Aaron Robinson, CB,

Skrevet af Teis Joranger

Man snakker ofte om, at cornerbacks sjældent er de mest fysisk spillende typer på et hold. Det gælder i hvert fald ikke Aaron Robinson. For ham er hvert snap en mulighed for at tage en fysisk slåskamp med receiverne.

Aaron Robinson er født og opvokset i Deerfield Beach lidt nord for Miami, Florida. Her var han et 4-stjernet talent ud af high school og havde oprindeligt besluttet sig for at gå på college hos University of Florida. Kort tid før deadline skiftede han dog til Alabama.

Hos Alabama spillede han som backup og special teamer i sin første sæson i 2016, men besluttede efter sæsonen at skifte college. Han vendte her tilbage til Florida hos UCF (University of Central Florida), hvor han missede 2017 pga. reglerne for college-skifte. I 2018 fik han en grim hjernerystelse i første kamp for UCF, og han blev båret fra banen på en båre. Han vendte tilbage senere i sæsonen og spillede i alt syv kampe.

I 2019 spillede han alle 13 kampe for UCF som nickelcorner, og den rolle fortsatte han med at spille i 2020, hvor det blev til ni kampe i den afkortede college-sæson.

Alder ved draften: 23 år (10. november 1997)
Højde: 5ft 11in. (180 cm) (ved Senior Bowl)
Vægt: 190 lbs (86 kg) (ved Senior Bowl)

Data om Aaron Robinson

Postition: CB

Styrker
  • Aaron Robinson er måske ikke lynhurtig, men hans quickness og foot speed er over middel, og han arbejder effektivt sideverts og i de små hurtige retningsjusteringer.
  • Man skal ikke se mange snaps, før man ser, at Robinson spiller MEGET fysisk. Hver eneste snap føles som en mulighed for at gå ind og intimidere receiveren. Hans play strength er rigtig god, og han har også en tæt kropsbygning, der er velegnet til spillestilen.
  • Den fysiske spillestil tager Aaron Robinson effektivt med sig i press coverage, som han spillede meget hos UCF. Han er dygtig til at komme ind og forstyrre receiverens release, og hans timing, physicality og styrke er god på line of scrimmage.
  • Ikke overraskende er Robinson også god til at angribe bolden i luften og gøre det svært for receiveren i contestede situationer. Hans styrke og fysik gør, at når han er i position, er han dygtig til at få hånden på bolden og ellers forstyrre receiveren så meget, at han ikke skal lave et let catch.
  • Alsidighed er en anden ting, som man får med Robinson. Han spillede meget i slotten hos UCF, men han havde også snaps som udvendig corner og lidt som linebacker/safety. Han har fysikken til at kunne spille safety og slotcorner, men hans størrelse og quickness gør ham også gangbar i en rolle udvendigt på et forsvar.
Svagheder
  • Selvom Robinson har fin short area quickness, så er han lidt langsom om at flippe hofterne, når han skal vende sig og følge folk dybt. Når retningsskiftene bliver skarpe eller voldsomme, så virker han til kun at have gennemsnitlig burst og fleksibilitet i hofterne.
  • Hos UCF spillede han næsten aldrig zonecoverage, og de få gange han gjorde virkede han ikke super disciplineret. Lidt overaggressiv med øjnene på bolden fremfor også at have fornemmelse for ruterne omkring sig og potentielle trusler.
  • Robinson er dygtig, når han kan spille fysisk og fornemme receiveren, men så snart han ikke kan mærke receiveren, så virker hans anticipation og feel med ruterne ikke imponeret. Lidt overaggressiv og lader receiveren angribe hans leverage lidt for meget.
Opsummering Det er let at værdsætte Robinson spillestil, der er noget af det mest fysiske du finder hos en defensiv back i år. I press man coverage får han mulighed for hurtigt at tage kontakten til receiveren, og det passer ham godt. Jeg kan dog godt være nervøs for, at han er lidt endimensionel i den forstand, at han ikke virkede særlig skarp, når han ikke kunne få lov til at slås med receiverne på ruterne. Og den spillestil er desuden også meget mere risky i NFL mod bedre atleter og skarpere ruteløbere, og hvor flagene også hænger løsere på dommerne end i college. Der har været snak om Robinson i bunden af første runde, men hvor tit ser man en halvlille, gennemsnitlig atlet, der bliver 24 år i sin rookiesæson og næsten kun har spillet slotcorner gå i første runde? Det føles derfor mest sandsynligt og mere rimeligt, at Robinson bliver valgt i løbet af andendagen eller tidligt på dag tre. Og personligt bliver det ikke i top 60. NFL Comparison: Jalen Mills Senest opdateret 28/01/2021 - Teis Joranger