Cedric Tillman er en stor og fysisk receiver, der kommer fra det produktive Tennessee-angreb. Den fysik og størrelse skal forsøge at gøre Tillman til et større navn end sin far, der i start 90'erne havde fire sæsoner i NFL.
Cedric Tillman er født og opvokset i Las Vegas, Nevada. Hans far, som også hedder Cedric Tillman, spillede i starten af 90'erne fire sæsoner i alt i NFL for Denver Broncos og Jacksonville Jaguars. Her greb faren samlet for lidt over 1.200 yards. Sønnike var et 3-stjernet talent ud af high school, hvor han valgte Tennessee over tilbud fra mindre skoler som Hawaii og UNLV.
Hos Tennessee redshirtede han sin første sæson i 2018, inden han i 2019 og 2020 agerede backup og i alt greb syv bolde for 127 yards og to touchdowns. I 2021 blev han endelig starter og brød ind på scenen ved i 12 kampe at gribe 64 bolde for 1.081 yards og 12 touchdowns. I 2022 var Tillman plaget af en ankelskade, og derfor blev det kun til seks kampe, hvori han greb 37 bolde for 417 yards og tre touchdowns.
Alder ved draften: 23 år (19. April 2000)
Højde: 6ft 3in (191 cm)
Vægt: 213 lbs (97 kg)
Styrker
- Cedric Tillman er en stor og fysisk receiver med både højde og masse. Virkelig muskuløs og robust at se på, og han er både bredskuldret, har lange arme og er generelt bare bygget som et skur.
- Selvom Tillman er stor og tung for en receiver, så viser han ret fin eksplosivitet og rimelig fornuftig fart. Han er naturligt ikke en burner, men hans kombination af størrelse og fart er god nok til, at han regelmæssigt kan strække banen vertikalt.
- Han er svær at håndtere på line of scrimmage for mange cornerbacks, fordi han er så stor og relativt eksplosiv. Han bruger sin fysik glimrende til at holde cornerbacks væk, gå på kroppen af dem og komme ind foran dem på vertikale ruter. Den fysik hjælper ham med at komme af linjen i hans releases.
- Tillman lever og ånder for nord/syd-ruter, hvor han kan bruge sin fysik til at skærme og fysisk kæmpe med cornerbacks. Det gælder på go-ruter/backshoulders, hvor hans store catch frame gør ham til et solidt mål i contestede situationer, men det gælder også på curl og slant-ruter, hvor han kan skærme forsvarsspillere med sin fysik.
Svagheder
- Tillman er en glimrende atlet, når det går lige ud, men jeg savner en hel del quickness og smoothness, når han skal til at skifte retning. Han skal ofte bruge nogle skridt på at lave sine cuts, og han har ikke lateral movement skills til at lave pludselige og elegante retningsskift, der planter forsvarsspillere.
- Som ruteløber vinder Tillman på fysik og størrelse, og han har sværere ved at smide folk af sig på ren og skær teknik eller movement skills. Med andre ord er han ikke en mand, der skaber regelmæssig separation mod kompetente cornerbacks, hvilke vil stille store krav til hans ball skills i NFL.
- Nu hvor Tillman er denne store og fysisk receiver, ville jeg ønske, at hans hænder stærkere. Der er flere contestede situationer eller bolde, der ligger lidt svært, som han ikke griber. Det er ikke sådan, at hænderne er dårlige, men de er heller ikke så gode, som f.eks. DeAndre Hopkins og George Pickens, der også har levet og lever på deres kombination af størrelse og exceptionelle ball skills. Der er Tillmans hænder bare ikke på samme niveau.
- Med bolden i hænderne er det ikke meget, man skal forvente fra Tillman. Han vil nok kunne tromle en cornerback hist og her, men generelt har han ikke quickness til at skabe yards efter catchet.
Opsummering
Cedric Tillman er en stor og fysisk receiver med rigtig god play strength, som giver ham succes på vertikale ruter, hvor hans fysik kan komme i spil. Han er overraskende eksplosiv for en stor receiver, og det gør ham i stand til at strække banen og true vertikalt, hvilke åbner op for muligheder på slant, curls og comebacks. Han er dog ikke en mand, man skal sætte til at løbe en masse ruter med hårde breakes, og han er ikke en mand, man skal forvente skaber regelmæssig situation. Han skal have en quarterback, der tør stole på, at han kan hive boldene ind, selvom han ikke altid er åben. Jeg tror godt, at Tillman kan blive en brugbar WR2 eller WR3 på et NFL-hold, men jeg ser ikke umiddelbart en profil. For mig bør han gå i tredje eller fjerde runde.
NFL Comparison: Nico Collins