Normalt er Tanks ikke de mest agile og hurtige, men Tank Bigsby har virkelig god lateral quickness for en solidt bygget runningback.
Cartavious “Tank” Bigsby er født og opvokset i LaGrange i det vestlige Georgia. Bigsby var et fire- eller femstjernet talent afhængigt af siden, og han var et af de allerstørste runningback-talenter i sin årgang. Han havde tilbud fra alle de store skoler, hvor han valgt Auburn over f.eks. Alabama, Georgia og Michigan.
Hos Auburn vandt Bigsby et starterjob allerede i sin første sæson, og han endte sæsonen med 138 løb for 834 yards og fem touchdowns. I 2020 havde han sin mest produktive sæson med 223 løb for 1.099 yards og 10 touchdowns. I 2022 leverede han i Auburns kaotiske sæson 179 løb for 970 yards og 10 touchdowns.
Alder ved draften: 21 år (30. August 2001)
Højde: 6ft 0in (183 cm)
Vægt: 213 lbs (97 kg)
Styrker
- Tank Bigsby bevæger sig noget hurtigere end de fleste tanks, og især i optrækket viser han rigtig god acceleration. Eksplosiv på de første skridt og når lynhurtigt topfart, hvilket generelt giver et indtryk af en relativt hurtig spiller, selvom topfarten måske kun er middelmådig eller lidt over midel.
- For en halvtung og relativt solidt bygget runningback har Bigsby virkelig imponerende lateral agility. Kan virkelig lave nogle nasty cuts og retningsskift, og han har rigtig god quickness i de små rum. Derudover en super evne til at starte og stoppe på meget få skridt.
- Ovenstående lateral quickness og evne til at skifte retnings skarpt og effektivt går Bigsby rigtig elusive, og han får regelmæssigt folk til at misse tacklinger, mens hans evne til at cutte skarpt op i banen ofte giver ekstra yards.
- Udover hans gode juke skills, synes jeg egentlig også, at han viser ret fin naturlig contact balance. Han har en god fornemmelse for at anticipere kontakten og bruge den til sin fordel og bevare balancen i underkroppen. Generelt skaber han bare en del ekstra yards udover dem, som er blokeret til.
- Til sidst vil jeg nævne, at Bigsby er en dejlig kreativ runner, som finder løsninger, der kun kan lade sig gøre, fordi hans lateral movement skills er så gode. Det er altid en balancegang, men jeg synes, han viser evnen til at improvisere, hvis der ikke er plads det planlagte sted.
Svagheder
- Selvom Bigsby egentlig har en fin vægt som runningback, og han generelt ser fornuftigt muskuløs ud, så savner jeg måske lidt masse i underkroppen. Jeg tror godt, han kan blive stærkere og flytte mere vægt i græsset, uden det skader resten af hans spil.
- Bigsby er dejligt elusive og har fin balance, men der er for få gange, at han rigtig løber med god power, fordi jeg synes, han løber for oprejst. I short yardage-situationer viser han i nogle tilfælde, at han godt kan sænke skuldrene og grinde yards, men generelt set ville det klæde hans spil, hvis han løb bedre bag sine pads, så hans power blev mere regelmæssig.
- Jeg kunne godt tænke mig, at Bigsby løb lidt mere disciplineret og tålmodigt. Det var svært i 2022 pga. Auburns elendige angreb, men han har en tendens til at bounce nogle løb unødvendigt, og så skal han også blive bedre til at følge sine blokeringer og måske lige vente et splitsekund på, at tingene udvikler sig.
- I kastespillet har Bigsby ikke spillet nogen stor rolle, og det er både i pass protection og som receiver. Det var meget få gange, at han overhovedet blev bedt om at hjælpe i pass protection, og som receiver var det meget basalt, hvad han blev bedt om. Det vil være områder, hvor han skal udvikle sig, hvis han skal blive en every down back i NFL.
Opsummering
Det er ikke hver dag, man ser en ret solid størrelse back som Tank Bigsby med lateral movement skills på hans niveau, og på mange måder minder hans movement skills om en discount version af Bijan Robinsons. Bigsby har modsat Robinson dog et par andre svagheder, hvor tålmodighed, tyngdepunkt og evnerne som receiver trækker ned. Jeg tror stadig, at Bigsby kan blive en rigtig dygtig runner og starter i ligaen, og så bliver det interessant at se, om han kan udvikle de andre ting. Hvis han kan det, ligner han, efter min mening, en profil i ligaen. Jeg kan med forbehold for en overraskende skidt combine godt afsløre, at Bigsby ret sikkert bør være en top 5 runningback i årets draft.
NFL Comparison: En lidt større D'Andre Swift