Skrevet af Rasmus Holse
Nevadas Carson Strong ville nok have været prototypen på en QB i 1970'erne, men spørgsmålet er, om en traditionel pocket passer, der kan dissekere de fleste defenses, nogensinde går af mode? Dog vækker en langvarig knæskade bekymring.
Carson Strong kommer fra Vacaville, Californien, hvor han gik på Will C. Wood High School. Her spillede han både football og basketball, og som junior kastede han for 2.732 yards og 26 touchdowns. På grund af en alvorlig og drilsk knæskade spillede Strong ikke i sin senior sæson, og derfor var Nevada også den eneste FBS-skole til at tilbyde Strong et scholarship, selvom han var rangeret som et 3-stjernet recruit.
Hos Nevada endte Strong med at reshirte sin første sæson, inden han i 2019 overtog rollen som starter. Her kastede han for 2.335 yards for 11 TD og 7 interceptions. I 2020 vendte han tilbage som starter, og her tog hans produktion for alvor et nøk opad. Her steg hans completion-% til 70.1%, og han kastede for 2.858 yards, 8.1 avg, 27 TD og bare 4 INT i den ellers afkortede Covid-19-sæson. I 2021 lukkede Strong og Nevadas offense endnu mere op for posen, og hele 524 gange fik Strong lov til at kaste bolden. Igen completede han 70% af alle bolde med 4.186 yards, 36 TD og 8 INT til følge.
Alder ved draften: 22 år (14. september 1999)
Højde: 6ft. 4in (193 cm)
Vægt: 215 lbs (98 kg)
Postition: QB