John Ridgeway III, IDL,

Skrevet af Peter Meier Jensen

Med en fortid som wrestler har John Ridgeway et godt fundament for at kunne finde succes in the trenches. Han er dog nødt til at skrue lidt ned for wrestling og op for football når han spiller.

John Ridgeway III er født og opvokset i Bloomington i Illinois. Ud af Bloomington High School - hvor han på footballholdet spillede både på den offensive og defensive linje, mens han yderligere dyrkede atletik (kuglestød og diskoskast) og wrestlede sig vej til statsmesterskabet i Illinois i 2017 - var han rangeret som et to-stjernet recruit og committede til Illinois State.

True freshman-sæsonen blev redshirtet, og trænerstaben arbejdede på at gøre ham klar til at bidrage som defensiv linjemand, efter at være blevet recruitet som en offensiv en af slagsen. Over de kommende år fik han etableret sig som nose tackle for holdet og efter at have spillet en forkortet 2020-sæsonen i foråret 2021, transferede han til Arkansas, hvor han blev udnævnt som startende nose tackle. Han missede sin første kamp pga. blindtarmsbetændelse, men startede derfra resten af sæsonen.

Alder ved draften: 22 år (7. maj 1999)
Højde: 6ft 5in (196 cm)
Vægt: 321 lbs (146 kg)

Data om John Ridgeway III

Postition: IDL

Styrker:
  • Ridgeway bringer masser af power til bordet og har god styrke i overkroppen. Det er let at se for sig, at nogle positionstrænere kan se sig lun på noget potentiale i Ridgeway, og mene at de kan få uvanerne trænet ud af ham og lade holdet stå tilbage med en dygtig spiller.
  • Med sine 6'5", 321 lbs er Ridgeway bygget fint til at spille på linjen, og hans lange arme er yderligere et plus.
  • Én ting man ikke behøver være bekymret for, er om Ridgeway vil kæmpe på banen. Han har spillet en position, der stiller store fysiske krav til en (stor) spiller, men han spiller fuld skrald på hvert eneste spil, og ligner ikke en spiller der kører træt henover kampen.
  • Ridgeways force ligger i løbespillet. Han bruger hænderne stærkt i løbespillet, til at holde skansen, og han evner at spille løbet effektivt både som one- og two-gapper.
  • Selvom Ridgeway primært har linet op som nose tackle, så bør han være alsidig nok til at kunne line op på alle positioner der falder under en "interior defensive line"-kategori - 3-tech er nok lidt et spild af hans evner, men nose i 3-4 eller 4-3 eller end i 3-4 bør han kunne håndtere på early downs.
Svagheder:
  • Ridgeway er en run-stopper og ikke meget mere for nuværende. Det er muligt at han kan blive trænet op til også at bidrage mere i kastespillet, men det har lange udsigter.
  • Fortiden som wrestler skinner lidt igennem på negativ vis. Det er let at sætte pris på at Ridgeway kæmper løs snap efter snap, men der er også nogle helt fundamentale tekniske elementer af spillet han skal have rettet op på, og der venter en opgave for hans positionstræner.
  • Ridgeway har ikke noget superhurtigt første skridt og mangler noget foot quickness, men den power han har i overkroppen hjælper ham alligevel ved point of attack. Dét der til gengæld er problematisk er, at han ofte får rejst sig for højt op efter den første kontakt. Skulle han holde fast i én ting fra wrestlingen, så er det dét at holde sig lavt for at vinde, og det forsømmer han altså.
  • Arbejdet med hænderne klarer han fint i løbespillet, men på kastespil magter Ridgeway ikke at få brugt hænderne effektivt til at arbejde sig forbi sin modstander.
  • Trods god styrke i overkroppen, mangler der lidt i underkroppen, og hans anchor kan blive presset. Kombineret med et højt pad level er det med til at kunne bringe ham ud af balance, og han afslutter for mange spil på jorden.
Opsummering Vi har set flere spillere med en fortid i wrestling, der har fundet succes på linjerne. En indgroet viden om at "low man wins" er et solidt fundament, ligesom dét at have erfaring med at være i infight heller ikke nødvendigvis skader. Desværre er Ridgeways fundament ikke så stabilt, og han mangler netop nogle "fundamentals" for at jeg for alvor føler mig tryg ved ham. Han er en solid run-stopper, og i en early-down rolle kan jeg sagtens se ham blive en solid bidragsyder, men det er ikke nogen specielt værdifuld rolle, og derfor bør Ridgeway efter min mening også først vælges et stykke ud på tredjedagen. Jeg vil dog ikke afvise at et hold overbeviser sig selv om at han med den rette coaching også kan yde et bidrag i kastespillet, der berettiger et valg mod slutningen af andendagen. NFL Comparison: DaVon Hamilton Opdateret: 30/03/2022 - Peter Meier Jensen