Mindre linebackere har vundet indpas i NFL over de sidste fem års tid, og Brian Asamoah passer fint ind i den kasse. Han er lille og har problemer mod løbet, men han er omvendt en glimrende spiller in space.
Brian Asamoah er født og opvokset i Columbus, Ohio. Han spillede både linebacker og runningback i high school og var et 3-stjernet linebacker-talent. Han modtog tilbud fra skoler som Michigan og Notre Dame, men han valgte at tage syd på til Oklahoma.
Hos Oklahoma redshirtede han sin freshman-sæson i 2018, inden han i 2019 var rotationsspiller og special teamer og lavede 23 tacklinger. I 2020 startede han ni ud af holdets 11 kampe og lavede 66 tacklinger og to sacks. I 2021 startede han 10 ud af 12 kampe og lavede 80 tacklinger og et sacks.
Alder ved draften: 22 år (29. marts 2000)
Højde: 6ft 0in (183 cm)
Vægt: 222 lbs (101 kg)
Styrker
- Brian Asamoah er bygget som en af de 'moderne' små linebacker, og han bringer de nødvendige over middel atletiske evner, der gerne følger med den stereotype. Han har god quickness i sine bevægelser og glider henover banen med en over middel evne til at skifte retning. Det kombinerer han med glimrende fart, der i nogen grad gør ham i stand til kompensere for den manglende størrelse.
- Der er en fin beslutsomhed i Asamoahs spil, og når der præsenterer sig en chance for ham, tøver han ikke med at hoppe på den. Denne generellle trigger blev bedre og bedre som året skred frem, og hans generelle processing speed og play speed virkede bedre mod slutningen af 2021 end i starten.
- Selvom Asamoah ikke er testet meget i opdækningen og stadig skal forbedre sig, så var der nok glimt af awareness, forståelse for ruter og hans atletiske evner til, at man godt kan tro på, at han ville kunne bruges som linebacker i opdækningen.
- Med sin fart er Asamoah generelt en spiller, der dækker et fornuftigt område af banen, når han kan undgå trafik og forstyrrelse. Han er en lovende spiller in space, og kan han holdes fri af blokeringer, har han potentiale til at være en glimrende run and chase-linebacker.
Svagheder
- Brian Asamoah følger den trend, vi har set de sidste fem års tid. Linebackers bliver i flere tilfælde mindre, og Asamoah er endda i den mindre ende af den del af spektret. Han ligner meget af tiden en robust safety, og hans størrelse og power vil komme til at give ham nogle begrænsninger i boksen.
- Som tidligere nævnt, så er Asamoah fin, når han holdes fri af kontakt. Han har dog store problemer, når han bliver mødt med udfordringer på sin vej. Han har bare ikke længde og styrke til at håndtere blokeringer, og det begrænser hans evner i boksen mod løbet.
- Selvom jeg i styrkerne har skrevet, hvordan Asamoahs trigger blev bedre som året skred frem, så er der stadig ujævnheder i hans processing speed. Det er lidt meget op og ned, og han er ikke consistently på forkant med spillets udvikling endnu.
- Man kunne godt savne lidt mere styrke og physicality i Asamoahs spil. Han er ikke en mand, der sætter tonen, og den lidt manglende styrke kan også ses i hans tacklinger, hvor han ikke bringer meget hitting power men oftere selv bliver slæbt en yard eller to med.
Opsummering
Brian Asamoah er en linebacker efter den nye skole, hvor størrelsen er under middel, men de atletiske evner er over middel. Asamoah er dog ikke så god en atlet, at han fuldstændig kan kompensere for den manglende styrke og størrelse, og det vil begrænser ham lidt i NFL. Derudover skal del mentale del af spillet stadig udvikles, og han er heller ikke en færdigudviklet coverage-linebacker endnu. Jeg ser Asamoah som en spiller, som måske kan blive en starter i NFL, men jeg tror ikke, han bliver en impact spiller i ligaen. Fjerde runde er nok det rigtige område, som jeg ser det, men han kan sagtens gå i tredje.
NFL Comparison: Jalen Reeves-Maybin