Rachaad White, RB,

Skrevet af Rasmus Holse

Efter en noget besværlig og langstrakt vej til spilletid på højeste collegeniveau lykkedes det endelig for White at få sit gennembrud hos Arizona State - og hans kombination af størrelse, effektive bevægelser og evner som receiver giver ham en chance for at fortsætte i NFL.

Rachaad White er født og opvokset i Kansas City, Missouri, hvor han gik på Center High School. Her spillede White også baseball på et højt niveau, men valgte alligevel football-vejen. Som senior skaffede han da også mere end 2000 all-purpose yards, men alligevel var han unranked af de fleste store rekrutteringssider og fik ingen Division 1 offers. Derfor måtte han tage på University of Nebraska at Kerney - en Division 2-skole, hvor han aldrig fandt det rigtige fit og redshirtede.

I stedet valgte han at tage på Mount San Antonio Community College i Californien, hvor han nød noget større succes. Særligt i sin sophomore-sæson fik White for alvor gang i produktionen og løb for 1.264 yards og 10 TD. Det tiltrak pludselig interesse for større skoler, og efter tilbud fra Tennessee og et fejlslagent commitment til UCLA, endte han hos Arizona State. Her endte han den stærkt afkortede 2020-sæson som holdets både førende rusher (420 yards) og receiver (151 yards) i bare 4 kampe. Og hvis man troede, at det var tilfældigt, så var han ganske tæt på at gentage den bedrift i 2021, hvor han sluttede med 1.006 rushing yards, 15 TD og yderligere 43 grebne bolde for 456 yards - næstbedst på holdet.

Alder ved draften: 23 år (2. januar 1999)
Højde: 6ft 1in (184 cm)
Vægt: 210 lbs (96 kg)

Data om Rachaad White

Postition: RB

Styrker
  • Rachaad White er endnu en af de her lidt større, højere runningbacks, som der er mange af i den har draftklasse. Med sine knapt 6'1, 210+ lbs har han et lidt højere tyngdepunkt og lidt længere ben, men det giver ham også noget naturlig størrelse og en god kombination af størrelse, fart og power.
  • Jeg synes, at White har noget smoothness i sit spil, som er svært lige at sætte sin finger på. Bevæger sig virkelig godt for en større back, har relativt løse, fleksbile hofter og et effektivt footwork, hvor han ikke spilder ret mange bevægelser på at komme op i fart eller nå sit entry point ved linjen. Er mere smooth og gradual end egentlig quick, men bevæger sig så godt, at han kan bevæge sig uden at tabe fart - derfor kan han også bygge op, cutte tilbage og virke relativt hurtig.
  • White skal ikke forveksles med en bowlingkugle eller tung, fysisk runner, men han har god contact balance og noget naturlig tyngde, hvilket gør, at han sjældent taber ved første kontakt. Har ofte et lille move eller cut i bagagen, der kan gøre tacklingen svær, og twister, turner og spinner gerne ud af tacklinger. Går heller ikke out of bounds på mange af de utallige swing-passes mod sidelinjen, han griber, men forsøger at cutte tilbage ind i banen og samle ekstra yards op - eller hurdler sin modstander. God toughness og forstår at udnytte sit build.
  • White måske største salgspunkt er hans evner som receiver ud af backfielden. I 2020 førte han holdet som receiver, og i 2021 var han kun lige omkring 100 yards fra at gentage den bedrift i en fuld sæson. Med 43 grebne bolde for 456 yards er han ikke bare vant til at gribe bolde, han gør det også med stort mentalt overskud og har en utrolig let og glidende transition fra receiver til runner. Jeg tror uden problemer, at man kunne komplicere hans ruter yderligere og bygge endnu mere på.
Svagheder
  • Jeg synes faktisk ikke, at White har dårlig vision ved line of scrimmage, da han ofte tager, hvad forsvaret giver ham og udnytter cutbacks og små creases godt, men engang imellem føler jeg, at han kan blive bedre til at sætte sine runs op. Det er småting, men kan godt blive bedre til at læse på 2nd level, før han presser sig igennem tæt trafik eller tager en lille sprække dagslys.
  • Er White den hurtigste spiller på banen? Nej, det er han formentlig ikke. Han mangler en lille smule burst og eksplosion på små områder, men han er loose og kan godt accelerere igennem gaps og komme ud med god fart. Det kræver dog lidt en runway, og det er som om, at Whites 2nd gear er bedre end både hans 1. gear og 3. gear, når han skal trække fra ned ad banen. Spørgsmålet er, om han får helt samme startbane i NFL.
  • Jeg synes ikke, at White er specielt prangende som pass protector. Han er ikke nødvendigvis uvillig, men han skal arbejde på sin leverage, teknik og timing, da han ikke holder blokeringerne særligt længe. Der er nok brug for lidt mere, når der tordner en NFL linebacker a la Dont'a Hightower eller Anthony Barr igennem A-gappet. Har til gengæld fin awareness, når hans QB begynder at scramble og præsenterer sig som både en receiving option og en mulig blocker i space.
Opsummering Rachaad White er et navn, der indtil videre er gået en smule under radaren, synes jeg, og selvom det nok er meget symptomatisk for White lange og besværlige vej til et impact på højeste niveau, så er det egentlig lidt synd, når man kigger på Whites profil. Således kommer han med en god kombination af størrelse, smoothness og fremragende evner som receiver ud af backfielden, der bør interessere de fleste NFL-hold. Selvom han mangler en smule quickness og burst, så har jeg ikke de store bekymringer over, om han kan få succes som runner i NFL, men jeg ville særligt kigge på hans evner som receiver som et salgspunkt. Hvis ikke han er den bedste receiving back i klassen, så er han i hvert fald en af de mest vante i forhold til at gribe bolden og skaffe YAC. Der findes både mere kompakte, fysiske runners og mere eksplosive scatbacks - det roterede Arizona State også jævnligt ind på angrebet - men White er et godt bud på en do-it-all, three down back, der på grund af nogle små mangler formentlig kan erhverves lidt senere end spillere som Breece Hall og Isaiah Spiller. NFL Comparison: David Johnson