Nigeriansk fødte Adetomiwa Adebawore spillede EDGE i college, men skal formentlig rykkes indvendigt i NFL. Her skal hans utraditionelle kombination af manglende højde, en robust overkrop og lange arme skabe kaos for modstanderens angreb.
Adetomiwa Adebawore er født i Nigeria, men han flyttede til USA sammen med sine forældre og tre brødre, hvoraf den ene bror, P.J. Adebawore, netop har sluttet sig til Oklahoma som et fem stjernet talent. Adebawore-familien slog sig ned i Kansas City, Missouri, og Adetomiwa var et tre stjernet talent ud af high school. Han valgte Northwestern over tilbud fra Navy, Air Force, Army og Washington State.
Hos Northwestern var han backup i sin første sæson og i otte kampe i 2019-sæsonen lavede han to tacklinger. I 2020 vandt han mere en rotationsrolle, hvor det blev til 17 tacklinger og to sacks. I 2021 blev han fast starter og lavede i 12 kampe 36 tacklinger og 4,5 sacks. I 2022 fortsatte ham som en profil forrets på Northwesterns defensive linje og lavede 38 tacklinger og fem sacks.
Alder ved draften: 24 år (20. januar 1999)
Højde: 6ft 1in (185 cm)
Vægt: 284 lbs (129 kg)
Styrker
- Adebawore har en spændende fysisk profil med en lavstammet og kompakt krop, brede skuldre og så rigtig lange arme. Det giver en svær krop at håndtere for mange offensive linjefolk, fordi han arbejder lavt og samtidig kan ramme dig tidligt og derved kan være svært at få hænderne på.
- Adebawore viser rigtig fin eksplosivitet på de første meter, og han har et first step, som truer gaps med det samme. Derudover relativt fin evne til at bygge fart og momentum også på de efterfølgende skridt.
- So pass rusher viser han et glimrende arsenal af moves, og han er ret dygtig til at bruge sine hænder til at holde sit bryst frit. Derudover en rimelig alsidig trussel, der både bruger sine hænder med udmærket timing i sine finesse moves, men også bruger sit lave tyngdepunkt på flere glimrende bull rushes.
- I løbespillet er Adebawore dygtig til at skyde sine hænder og holde offensive linjefolk væk fra sit bryst og dermed være i kontrol over blokeringerne. Har derudover rigtig fin styrke i overkroppen til at rive sig fri af blokeringerne med den nødvendige physicality og timing.
- Adabawore er en ret lav EDGE/defensive tackle, og det giver ham en masse naturlig leverage i alle faser af spillet. Han arbejder bare lavt, og kombineret med hans kompakte overkrop, så er hans power og leverage en mundfuld for mange offensive linjefolk.
Svagheder
- Holdet der drafter Adebawore skal have en god plan for, hvordan han skal bruges. Han er lidt en tweener, som er lidt for lille til at være defensive tackle, og lidt for stiv/tung til at være EDGE. Der er en risiko for, at han falder mellem to stole og mest vil være en rotationsspiller, hvis ikke man finder rollen til ham.
- Adebawore er glimrende eksplosiv, men jeg ville ønske, han var mere fleksibel i sin underkrop og hofter. Han er lidt stiv i det, når han skal skifte retning eller forsøge at corner/runde offensive linjefolk. Det gør det svært for ham at spille EDGE, og det vil også begrænse ham lidt i de små rum som defensive tackle.
- Med hans størrelse vil der være seriøse spørgsmålstegn ved, om han kan holde stand mod løbet indvendigt som defensive tackle. Det er svært at se, hvordan han skulle kunne bære flere kilo, og der er måske bare ikke nok tyngde og et stærkt nok anchor til at være en fuldtidsspiller indvendigt.
- Mod løbet vil jeg også sige, at han kan blive mere disciplineret. Hans øjne skal blive bedre til at forblive i backfield, og han må ikke begynde at vende skulderen til spillet og dreje hovedet. Vil skulle arbejde med disciplinen mod løbet som defensive tackle, hvor billedet hurtigt kan blive ganske mudret.
Opsummering
Det er let at få en forkærlighed for Adetomiwa Adebawore, da han er en herlig lille kanonkugle af en defensiv linjemand. Han kan sagtens lave en del ravage på nogle spil, og hans kombination af naturlig leverage og fornuftige hænder vil vinde ham nogle snaps. Jeg er dog lidt usikker på, om han er god nok som pass rusher til, at han kan retfærdiggøre en rolle som fuldtids defensive tackle. Hvis han nu var et kæmpe bæst som pass rusher, så ville man lettere kunne leve med, at han nok vil få det svært mod løbet, men hans lidt manglende bend og fleksibilitet i underkroppen, tror jeg, vil begrænse ham. Så man skal finde et system til ham, hvor han kan spille noget defensive end i en three point stance på tidlige downs og så rykke ham indvendigt i kastesituationer. Måske et forsvar som Titans har kørt i 2022, hvor de lagde fokus på tunge defensive ends. Men han kan rigtig, rigtig let falde lidt mellem to stole. Jeg håber dog, han lykkes, da han er en sjov spiller på en football-bane. Som type er han lidt svær at finde en sammenligning på, og hans spil minder mig nok mest om Rasheem Green, selvom han er lavere og mere defensive tackle end defensive end, hvor Green var lidt omvendt.
NFL Comparison: Rasheem Green