Jalyn Armour-Davis, CB,

Skrevet af Peter Meier Jensen

At Alabama sender talentfulde spillere i draften er intet nyt. Typisk er det dog nogle relativt veludviklede prospects, der rammer NFL efter at have været hos Nick Saban. Her er dog en undtagelse.

Jalyn Armour-Davis er født og opvokset i Mobile i Alabama, og spillere sin high school-football på St. Paul's Episcopal School, hvor spillere som Mark Barron og A.J. McCarron tidligere har spillet. Ligesom den duo valgte han som et fire-stjernet recruit at committe til Alabama, over skoler som Auburn, LSU, Florida og Georgia.

Han ankom på campus i 2018, men en knæskade sendte ham på sidelinjen og han endte med at redshirte sæsonen. Henover de efterfølgende to sæsoner så Armour-Davis spilletid på special teams og som reserve på forsvaret, inden han forud for 2021-sæsonen vandt starterjobbet modsat Josh Jobe, og kvitterede med en sæson med bl.a. tre interceptions.

Alder ved draften: Uvist (fødselsdag ukendt)
Højde: 6ft 1in (184 cm)
Vægt: 197 lbs (90 kg)

Data om Jalyn Armour-Davis

Postition: CB

Styrker:
  • Ved første øjekast er det ikke svært at at se for sig hvorfor Jalyn Armour-Davis endte på et stort universitet som Alabama. Han er bygget noget nær ideelt til positionen og kombinerer det med nogle stærke atletiske evner, der i hvert fald giver ham alle de fysiske forudsætninger for at kunne få succes.
  • Armour-Davis leverede en stærk 2021-sæson, i sit første år som starter, og hvor mange Alabama-corners i tidens løb er gået i draften som mere eller mindre "færdige" prospects, så peger pilen i høj grad opad hér. Han oser af upside.
  • Med tre interceptions og fire forsvarede kast fik Armour-Davis sidste år vist sine gode ball skills frem.
  • Som tackler er Armour-Davis rigtig godt med, og han kan ramme både hårdt og få modstandere ned med god teknik. Villigheden til at bidrage i løbespillet er også et klart plus.
  • Der skal noget udvikling til, men alle de fysiske betingelser for at han kan blive en virkelig god press-man corner er til stede, og de takter han viste i 2021 lover godt.
  • Fik jeg sagt upside? Masser af upside? Hvis ikke, så: Upside! Masser af upside!
Svagheder:
  • Med kun ét år som starter under bæltet kommer Armour-Davis med nogle naturlige bekymringer i forhold til om det han viste i 2021 var retvisende for hvad vi skal forvente fremadrettet, eller om han bare var et one-year wonder.
  • Hvor lovende hans tape end er, så er det lidt i flashes man ser potentialet skinne igennem. For nuværende er det for ustabilt, og hans kommende positionstræner får noget at arbejde med - men også en potentielt stor belønning, hvis han gør sit arbejde godt. Spilforståelsen bærer også præg af at Armour-Davis ikke har spillet så meget som mange andre corners i årgangen, så også hér skal der udvikling til.
  • De gode ball skills kan blive oversat til meget bedre produktion, hvis Armour-Davis bliver bedre til at tracke bolden. Han er for nuværende bedst til at lave de store spil når han har front mod spillet, men skal han blive en effektiv press-man corner, så skal de store spil laves ved at han løber med ryggen mod spillet, og skal dreje hovedet og finde bolden, og dét gør han pt. ikke ret godt.
  • Trods de stærke atletiske evner, er der lidt tegn på stive hofter på hans tape, og Armour-Davis er en lidt lineær atlet, der kan bringes i uføre af nogle mere shifty receivers
Opsummering: Alabama har sendt masser af corners ind i ligaen henover de seneste ti års tid, herunder en håndfuld førsterundevalg. Jalyn Armour-Davis bliver ikke valgt i første runde, men hvis han ender i den rette situation og bliver udviklet på den rette måde, kan han sagtens udvikle sig til en spiller, der kan blive en profil på positionen, så nogle folk om ti år vil undre sig over hvorfor han ikke blev taget i første runde. Svaret er meget enkelt, at han simpelthen er for rå og uudviklet til at skulle vælges så tidligt, selvom han har masser af upside. Det handler om udvikling, og jeg kan sagtens se det komme til at gå godt for ham, men jeg anerkender også straks at dét at vælge ham ikke er uden en vis risiko, og det kan blive en rough start for ham, hvis han kommer i aktion tidligt. I givet fald skal vi så også se at han mentalt er stærk nok til at kunne overkomme dét. Han er et udviklingsprojekt med kæmpeupside, og jeg vil personligt føle mig tryg ved at tage chancen på ham når vi rammer tredje runde. Jeg vil dog ikke afvise at et hold viser sig klar til at slå til mod slutningen af anden runde. NFL Comparison: Dre Kirkpatrick Opdateret: 03/04/2022 - Peter Meier Jensen