B.J. Ojulari, EDGE,

Skrevet af Teis Joranger

Den næste generation af Ojulari pass rushere er klar til NFL, og ligesom storebror er B.J. Ojulari en lidt klejn, atletisk, klog og teknisk stærk pass rusher. Spørgsmålet er, om han kan blive et førsterundevalg, som broderen lige akkurat ikke blev.

Jamiu Bolaji (B.J.) Ojulari er af nigeriansk afstemning med forældre, der begge emigrerede til Nigeria i 1900-tallet. Ojularis morfar er den respekterede afrikanske kunstner og musiker Twins Seven Seven. Ojulari voksede op i Georgia-området sammen med sin storebror Azeez Ojulari, der blev valgt i anden runde af 2021-draften.

B.J. Ojulari var et 4-stjernet talent ud af high school, og han havde tilbud fra alle de store skoler. Modsat hans bror, som spillede for Georgia, så valgte B.J. at tage ud af staten til LSU over tilbud fra Geogia, Alabama, Auburn, Clemson, Tennessee og Florida. Han havde oprindeligt valgt Tennessee, inden han skiftede til LSU.

Hos LSU var Ojulari backup i sin første sæson i 2020, men han lavede alligevel fire sacks og 16 tacklinger. I sin anden sæson startede han 12 ud af 13 kampe, og han producerede 54 tacklinger og syv sacks. I 2022 blev det til 11 starter, hvor han lavede 56 tacklinger og fem sacks.

Alder: 21 år (5. april 2002)
Højde: 6ft. 3 in. (190,5cm)
Vægt: 250 lbs. (113kg)

Data om B.J. Ojulari

Postition: EDGE

Styrker
  • Atletisk bevæger B.J. Ojulari sig klart i plus-kategorien blandt pass rushere. Han har rigtig god eksplosivitet og fart af linjen, og han fastholder den glimrende i sine rushes. Glimrende speed rusher og udvendig trussel.
  • Hvis man skal være en god udvendig rusher, så skal man gerne have noget fleksibilitet til at runde hjørnet skarpt og med et lavt tyngdepunkt. Det har Ojulari, og han viser regelmæssigt en evne til at arbejde lavt med god balance, når han runder hjørnet. Rigtig fin fleksibilitet i anklerne.
  • Teknisk viser Ojulari rigtig mange gode ting, og han viser mange forskellige måder at vinde på med sine hænder. Har flere gode moves, der kan vinde ham hjørnet, og han viser både swipes, rips, cross chops, dips og eurosteps til at true udvendigt som rusher. Nuanceret og varieret pass rusher, der har en plan, når han jagter quarterbacks.
  • Jeg kan godt lide Ojularis spilforståelse generelt. Han er opmærksom, forudseende og hurtigt reagerende på næsten alle spil, og han arbejder rigtig fint mod bolden på en disciplineret og instinktiv måde. Dejlig sense of urgency og en god attitude i hans spil.
  • For hold, der godt kan lide at lade deres EDGEs droppe tilbage i coverage fra tid til anden, er det værd at nævne, at Ojulari havde overraskende mange spil i coverage. Det var nok 10-20 spil pr. kamp, og han gjorde det faktisk glimrende, synes jeg. Fin opmærksomhed og de atletiske evner til at arbejde i større rum.
Svagheder
  • B.J. Ojulari er dejlig atletisk, og han ved, hvilken type rusher, han er. Og også hvad han ikke. Han er ikke nogen power rusher, og jeg synes også, at han mangler et styrkeelement som rusher. Lander offensive tackles deres hænder på Ojulari, så kan han have det med at komme ud af lapperne på tacklen. Og han truer bare ikke ankeret hos tacklen ret meget. Ret gennemsnitlig styrke.
  • Ojulari er en god udvendig rusher lige nu, men jeg vil gerne se ham prøve at udvide sit repertoire. Han mangler nogle inside counters, så han også kan holde tackles mere reelle, så de ikke næsten udelukkende skal sørge for at lukke hjørnet af. Vil gøre ham mere komplet, hvis han kunne udvikle et spin move, et inside swim eller andet.
  • I løbespillet er hans manglende styrke noget, der godt kan give problemer. Når han ikke kan skyde gaps eller komme på kant af de offensive linjefolk, så har han det ofte svært med at holde point of attack på højt niveau.
  • I forlængelse af ovenstående punkt så har Ojulari lidt gennemsnitlig power, når han skal af blokeringer. Man savner lidt længde og styrke til at komme af blokeringerne, når de offensive tackles først får hænderne på ham. Generelt er det nok ikke i løbespillet, han skal tjene sine penge.
Opsummering For to år siden kom Azeez Ojulari ind i ligaen, og han har siden, han blev valgt i anden runde af draften, haft nogle relativt produktive år som pass rusher for New York Giants. Nu er det så lillebrors tur, og det er på nogle områder lidt skræmmende, så meget de ligner hinanden. Der er begge lidt lavere og lettere pass rushere, der ikke har fantastisk meget power i sit spil. Til gengæld har de glimrende atletiske evner og rigtig god teknik som pass rushere. Ligesom sin bror, tror jeg, at B.J. Ojulari primært vil tjene sine penge som pass rusher og ellers vil være en gennemsnitlig run stopper, men det er ikke at kimse af. Jeg vil dog sige, at B.J. Ojulari måske har en anelse mere power i sit spil end Azeez, og han er måske en anelse mere bendy og fleksibel rundt om hjørnet. Personligt var jeg pjattet med Azeez Ojulari for to år siden, men jeg har også lært at styre min begejstring en smule, når der mangler lidt power. Derfor anser jeg mere B.J. Ojulari som en mand til sidst i første runde eller toppen af anden runde, hvor jeg for to år siden ville have taget Azeez højere. Forhåbentligt slipper B.J. Ojulari også gennem lægetjekkene lidt bedre end Azeez. NFL Comparison: Azeez Ojulari