Nogle hold værdsætter små og hurtige pass rushere, mens andre ønsker lidt mere højde og drøjde. Basham hører til i sidste kategori og bringer en imponerende fysik, som han stadig er ved at lære at bruge.
Carlos Basham Jr. er født og opvokset i staten Virginia og valgte som tre-stjernet talent ud af high school at tilbringe sin college-tid hos Wake Forest. Her redshirtede han sit første år i 2016, hvorefter han spillede fire sæsoner heraf tre som starter. Basham smed sit navn på radaren i 2019, da han lavede 11 sacks. Carlos Basham er fætter til Tarell Basham, der blev valgt af Indianapolis Colts i tredje runde af 2017-draften og senest har tørnet ud for New York Jets i 2020.
Alder: 22 år (16. december 1997)
Højde: 6ft. 5 in. (196cm)
Vægt: 275 lbs. (125kg)
Styrker
- Carlos Basham bringer en imponerende fysik til bordet. Basham har højde, drøjde og længde i sin krop, og han har fysikken til at tage kampen op mod enhver offensiv linjemand i NFL. Kraftfuld og stærkt build, og han har tydeligvis noget power, selvom han ikke bruger den ofte og godt nok.
- Trods Basham er stor, har han noget ganske god eksplosivitet, og mange forventer, at han vil teste imponerende til combine.
- Selvom Basham er en stor og kraftfuld spiller vinder han faktisk oftest på finesse. Han viser udmærket quickness i sine hænder, og især hans inside swim move er effektivt. Viser også et club-rip, bull rush og antydninger til et spin-move, men oftest er det hans swim move, han hiver frem.
- Generelt viser Basham fornuftig spilintelligens og er nogenlunde hurtig til at registrere run keys, hvilket gjorde ham i stand til at skyde nogle gaps - især ved hjælp af sine swim moves. Generelt er opmærksomheden og indsatsen på banen ikke et problem, og den mentale side af spillet virker fornuftig.
Svagheder
- Basham er ikke en dårlig atlet, og han har fin eksplosivitet, men der mangler især noget fleksibilitet og bend i Bashams underkrop, og det gør det svært for ham at runde hjørnet. Han vinder ganske sjældent udvendigt, og det begrænser ham som rusher.
- Selvom han har noget fornuftig hand usage, og har har et go-to pass rush-move, så savner jeg variation og evnen til at sætte flere moves sammen efter hinanden. Hvis hans første move ikke virker, går han ofte meget i stå. Derudover skal en mand af hans statur lægge nogle power moves til hans spil. Hans styrke er for sjældent i spil. Savner et push pull, et long-arm eller et hump move. Hand usage skal blive bedre.
- Den manglende fleksibilitet i underkroppen gør også, at jeg synes, Basham spiller med for højt et tyngdepunkt, og det gør det svært for ham både mod løbet og kastet. Jeg ved dog ikke, om han har fleksibiliteten til at sænke pad level, som jeg ønsker.
- En sidste ting, som frustrerer mig lidt ved Basham er hans disciplin mod løbet. Han har det med at forsøge at dreje eller spinne sig ud af blokeringer i stedet for at få fat i den offensive linjemand og forblive square. Det gør, at han alt for ofte kan drejes eller skærmes væk, og det vil blive udstillet i NFL.
Opsummering
Basham er en stor og fysisk imponerende EDGE-rusher, men han skal lære at spille til sine styrker bedre. Lige nu bruger han ikke sine hænder godt nok til at aktivere hans styrke og størrelse effektivt nok, og han prøver for ofte at vinde på finesse, som var han en 6-3, 250 punds spiller. Derudover er hans manglende bend en begrænsende faktor, da han i NFL vil få svært ved at vinde udvendigt. Hans pad level er også en ting, der bekymrer mig lidt. Hvis man kan forbedre hans pad level, så vil jeg ikke udelukke, at han egentlig ville være mest effektiv, hvis han tog 15 pund på og prøvede at spille defensive tackle. Her vil hans quickness og burst være et våben og hans under middel bend være mindre kritisk.
NFL Comparison: Jalyn Holmes