Dominique Robinson, EDGE,

Skrevet af Teis Joranger

Dominique Robinson var en atletisk quarterback i high school, men i college skiftede han til receiver. Før 2020 fandt han dog ud af, at han ville skifte til pass rusher, og det er der, han nu er et af de meste spændende dag 3-projekter

Dominique Robinson er født og opvokset i Canton, Ohio. Han var en atletisk quarterback i high school, men mente selv, at han ikke var så god, så han ville hellere prøve receiver i college. Her var han anset som et to-stjernet talent pga. atletiske evner, men han havde reelt kun tilbud fra den mindre FBS-skole Miami, Ohio.

Hos Miami startede han som receiver og over de først tre år mellem 2017 og 2019 spillede han 33 kampe, heraf 13 kampe fra start, hvor han greb 27 bolde for 452 yards og fire touchdowns. Han var dog ikke udset til at være starter forud for 2020, og derfor skiftede han noget utraditionelt til EDGE, hvor han i 2020 havde ni tacklinger og to sacks i holdets tre kampe (forkortet sæson pga. covid19). I 2021 fik han mere spilletid som pass rusher og lavede 28 tacklinger og 4,5 sacks.

Alder ved draften: ukendt alder (2. juli ukendt år)
Højde: 6ft 5in (195 cm)
Vægt: 253 lbs (115 kg)

Data om Dominique Robinson

Postition: EDGE

Styrker
  • Dominique Robinson har et ideelt build til at at spille EDGE i NFL. Han har fin over middel højde og god længde i sit build, og han kan let bære mere vægt, end han gør på nuværende tidspunkt. Han er stadig kun to år fra sine dage som wide receiver, så at han er oppe på omkring 250 pund og stadig sagtens kan fylde sin krop ud med flere muskler viser, at han formentlig kan udvikle en robust kropsbygning med mere styrke end som så.
  • Det tager ikke mange snaps, før man ser, hvor eksplosiv og hurtig Robinson er. Han har tydeligvis et godt første skridt, og han har evnen til at bygge momentum hele vejen rundt om hjørnet. Rigtig, rigtig god eksplosivitet, der vil gøre ham til en farttrussel for de fleste tackles.
  • Man kan se, at Robinson ikke kun er eksplosiv, men også er en ret fleksibel og loose atlet, der kan arbejde med et lavt tyngdepunkt og dreje sin krop rundt om hjørnet. Viser glimrende fleksibilitet i anklerne på flere spil, og han har reel bend.
  • Det er langt fra stabilt, men Robinson viser prøver på, at han på kort tid har udviklet et par forskellige pass rush moves, og han er ikke kun en pass rusher, der prøver at vinde på atletiske evner. Han benytter rent faktisk sine hænder, og selvom der er et stykke vej endnu, så er han på rette vej.
Svagheder
  • Jeg nævnte det i styrkerke, at Robinson sagtens kan bære mere vægt, men det er også en svaghed ved ham lige nu. Han skal blive mere robust og stærkere i sin krop, og især hans underkrop mangler lidt fylde og muskler. Mangler lidt kilo at stå fast med nede ved jorden.
  • I forlængelse af ovenstående punkt, så mangler Robinson noget styrke og kraft i hans spil. Det er kun to år siden, at han spillede receiver, så det er ikke overraskende, at han stadig arbejder på at tilpasse sin krop og fylde den ud med muskler. Men lige nu bliver han fysisk domineret på styrke så snart nogle får fat på ham.
  • Lige nu er Robinson reelt sit ikke brugbar mod løbet. Selv på et lille college som Miami, Ohio, blev han taget af banen i løbesituationer, og når han var inde på et løbespil, kunne man se, at han bare ikke havde styrken, teknikken eller anchor til at stå imod. Han kan på ingen måde være en del af løbeforsvaret her tidligt i sin NFL-karriere.
  • Der mangler generelt erfaring hos Robinson. Han har kun spillet EDGE i to år, og i 2020-sæsonen spillede holdet kun tre kampe pga. covid19. Hans spil er gennemsyret af manglende erfaring både teknisk, styrkemæssigt og mentalt, og han er ikke en mand, der kan bidrage med en stor rolle lige nu.
Opsummering Dominique Robinson har tiltrukket noget opmærksomhed først til Senior Bowl og siden til Combine, og det er med god grund. Han er en utroligt spændende atlet, der stadig kan udvikle sin krop, så han bedre kan spille EDGE. Lige nu mangler han nemlig muskler og teknik i løbespillet, hvor han reelt er ubrugelige på nuværende tidspunkt. Som pass rusher viser han dog en del spændende potentiale, og det er både atletisk, men også i hans tilgang, hvor han viser forståelse for at bruge sine hænder. Det gør Robinson til et perfekt projekt til tredjedagen, og jeg kan godt forstå, hvis mange forsvarstrænere gerne vil have fingrene i ham. Han er dog en spiller til tredjedagen, som jeg ser det, da han stadig er virkelig, virkelig upoleret. NFL Comparison: En upoleret Joe Tryon