Cameron Mitchell, CB,

Skrevet af Teis Joranger

Cameron Mitchell er en dejlig eksplosiv corner, hvis stabilitet virkede til at lide under Northwesterns elendige 2022-sæson. Hans skillset kunne dog sagtens gøre ham til en habil slotcorner med tiden.

Cameron Mitchell er født og opvokset i Bolinbrook lidt vest for Chicago, Illinois. Han var et 3-stjernet talent ud af high school, hvor han valgte den lokale skole Northwestern over tilbud fra Bowling Green og Northern Illinois.

Hos Northwestern redshirtede han sin første sæson i 2019, inden han i 2020 spillede i otte kampe som backup og lavede 18 tacklinger og slog fem kast ned. I 2021 blev han starter og startede 12 kampe med 48 tacklinger og seks kast slået ned til følge. I 2022 blev det til 11 starter mere, hvor han lavede 52 tacklinger og slog seks kast ned.

Alder ved draften: 21 år (8. september 2001)
Højde: 5ft 11in (180 cm)
Vægt: 191 lbs (87 kg)

Data om Cameron Mitchell

Postition: CB

Styrker
  • Cameron Mitchell er en fornuftig atlet, som jeg især synes besidder rigtig fin eksplosivitet og fart på de første meter. Hans topfart er også glimrende, men det er især fart og quickness over mindre distancer, hvor Mitchell virker stærk.
  • I press coverage kan jeg godt lide Mitchells ro og tålmodighed. Afventer receiverens udfald godt og matcher ham med sin quickness glimrende. Kan måske blive lidt stærkere fysisk i press, men hans teknik og ro tvinger receiveren til at have en reel plan på line of scrimmage.
  • Generelt synes jeg, at Mitchell spiller med god teknik og disciplin i sit spil. Synes hele tiden, han virker i kontrol over sin opgave, og det er sjældent at se ham blive nervøs eller dreje og vende unødvendigt. Stoler på sin teknik og har en god proces omkring, hvordan han håndtere de forskellige ruter.
  • Ved catch point, synes jeg, Mitchell viser ret fin timing og evne til forstyrre receiveren, selvom Mitchells længde og størrelse ikke er noget særligt. Rigtig fin closing speed og forståelse for at spille gennem receiverens hænder.
Svagheder
  • Det er ikke sådan, at Mitchell er en decideret lille cornerback, men hans størrelse og længde er ikke plusser. Man kan godt se, at han kæmper lidt mere med de større receivere, og hans styrke på ruterne er ikke fantastisk.
  • Selvom Mitchell er hurtig på de første meter, så savner man nogle gange lidt quickness og twitchyness i hans retningsskift. Kan godt tage ham et par skridt lige at samle sig, når han skal skifte retning, og der var flere eksempler på, at han tillader noget separation ind og ud breakes på toppen af ruten.
  • I zoneopdækningen er der lidt ustabilitet i hans click and close-evner. Der er eksempler, hvor hans burst skinner igennem, men der er også en del eksempler på, at han er langsom om at komme ud af sin backpedal og komme frem til ruten underneden. Ved ikke, om det er et anticipation-problem, eller om der er andre ting i spil.
  • Det er ikke sådan, at Mitchell ikke gider spille fysisk, men hans tackleevner er ganske ustabile. Der er for mange situationer, hvor han whiffer og kommer ind med dårlig teknik og lidt manglende physicality, og den del skal blive mere stabil, især hvis han skal spille i slotten i NFL.
Opsummering Der er mange ting ved Cameron Mitchell, som jeg godt kan lide. Atletisk har han noget god eksplosivitet, som hjælper hans ellers lidt undervældende fysiske profil, og så synes jeg bare, at hans teknik og sind virker rigtig til NFL. Der er ikke noget panik i ham, men derimod god competiveness på ruterne, selvom der mangler lidt styrke hist og her. Hvis han kan lære at tackle bedre, så synes jeg egentlig, at han har et ret oplagt skillset til slotten i NFL, og selvom der er nogle ting og noget ustabilitet, som får en til at tøve, så ser jeg en pæn chance for at blive en NFL-starter. Jeg synes, Mitchell virker som et solidt valg i bunden af tredje eller fjerde runde, hvor chancerne for at blive en eller anden form for starter nok er 50/50 eller 60/40. NFL Comparison: DaRon Bland