En omstilling til en ny position er med al sandsynlighed i vente for YaYa Diaby, der havde et 2022-breakout, og bringer fart til ydersiden, men også skal forbedre sin teknik og spilforståelse
YaYa Diaby er født og opvokset i Atlanta i Georgia, og spillede sin high school-football på North Clayton High School, hvor bl.a. Morgan Burnett og Kyle Love også har betrådt footballbanen. Han rykkede efterfølgende til Georgia Military College, hvor han spillede i to sæsoner og samlede 7 sacks og 20 tackles for loss sammen i tyve kampe. Herfra transferede han til Louisville.
Hos Louisville blev Diaby rykket meget rundt på linjen, og tog snaps både som 3-4-end, 4-3-tackle og mere klassisk edge rusher. Efter et par stille sæsoner kom hans gennembrud i 2022, hvor han samlede 9 sacks og 14 tackles for loss sammen.
Alder ved draften: 23 år (30. maj 1999)
Højde: 6ft 3in (191 cm)
Vægt: 263 lbs (119 kg)
Styrker
- Diabys calling card er hans fart og atletiske evner. Han har et eksplosivt første skridt, og viste ved Combine også at han er hurtigt ude af startblokken. Hans 10-yard split på 1,56 var næsthurtigst i edge-årgangen, kun overgået af den 25 pund lettere Nolan Smith (1,52), og det er til at se på tape. Han er på alle mulige måder hurtig på små områder, og man kan se det både i de vertikale og horisontale bevægelser, og når han skal lukke afstanden til en modstander.
- Foruden fart har Diaby også god styrke i især overkroppen, og han har evnerne til at presse en modstander effektivt med et bull rush, især når han konverterer speed til power.
- Der bliver kæmpet godt fra bolden bliver snappet til fløjten lyder, og nogle af hans gode spil i 2022 kom også på baggrund af denne hustle.
Svagheder
- Produktionen i 2022 var upåklagelig, men det må bekymre lidt at han skulle ind i sin femte sæson ude af college, før han var i stand til at sammensætte spillet nok til at kunne levere en sådan sæson. Selv på junior college-niveau hos Georgia Military College var han ikke just – statistisk, i hvert fald, eftersom jeg ikke kan se kampene – dominerende.
- Diaby kan vinde på sin fart og styrke, men jeg savner at se ham vise at han forstår at sætte en plan sammen for at vinde, og selvom han kan komme hurtigt af snappet, mangler der noget bend til at vinde kontinuerligt udvendigt. Et bedre arsenal af moves, bedre teknik – især med hænderne – og bedre spilforståelse ville alle pynte gevaldigt, og give ham bedre betingelser for at finde succes. Hans høje pad level begrænser samtidig impactet af hans konvertering af speed til power, og kan få ham stone-walled af en god tackle.
- Arbejdet med hænderne ser man i perioder være solidt, men det er meget ustabilt, og især mod løbet er hans kombination af arbejde med hænderne og begrænsede evne til at læse spillet, noget der kan blive udstillet.
- Selvom Diaby har spillet mange positioner hos Louisville, kan jeg være i tvivl om han overhovedet har taget nævneværdigt med snaps på den position hvor han formentlig skal bruges i NFL: Som en edge rusher der liner op i et two-point stance. Hvis overhovedet, er det i hvert fald ikke mange snaps han har taget med dette udgangspunkt, men hans skill-set og størrelse vil for mig at se passe bedre som 3-4-outside linebacker, selvom jeg også godt kan se ham fungere som 4-3-end, i en situational rolle.
Opsummering
YaYa Diaby har en spændende atletisk profil, og kan et hold få styr på teknikken og forbedre hans spilforståelse, gemmer der sig en spiller i Diaby, der kan gå ind og gøre en forskel. Men Diaby er til den ældre side – fylder 24 en måneds tid efter draften – og har kun produceret på højeste niveau i én sæson, ligesom han skal omstille sig til en position han ikke har den allerstørste erfaring med, og det trækker ned i den samlede bedømmelse. Men vi har at gøre med en spiller til mellemrunderne, og kan et hold finde en situational pass rusher, der kan bringe noget fart til ydersiden, så skal det ikke underkendes.
NFL Comparison: Jonathan Garvin