Tre'Vius Hodges-Tomlinson, CB,

Skrevet af Teis Joranger

Tre'Vius Hodges-Tomlinson er en undersized cornerback med sublim fart og quickness, der spiller herligt aggressivt i opdækningen. Nogle gange også lidt for aggressivt, og det skal tøjres i NFL, før man har en startende slotcorner.

Tre'Vius Hodges-Tomlinson er født og opvokset i Waco i Texas. Han er nevø til Hall of Fame-runningback LaDainian Tomlinson. Hodges-Tomlinson var et trestjernet talent ud af high school, hvor han valgte TCU (ligesom onkel) over tilbud fra Baylor og Kansas State.

Hos TCU var Hodges-Tomlinson backup i sin første sæson i 2019, hvor han lavede otte tacklinger. Han blev starter i 2020 og startede 10 kampe for holdet. Her lavede han 26 tacklinger og slog imponerende 13 kast ned. I 2021 startede han 12 kampe for TCU, og her lavede han 41 tacklinger, to interceptions og slog syv kast ned. I 2022 blev det til 15 starter i TCU's imponerende sæson, der tog dem til college-finalen. I de 15 kampe blev det til 42 tacklinger, tre interceptions og 11 kast slået ned.

Alder ved draften: 23 år (10. januar 2000)
Højde: 5ft 8in (173 cm)
Vægt: 178 lbs (81 kg)

Data om Tre'Vius Hodges-Tomlinson

Postition: CB

Styrker
  • Hodges-Tomlinson er en dejlig kvik, lille cornerback med fantastiske movement skills. Han har sublim acceleration, og kan starte/stoppe på ingen tid. Hans topfart er tilmed rigtig fin, og med hans burst og fart har han legit recovery speed til at komme tilbage i snaps, selvom han er kommet en anelse bagefter.
  • Det er fedt at se Hodges-Tomlinson bevæge sig på en football-bane. Han har lynhurtige fødder, som gør ham i stand til at skifte retning virkelig effektivt og smooth, og han kan konstant lave de nødvendige justeringer i løbet af spillet.
  • I man coverage er Hodges-Tomlinson dejlig sticky i opdækningen, og han er virkelig svær at slippe af med for receivere grundet hans gode movement skills og competetive mentalitet. Er ikke bange for at spille fysisk, og med hans quickness kræver det gode ruter fra receiverne for at skabe regelmæssig separation.
  • Jeg synes, Hodges-Tomlinson generelt viser en god spilforståelse i coverage. Han virker til at forstå rutekombinationer og spiller sin opdækning med opmærksom og disciplin. Viser derudover glimrende click and close-fart, så han generelt bare er i mange gode positioner.
  • Selvom Hodges-Tomlinson er en lille cornerback, så synes jeg, at han spiller catch point ret godt. Han er aggressiv og går til receiveren, selvom han er mindre. Hans timing er derudover rigtig fin, og han kommer regelmæssigt ind og forstyrrer receiverens hænder.
Svagheder
  • Den første åbenlyse svaghed hos Hodges-Tomlinson er størrelsen, og han er en klart undersized cornerback, der både mangler noget i højden og i drøjden. Han arbejder lidt omkring minimumsgrænsen for, hvad man kan forvente at kunne overleve som NFL-starter.
  • I press coverage, synes jeg, at hans størrelse gør det svært for ham at reroute receivere og sænke dem nok. Svært ved at skubbe dem ud af kurs, og han bliver lidt for let viftet væk. Svært ved at komme ind på kroppen af dem med sit jam.
  • På ruterne kan han grundet størrelsen også blive skærmet eller flyttet, og han vil nok have det svært mod store receivere, især hvis han udvendigt bliver isoleret en mod en. Vil ikke vinde mange contestede jump ball-situationer i NFL.
  • I opdækningen skal han blive mere disciplineret i sin teknik, da han lige nu har en tendens til at holde for meget i receiverne. Skal stole mere på sine atletiske evner er gode nok til at, at han godt kan tåle at være et skridt efter. Må ikke gå i panik og gribe fat i receiveren på den måde, han gjorde i college. Kostede en del penalties.
  • Han er ganske villig til at spille fysisk, og han er ikke bange for kontakt på nogen måde. Jeg vil dog gerne se ham være en mere stabil tackler, da han nogle gange ikke får kroppen med og armene wrappet ordentligt. Og når det ikke sker, så har han ikke mange kilo at ramme med.
Opsummering Tre'Vius Hodges-Tomlinson er en ganske lille og nifty cornerback. Han er dejlig hurtig med super quickness i sine bevægelser, og så spiller han med en dejlig competetiveness. Han er ikke bange for at spille fysisk og tage kampen op mod receiverne, selvom han er mindre, og generelt kan jeg godt lide hans spilintelligens og instinkter. Størrelsen vil altid begrænse ham noget, og han skal blive mere disciplineret og en lidt bedre tackler i NFL, men overordnet tror jeg, at han kan blive en habil starter som slotcorner i NFL. Det vil jeg gerne tage i tredje runde, selvom jeg tror, han bliver valgt senere pga. størrelsen. NFL Comparison: Avonte Maddox/Jonathan Jones