David Ojabo, EDGE,

Skrevet af Teis Joranger

Den gode gamle sang går godt nok "Fra Engeland til Scotland", men David Ojabo har taget turen fra Nigeria til Scotland og for kun fire år siden til USA, hvor han begyndte at spille football. Nu er han en af de mest talentfulde pass rushere i årets draft.

David Ojabo er født i Nigeria, men flyttede i 2007 som syv-årig til Scotland, hvor hans far fik et job. I Scotland spillede han primært (europæisk fodbold) og basketball og var indenfor basketball et stort talent i Scotland.

David Ojabo var dog ikke tilfreds med konkurrencen i Scotland, så som 15-årig fortalte han sine forældre, at han ville flytte til USA og spille. Han blev ved med at presse på, og som 17-årig fik han lov til at tage til USA på high school, mens familien blev tilbage i Scotland.

Ojabo begyndte på en high school i New Jersey, hvor han spillede basketball og fodbold, men han fandt ikke den ønskede succes, og derfor spurgte han football-træneren om at få chancen på football-holdet. Ojabo viste hurtigt talent og blev hurtigt et varmt navn og havde 35 tilbud, da han sluttede high school. Han endte som et 4-stjernet talent og valgte Michigan over skoler som Ohio State, Clemson og Notre Dame.

Hos Michigan redshirtede han sin første sæson i 2019, inden han i 2020 spillede sparsomt i seks kampe og lavede kun en tackling. I 2021 bed han sig fast som fast mand på forsvaret og brød igennem med flotte 10 sacks i 14 kampe.

Alder ved draften: 21 år (17. maj 2000)
Højde: 6ft 5in (195 cm)
Vægt: 250 lbs (113 kg)

Data om David Ojabo

Postition: EDGE

Styrker
  • David Ojabo er en rimelig høj EDGE med lange arme og lange ben. Især de lange arme er en attraktiv feature for EDGEs, der lettere kan holde dem fri af offensive tackles' hænder.
  • Ojabo har rigtig god eksplosivitet og bliver bare ved og ved med at øge farten på anden og tredjeskridtet. At komme op i fart og operere ved høj fart ser bare nemt ud for ham. Virkelig atletisk
  • Til kombinationen af god længde og eksplosivitet lægger Ojabo glimrende fleksibilitet og bend til sit spil. Han er lidt high hipped, men han formår alligevel at arbejde lavt grundt god fleksibilitet i især anklerne, og han viser en klart over middel evne til at runde hjørnet udvendigt. Har reelt hele pakken atletisk.
  • Ojabo er stadig ved at finpolere sit spil som pass rusher, men han har reelt kun spillet et år i college, og han har allerede en virkelig varieret pakke af rush moves. Han har farten til at true udvendigt, men han viser allerede nu indvendige counters så som et spin move og inside swim. Derudover leger han også allerede med speed to power og et long arm move. Det er altså ikke perfekt, men hans pass rush-pakke er allerede virkelig alsidig, og der blev lagt på kamp for kamp. Bare forståelsen for at have så mange moves i sin værktøjskasse er et kæmpe plus.
  • Der er nogle ting ved løbespillet, som man kan arbejde på (se svagheder), men generelt synes jeg, at Ojabo viser et solidt mentalt og teknisk fundament i løbespillet. Han har god længde og stacker blokeringer udmærket. Han arbejder med et fornuftigt pad level, og han forstår at holde contain og sit gap. Han forstår altså sin opgave, og hvad han skal gøre for at lykkes med den opgave. Så kan man arbejde på det andet derefter.
Svagheder
  • David Ojabo har god længde og lange lemmer, men han er en relativ let pass rusher lige nu, og han ligner en ung spiller, der godt kan bygge lidt muskler på sin krop. Han er ranglet, og der er mere power at hente med lidt mere masse.
  • Mod løbet er han måske teknisk og mentalt fint med, men han mangler lidt power, så han kan stå bedre imod. Der er spil, hvor han lidt for let bliver drejet eller skubbet bagud, fordi hans styrke stadig kan forbedres lidt.
  • Mod løbet skal han også være lidt bedre til at komme af blokeringer. Selv når han er i udmærket position, så mangler der lidt styrke og voldelighed til at kaste den offensive linjemand væk og lave tacklingen. Timingen i sine indgreb i løbespillet er også noget, der skal udvikles lidt.
  • Shed power og timing er iffy
  • Som pass rusher er han virkelig lovende med mange spændende rush moves, men han kan godt arbejde på at have en plan B klar. Når hans første moves ikke virker, har de bedste pass rushere næsten altid et follow up-move klar, og der er Ojabo stadig ikke helt.
Opsummering David Ojabo er et EDGE-rusher, der bare emmer af potentiale. Det er kun fire år siden, han kom til USA og begyndte at spille football. Og i college havde hun reelt kun én sæson med betydelig spilletid. Alligevel kommer han med en virkelig varieret og alsidig pass rush-pakke, der virkelig vidner om, at han har et naturligt flair for at jagte quarterbacken. Dét kombineret med hans strålende atletiske evner betyder, at jeg mener, at hans potentiale er større end holdkammeraten Aidan Hutchinsons. Lige nu er der dog selvfølgelig stadig nogle ting, som Ojabo skal arbejde på, og det drejer sig primært om løbespillet og at færdigudvikle sin krop. Men i nutidens NFL handler det primært om at jagte quarterbacken, og det kan Ojabo, og hans potentiale er utrolig stort. Typemæssigt minder han en del om Brian Burns, men personligt synes jeg, at Ojabo er mere varieret som rusher, og han er bedre mod løbet, end Burns var ud af college, så løbespillet er slet ikke en deal-breaker for mig. NFL Comparison: Brian Burns