Cornell Powell, WR,

Skrevet af Rasmus Holse

Da billederne af Cornell Powells imponerende fysik tonede frem til Clemsons Pro Day, blev der helt sikkert løftet nogle øjenbryn rundt omkring på Drafttwitter. Der skulle dog fem sæsoner, lidt held og en god portion tålmodighed til for at nå dertil for Powell.

Cornell Powell er født og opvokset i Greenville, North Carolina, hvor han spillede football på JH Rose High School. Her endte han som et 3-stjernet recruit i 2016-klassen og havde et pænt antal tilbud fra skoler som Duke, Florida State, North Carolina og Wake Forest. Faktisk havde også Alabama og Ohio State snørren ude efter Powell, der allerede her var omkring 6'0, 200 lbs. Alligevel var det Clemson, der fangede hans interesse, selvom han kun var deres tredje bedste WR recruit i klassen, ligesom der var tilbud med en mere klar vej til spilletid.

Hos Clemson var der da også ultra hård konkurrence om pladserne med spillere som Mike Williams, Deon Cain, Hunter Renfrow, Artavis Scott og Ray-Ray McCleod, hvilket betød, at det kun blev til 12 grebne bolde for 87 yards som freshman. De efterfølgende år blev konkurrencen kun yderligere skærpet med tilføjelserne af Tee Higgins, Justyn Ross og Amari Rodgers, hvorfor det kun blev til 13 grebne bolde i '17 og '18, hvilket betød, at Powell undervejs redshirtede resten af sæsonen. I 2019 vendte han tilbage til programmet og greb 15 bolde for 122 yards og 2 TD. Da han stadig var i gang med sin uddannelse, blev han til 2020-sæsonen, og da Tee Higgins tog til NFL, og pludselig Justyn Ross missede hele sæsonen, var der pludselig en vej til spilletid.

Omkring halvvejs i sæsonen begyndte Powell for alvor at få gang i den, hvilket udmøntede sig i 53 grebne bolde for 882 yards og 7 touchdowns. Dermed nåede Powell altså lige at få et lille breakout med på vejen til NFL.

Alder ved draften: 23 år (30. oktober 1997)
Højde: 6ft 0 in. (183 cm)
Vægt: 210 lbs (95 kg)

Data om Cornell Powell

Postition: WR

Styrker
  • Det første, man lægger mærke ved Cornell Powell, er hans build. Med sine 6'0, 210 lbs har Powell både noget højde og drøjde, og han ligner bare en grown man. Ser ekstremt spændstig og muskuløs ud med nogle store, trimmede guns, en kort, kompakt overkrop og et generelt vel-proportioneret, modent, atletisk build.
  • Jeg kan faktisk ret gode lide Powells bevægelser og måde at accelerere på. Han har måske ikke den højeste topfart, men af en mand der vejer tæt på 100 kg, så er han hurtigt oppe i fart og kan true forsvarsspillere dybt. Løber med pads over knees og forstår at arbejde ud fra et vertical stem.
  • Problemet med Powell er, at man ikke har set noget specielt konsekvent, men der er flere eksempler på tape, hvor han angriber off coverage (fx Shaun Wade) aggressivt med double moves og viser en god evne til at komme eksplosivt og fladt ud af fx en out rute. Samtidig viser han, at han kan manipulere leverage på fx slants og skinny posts, og han løber faktisk en habil comeback, hvor han gearer ned og kommer tilbage mod bolden. Er ikke nogen poleret eller fantastisk ruteløber, men der er nogle ting at arbejde med.
  • Viser at han kan spille fysisk og bruge både sin længde og fysik til at slå sin mand. Slås gennem ruter og er ikke bange for at snige et lille push off ind på toppen af ruter. Tracker og justerer pænt til bolden i luften og på back shoulder throws, så hvis man kunne installere en endnu kraftigere "min bold"-mentalitet, så kan han blive ret god contested. Har kropsbygningen til det. Det samme gør sig gældende, når han har bolden i hænderne. Hiver og slider sig konsekvent igennem tacklinger og er svær at trække ned.
Svagheder
  • Selvom han ser kraftfuld og atletisk ud, så mangler der måske lidt topniveau på de fleste parametre. Han er stærk, men ikke unaturligt dominerende, han har fin speed, men blæser ikke nogen bagover, og han kan godt skifte retning og arbejde med sit tyngdepunkt, men han har ikke noget nær top-tier lateral agility. Samtidig ser han ret færdigudviklet ud, så det er nok begrænset, hvor meget upside der er i ham.
  • Mangler at gøre næsten alt konsekvent. Der er flashes, hvor han viser gode hænder, hæderlige ruter, speed til at vinde dybt og evner til at vinde contested, men det er svært at turde fremskrive de få reps til kontinuerlig succes i NFL.
  • Selvom han til tider viser nogle spændende nuancer som ruteløber, så er der desværre lige så mange - hvis ikke flere - tilfælde, hvor hans ruter bliver lidt forudsigelige, bløde eller passive. Da han samtidig ikke er en eksplosiv atlet nok til at vinde alene på sin fysik, kræver det simpelthen, at han suger ALT til sig fra sit kommende holds veteraner og lærer at nuancere releases, bruge sine hænder og udnytte sin fysik på særligt toppen af horisontale ruter.
  • Det er lidt bekymrende, at Powell ikke får sit egentlige breakout før i sin femte sæson, først med en backup QB og senere det første valg i draften. På trods af konkurrencen hos Clemson er det lidt et spørgsmålstegn, hvorfor det ikke er gået op i en højere enhed før. Man må dog give ham credit for at hænge i, vente på sin chance og gribe den i sidste forsøg - bedre sent end aldrig.
Opsummering Man siger, at alt godt kommer til den som venter, men for Cornell Powell var det lige ved at være sidste udkald. Efter fire ganske lidt begivenhedsrige sæsoner hos Clemson fik han endelig sit gennembrud midt i sin femte sæson, og man kan spørge sig selv, hvorfor det ikke er sket noget før. Powell har således en solid fysisk pakke at arbejde med. Han er ikke nogen elite atlet, men han har umiddelbart acceleration, momentum og styrke nok til at spille med på både college og NFL-niveau. Lige nu bygger man sin evaluering og dermed også fremskrivning af Powells succes på glimt af traits, men hvis han kan blive ved med at lægge på som ruteløber, så har han gode ball skills, hænder og evner på contested catches - både på korte kast og ned ad banen. Desværre for Powell er han lidt en late bloomer og et snart 24-årigt projekt, men som GM kan man godt på tredjedagen tage chancen på, at bøtten endelig er vendt for Powell nu. NFL Comparison: Jason Avant

