Det er kun to år siden, at Northwestern producerede en fornem venstre tackle i form af Rashawn Slater. Nu har den relativt lille Big10-skole gjort det igen med et strålende talent på den offensive linje. Peter Skoronski kommer i hvert fald med atletiske evner, styrke og god teknisk kunnen.
Peter Skoronski er født og opvokset i Park Ridge i det nordlige Illinois. Hans bedstefar spillede 11 sæsoner som offensiv tackle for Packers tilbage i 50'erne og 60'erne, hvor han blandt vandt Super Bowl 1 og Super Bowl 2 med holdet, inden han blev indlemmet i Packers' Hall of Fame.
Peter Skoronski var et 4-stjernet talent ud af high school, og på trods af tilbud fra store skoler som Notre Dame, Michigan og Penn State, valgte han et blive lokalt i Illinois hos Northwestern.
Hos Northwestern blev Peter Skoronski starter allerede i den første corona-ramte sæson, og han startede alle holdets ni kampe på venstre tackle (Rashawn Slater spillede ikke i sæsonen). I 2020 fortsatte han som starter på venstre tackle, hvor han startede alle 12 kampe. I 2022 blev det til 12 kampe mere som venstre tackle, før han tilmeldte sig draften.
Alder ved draften: 21 år (31. juli 2001)
Højde: 6ft. 4 in. (193cm)
Vægt: 315 lbs. (143kg)
Styrker
- Peter Skoronski er en glimrende atlet, der virkelig viser god eksplosivitet og hurtige fødder ud af sin stance. Derudover er han også en glimrende atlet in space, og hans fart er klart over middel for positionen også. Han er ikke en freak-atlet, men der er ikke noget at sætte på hans atletiske evner.
- Jeg er stor fan af Skoronskis evne til at spille med et lavt tyngdepunkt. Især i løbespillet skinner det igennem, at han arbejder godt nede i knæene, så han konsekvent arbejder med god leverage i blokeringerne. Gør det nemt for at ham at generere kraft i blokeringerne.
- Hænderne hos Skoronski er en anden klar styrke. Han er virkelig dygtig at få dem placeret indvendigt på sin modspiller, så han undgår holdings og generelt kontrollerer blokeringerne godt. Arbejder konstant og effektivt med hænderne og har en evne til at resette dem om nødvendigt.
- Skoronski er en stærk spiller, og han spiller med en herlig power, som han pga. leverage også regelmæssigt kan kanalisere ud i blokeringerne. Han har dog også bare tydelig råstyrke i overkroppen til at flytte defensive linjefolk, og han skaber regelmæssig displacement med hans strålende kombination af styrke og teknik. Bare en herlig run blocker.
- I kastespillet spiller Skoronski generelt med rigtig fin balance og hurtige fødder. Han har fin knee bend og sidder god ned i sin positur, så han ikke kommer ud af balance. Flytter fødderne godt og nydeligt uden false steps, så han opnår den nødvendige dybde på sine pass sets.
- Derudover gør Skoronskis tyngdepunkt, masse og styrke ham til en virkelig svær linjemand at løbe igennem. Hans anchor er bomstærkt, og det svært at være succesfuld med power moves mod Skoronski. Bare en massiv klods af en linjemand.
- Til dem der elsker en fysisk og nasty offensive linjemand, der altid går på banen for at intimidere og jorde modstanderen, så er Skoronski en perfekt mand. Han har en aggressiv "Jeg skal komme efter dig"-attitude, og heldigvis har han teknikken og styrken til at bakke det op med. Tone setter.
Svagheder
- Peter Skoronski spillede tackle i college hos Northwestern, men det er rimelig tydeligt, at han ikke har den typiske længde for en tackle. Højden og armene vil være klart under middel for positionen, og mange hold vil sandsynligvis se ham som guard af dem grund. Synes også godt, at han kan mangle lidt længde i nogle facetter af spillet, hvor han har svært ved at komme tilbage på et spil, hvor han er blevet slået. Hans fejlmargin er ikke ret stor, når han er så relativt lille en tackle. Det vil blive nemmere på guard.
- Skoronski har egentlig rigtig hurtige fødder, som gør ham i stand til at få nok dybde på sine sets, men jeg synes måske, at han på nogle spil kan være lidt tung i sin redirection. Kan gøre det svært for ham, når rusherne krydser hans ansigt, og det kan måske gøre ham sårbar for indvendige counters i NFL.
- I løbespillet skal han moderere sin aggressivitet en smule i nogle situationer. Han har nogle blokeringer, hvor han kommer til at vælte lidt ind i blokeringerne, fordi han bare vil smadre ting. Det er relativt få gange, men det gav nogle missere fra tid til anden. Skal justeres lidt.
- I løbespillet kan han også godt blive mere stabil med sine vinkler. Kan godt buse lidt, så han overløber en blokering i stedet for at forblive lidt tålmodig og sørge for at få vinklen i orden. Ikke et stort problem, men et område han kan forbedre sig på.
Opsummering
Det er ikke mere end to år siden, at Northwestern producerede Rashawn Slater, der allerede i sin rookiesæson i 2021 spillede som en top 10 venstre tackle. Derfor skulle man tro, at det var svært for en af de mindste skoler i Big10 at producere endnu et førsterundetalent på samme position indenfor så få år. De odds har Northwestern eftertryggeligt slået med Skoronski, der er et soleklart førsterundetalent i min bog. Han er simpelthen en super spiller med over middel atletiske evner, forrygende power og allerede velpoleret teknik. Største spørgsmålstegn ved Skoronski er, om han kan spille tackle i NFL. Mit bud er, at han kan blive en habil tackle i NFL, men jeg tror, han kan blive en all-pro guard. Alle Skoronskis små svagheder burde kunne mindskes på guard, mens alle hans styrke næsten vil blive forstærket. Der bør kun gøre hans appel bredere til mange hold, hvis de er enige i, at han kan spille en tackle. Hvis NFL-holdene ser ham som tackle, så kan han gå i top 10. Ellers må han måske nøjes med top 20. God spiller
NFL Comparison: Dalton Risner - bare en del bedre