Bryan Bresee var den højest rangerede high school spiller i 2020-årgangen, og hans fysiske talent er da også enormt. Det er dog blevet til relativt få snaps i 2021 og 2022 grundet skader og sygdom, og det gør ham til et betydeligt wild card.
Bryan Bresee er født og opvokset i Damascus, Maryland, lidt nord for Washington D.C. Han var et 5-stjernet talent ud af high school, og han var flere steder rangeret som det største talent i hele 2020-årgangen. Han havde tilbud fra samtlige store skoler, men han valgte Clemson over skoler som Alabama, Oregon, Penn State og Ohio State.
Hos Clemson fik han hurtigt masser af spilletid, og han startede 10 ud af holdets 12 kampe. Her blev det til 23 tacklinger og fire sacks. I 2021 nåede han at spille i fire kampe, inden han rev korsbåndet over og missede resten af året. I de fire kampe blev det til 13 tacklinger og 1,5 sacks. 2022 var ligeledes et hårdt år. I starten af sæsonen mistede han sin 15-årige lillesøster til kræft, og han har derudover været ude med sygdom i flere kampe i sæsonen. Det skabte derfor en ujævn sæson med, hvor han deltog i otte ud af 13 kampe. I de kampe lavede han 15 kampe og 3,5 sacks.
Alder ved draften: 21 år (6. oktober 2001)
Højde: 6ft. 5in. (196cm)
Vægt: 305 lbs. (138kg)
Styrker
- Brian Bresee er stor basse, der har en herlig kombination af højde, længde og tyngde. Han er virkelig robust bygget med en god vægtfordeling, og med hans gode højde ligner han reelt bare en forvokset defensive end i perioder.
- Bresee er en god atlet, og han har rigtig fin eksplosivitet ud af sin stance. Hurtig på de første meter, og når han åbner op, ser man også hans glimrende fart. Har virkelig potentiale til at opbygge noget seriøst momentum.
- Bresees største styrke er hans imponerende quickness i de små rum. Det er ret ekstremt at se så stor en mand være så let på tå, og han bevæger sig som en mand, der vejer 20kg mindre. Virkelig elegant, og det giver en giftig evne til at krydse offensive linjefolks ansigt lynhurtigt..
- Som pass rusher viser han et udmærket repertoire af moves, og han er i perioder en ret fin pass rusher. Det er mest finesse moves, men han viser et solidt swim og lidt club/swipes, som giver et glimrende udgangspunkt at arbejde ud fra. Pass rush-delen er hans stærke side lige nu.
- Det er ikke altid consistent, men han har bare en størrelse, længde og noget råstyrke, som gør ham svær at flytte rundt på. Man kan i hvert fald se, at når leverage ikke sejler, så er han en mundfuld for enhver offensiv linjemand.
Svagheder
- Med Bresees størrelse og kraftfulde build ville jeg ønske, at han spillede med større voldelig og power i hænderne. Der er for mange spil, hvor hans hænder er ineffektive, og han spiller alt for lidt som den bulderbasse, han kan være. Der er meget mere at hente, end han får kanaliseret lige nu.
- Både mod løbet og kastet, skal Bresee lære at spille med et meget bedre tyngdepunkt. Han spiller alt for oprejst, og det dræber meget af hans momentum. Det er helt sikkert en af grundene til, at hans power skinner for lidt igennem, og hans pad level skal forbedres, hvis han skal blive en profil i NFL.
- Generelt kan han blive en del bedre med hænderne, men det gælder især i løbespillet. Jeg synes ikke, han er god nok til at spille med længde, og han er alt for dårlig til at holde sit bryst frit. Skal blive bedre til at stacke blokeringer, så han kan kontrollere situationerne og komme af dem igen. Lige nu er hans hand usage mod løbet ikke ret god.
- Med hans build og eksplosivitet ville jeg ønske, at han havde flere power moves i sit spil. Savner virkelig et bull rush, en long arm eller et push-pull move til at komplementere hans finesse moves. Der er så meget kraftpotentiale i ham med hans størrelse og burst, men man ser det alt for sjældent.
- De sidste to år har været plaget af en del skader, og det er noget, der skal med i overvejelserne. I 2021 blev det kun til fire kampe, inden han rev korsbåndet over, og i 2022 var han lidt ind og ud af kampene. I alt blev det til 10 ud af 13 kampe, men han spillede i flere kampene ikke super mange snaps.
Opsummering
Bryan Bresee var det største talent i hele 2020-årgangen ud af high school, og man kan også sagtens se, hvorfor hans potentiale har været vurderet deroppe. Hans kombination af størrelse og atletiske evner er ret unik, og når han lige rammer den på et snap, så blæser han forbi folk. Problemet er bare, at der er alt for langt mellem snapsene lige nu. Hans tyngdepunkt er regelmæssigt ringe, og han er teknisk ikke ret udviklet med sine hænder. Det kan være, at tyngdepunktet lettere kan findes, hvis han kommer lidt ovenpå nogle af skaderne, men det er rent gætværk. I sidste ende er skaderne jo heller ikke et plus, da han nok er den forventede top 50-spiller med færrest snaps i 2021 og 2022. Der er flere, der snakker om Bresee i top 20 af årets draft, og det kan jeg simpelthen ikke tilslutte mig. Jeg er nok mere en fan af at tage ham i anden runde, men bunden af første kan måske forsvares, hvis han smadrer combine.
NFL Comparison: Christian Barmore