Flere spillerapporter

Marvin Harrison Jr.

Malik Nabers

Rome Odunze

Keon Coleman

Brian Thomas Jr.

Troy Franklin

Devontez Walker

Ladd McKonkey

Brenden Rice

Jamari Thrash

Xavier Worthy

Roman Wilson

Adonai Mitchell

Ja'Lynn Polk

Jalen McMillan

Tahj Washington

Xavier Legette

Malik Washington

Ricky Pearsall

Jermaine Burton

Javon Baker

Malachi Corley

Jacob Cowing

Johnny Wilson

Luke McCaffrey

Anthony Gould

Marcus Rosemy-Jacksaint

Jha'Quan Jackson

Bub Means

Ainias Smith

Jordan Whittington

Ja'Marr Chase

Tylan Wallace

DeVonta Smith

Kadarius Toney

Nico Collins

Jaylen Waddle

Sage Surratt

Terrace Marshall Jr.

Rashod Bateman

Amon-Ra St. Brown

Rondale Moore

Dyami Brown

Amari Rodgers

Tutu Atwell

Elijah Moore

D'Wayne Eskridge

Tamorrion Terry

Anthony Schwartz

Shi Smith

Jaelon Darden

Seth Williams

Dazz Newsome

Ihmir Smith-Marsette

Damonte Coxie

Josh Imatorbhebhe – I’m Torn Baby

Simi Fehoko

Cade Johnson

Cornell Powell

Josh Palmer

Austin Watkins

Jonathan Adams Jr.

Trevon Grimes

Dax Milne

Racey McMath

Marquez Stevenson

Jacob Harris

Antonio Nunn

Ben Skowronek

Marlon Williams

Jalen Camp

Whop Philyor

Jahan Dotson

Calvin Austin III

Treylon Burks

David Bell

Drake London

Garrett Wilson

Chris Olave

Jameson Williams

Skyy Moore

John Metchie III

George Pickens

Justyn Ross

Romeo Doubs

Wan'Dale Robinson

Khalil Shakir

Makai Polk

Christian Watson

Jalen Tolbert

Alec Pierce

Velus Jones Jr.

Danny Gray

Jaivon Heiligh

Bo Melton

Kevin Austin Jr.

Kyle Philips

Tyquan Thornton

Erik Ezukanma

Jerreth Sterns

Isaiah Weston

Deven Thompkins

Jalen Nailor

Rashee Rice

Jaxon Smith-Njigba

Xavier Hutchinson

Trey Palmer

Josh Downs

Jalin Hyatt

Jordan Addison

Quentin Johnston

Kayshon Boutte

Zay Flowers

Nathaniel ”Tank” Dell

Tyler Scott

Mitchell Tinsley

A.T. Perry

Parker Washington

Cedric Tillman

Marvin Mims

Charlie Jones

Jayden Reed

Michael Wilson

Andrei Iosivas

Matt Landers

Rakim Jarrett

Bryce Ford-Wheaton

Jonathan Mingo

Ronnie Bell