.
Arnold Ebiketie er født i Camerouns hovedstad, Yaoundé, og kom først til USA som 12-årig. Han spillede først basketball, men i sit andet år i high school begyndte han på amerikansk football.
Ud af high school var Ebiketie et nul-stjernet talent, men fik alligevel en plads på Temple University. Her spillede han tre sæsoner, hvor han i 2020 havde fire sacks i seks kampe i den afkortede sæson. I 2021 skiftede han skole til Penn State, hvor han har overrasket og hurtigt blev en profil. I skrivende stund er det blevet til 9,5 sacks i 11 kampe.
Alder i draften: Ukendt (24. januar ukendt år)
Højde: 6ft. 3in. (191cm)
Vægt: 256lbs (119kg)
Styrker
- Arnold Ebiketie er ikke høj, men han er langlemmet. Armene hænger langt ned ad siden på ham, når han liner op, og han har generelt en lille overkrop og dermed et relativt lille område, som tackles kan ramme, når han rusher.
- Eksplosiviteten er tydeligt over middel til god, og han fortsætter med at bygge fart også på hans andet og tredje skridt rundt om hjørnet. En reel trussel på fart udvendigt.
- Som rusher har han dejligt aktive hænder, og han har et udmærket arsenal af swipes, clubs og rips til at slå hænderne på offensive tackles væk. God til at true både indvendigt og udvendigt med fin variation.
- Over middel motor som pass rusher, og han kommer med fin physicality og effort i sit spil generelt. Udmærket voldelighed i hænderne, når han lander dem.
Svagheder
- De lange lemmer betyder også, at han er rimelig high hipped, og det koster lidt på hans bend og balance på nogle spil. Skarpe retningsskift kan udfordre ham, fordi han er lidt mere oprejst i underkroppen end ideelt.
- Han er ikke den største, og det kan ses i hans power og modstandskraft, når tackles får hænderne på ham. Kommer de først i brystet på ham, så har han svært ved at disengage, og han kan blive skubbet mere rundt, end man ideelt ser.
- I løbespillet skal han blive bedre til at forblive square og stacke blokeringer bedre. For ofte vender han lidt siden til, hvilket betyder han alt for let taber leverage kampen og kommer ud af sit gap. Disciplinen skal blive bedre i løbespillet.
- I løbespillet og på spil med misdirection og play fakes kunne hans spilopfattelse og awareness godt være mere stabil. Han er ikke altid helt med på, hvad der sker. Dog skal det ikke ses som, at han ikke fatter, hvad hans assignment er. Handler bare lidt om reaktionstid og opmærksomhed.
Opsummering
Arnold Ebiketie er en rigtig talentfuld pass rusher med nogle strålende egenskaber til at jagte quarterbacks med. Han er eksplosiv med lange arme, og han ved godt, hvordan man bruger hænderne. Han har nogle mangler mod løbet, og han vil nok altid være bedst mod kastet. På grund af den lidt manglende disciplin og teknik mod løbet ligner han nok mest en rotationsspiller i år et.
NFL Comparison: Shaq Barrett