Davis Mills, QB,

Skrevet af Peter Meier Jensen

Med blot 14 optrædener og samlet 437 kast på collegeniveau, er det ikke just erfaring Davis Mills oser af, men i hænderne på den rette trænerstab kan der gemme sig en fremtidig starter i Stanford-quarterbacken.

Davis Mills er født og opvokset i Atlanta i Georgia, og spillede i high school på Great Atlanta Christian School, hvor bl.a. Giants-receiver Darius Slayton også har gået. Ud af high school var han rangeret som et fire- eller fem-stjernet recruit, afhængigt af hvem man kiggede hos, og det trak tilbud fra hele 28 skoler, herunder skoler som Alabama, Georgia og USC, men valget faldt på Stanford.

Efter at have redshirtet i 2017, agerede Mills backup til K.J. Costello i 2018 og fik blot spilletid i én kamp – hvor han havde to incompletions og et 5-yard løb. I 2019 åbnede han igen sæsonen som reserve, men skader til Costello gav Mills chancen og han startede seks af de otte kampe han fik spilletid i, og sluttede sæsonen med 1960 yards, 11 touchdowns og 5 interceptions på 241 kast (8,1 YPA). Til 2020 skiftede Costello til Mississippi State og Mills kunne gå ind til sæsonen som starter. I fem kampe – fire af dem vundet – blev det til 1504 yards, 7 touchdowns og 3 interceptions på 194 kast (7,8 YPA), og Mills valgte herefter at tage springet til NFL.

Alder ved draften: 22 år (21. oktober 1998)
Højde: 6 ft. 4 in. (194 cm)
Vægt: 225 lbs (102 kg)

Data om Davis Mills

Postition: QB

Styrker
  • Mills har et ret prototypisk NFL-build, hvor han har noget størrelse og styrke til at se ud til, at han fysisk kan klare mosten. Bliver ikke bare væltet af den mindste kontakt i lommen, og han kan tage et hit med lidt modstandskraft.
  • Der sidder en dejlig livlig arm på Mills, og han får ret godt zip på sine kast på en effortless og lækker måde. Det ser ikke som sådan eksplosivt ud, når han kaster, men der er en dejlig skulder og hofterotation til at give ham noget fin fart og kontrol over kastene.
  • Vi kommer til at snakke mere, om hans mentale proces i svagheder, men jeg kan godt lide hans beslutsomhed. Han tøver ikke med at trykke på aftrækkeren, og jeg synes, det siger meget om ham, at han i en kamp mod UCLA efter tre interceptions stadig kom ud og fyrede af uden tøven.
  • Mills viser god præcision egentlig til alle niveauer af banen. Især kort og dybt er hans præcision ret stabil, og han misser sjældent stort. Du kan stole på, at han rammer det meste af, hvad han skal.
  • Det er ikke en Mahomes, man får sig i Mills, når det kommer til at skabe noget udenfor struktur, men jeg synes alligevel, at Mills ofte virkede til at have en plan, når han begyndte at scramble rundt. Hans feel for, hvad der er muligt at skabe er ikke så ringe endda, synes jeg.
  • Der er nogle kast, som bare vidner om NFL-startertalent. Det er ikke stabilt endnu, men glimtene af talent er betydelige og dragende. Kan man bare håndtere nogle af svaghederne nedenfor, har man en NFL-starter, tror jeg.
Svagheder
  • At en quarterback kan bevæge sig har vist sig som værende et stort plus, og selvom jeg ikke vil kategorisere Mills som en statue, så vinder han ikke på sin mobilitet. Det er ikke en styrke, og han skal vinde primært som en pocket passer i NFL.
  • Teknisk har Mills en dejlig og fornuftig kastebevægelse, men jeg synes stadig, at fodarbejdet kan blive mere stabilt. Det virker lidt for clunky til tider, og hans evne til at repetere sine dropbacks er ikke i top. Kan også blive mere pålidelig i sit arbejde med at træde ind i kast. Skal poleres nogle ting.
  • Selvom præcisionen er solid hos Mills, så vil jeg gerne se ham være bedre til at placere bolden de rigtige steder. Der var lidt for mange kast, hvor bolden lå lidt højt, eller bolden lå lidt på den forkerte skulder. De ting gør catches lidt sværere for receivere, og det er igen en ting, der skal finpoleres lidt.
  • Mills største problem er dog hans erfaring og proces i den mentale del af spillet. Når hans første read ikke er fri, så bliver hans proces væsentligt mere usikker. Fodarbejdet i lommen bliver usikkert, og hans arbejde gennem resten af banen og hans ruter virker tilfældig og upålideligt.
  • I forlængelse af ovenstående punkt, så var der simpelthen for mange hovedløse beslutninger fra Mills' side. Det er fint at være beslutsom i sit spil, men det må ikke komme på bekostning af fornuften. I 2019 og 2020 var der 17 turnover-værdige spil ifølge PFF, og der var alt for mange forcerede kast, når man så kampene.
Opsummering Jeg er irriteret, når jeg ser Mills. Jeg forstår ikke, hvorfor han tilmeldte sig draften i år. Han har kun 491 dropbacks i sin college-karriere, og der mangler en del polering på forskellige områder. Omvendt er der et hav af meget spændende ting i hans spil, og jeg tror virkelig, at han kunne have etableret sig som en førsterundequarterback, hvis han havde taget et år mere hos Stanford. Den irritation over den beslutning skal også ses som et kompliment, fordi jeg virkelig godt kan lide Mills, og jeg meget gerne vil have set hans udvikling. Kan han eliminere nogle hjerneblødninger og blive lidt mere stabil i sit spil, så har han armtalentet, præcisionen og feel for positionen til at blive en ganske fin NFL-starter. Men spørgsmålet er, om han kan få styr på resten. NFL Comparison: Sam Darnold
Styrker
  • Mills er bygget godt til positionen med god højde og også nok fysik til at stå imod med (han er nogle steder listet til 212 lbs, og mens jeg ikke vil afvise det, er det ikke hvad han ligner på tape).
  • Trods den begrænsede startererfaring hos Stanford, ligner Mills på mange fronter en NFL-quarterback når han spiller. Han befinder sig generelt fint i lommen og spiller med solid teknik.
  • Når Mills finder ind i en rytme, er han virkelig velspillende. Han fordeler boldene fint og viser evnen til at gå gennem progressions.
  • I det store hele er bekymringer ved Mills af typen, der umiddelbart kan tilskrives manglende erfaring eller behov for mere coaching. Hans upside er svær at se sig fri for, selvom der er flere ting, der skal gå op i en højere enhed.
Svagheder
  • Spilletid i 14 kampe og blot 11 starter på collegeniveau er ikke meget, og for et 4-/5-stjernet recruit er det ikke umiddelbart normen. Et år mere i college til at få både mere coaching og spillemæssig erfaring kunne sagtens have boostet Mills’ draft stock.
  • Som nævnt i sidste punkt under styrker, er der behov for noget coaching. Teknikken er generelt solid, men der er absolut plads til at finpudse elementer af hans spil.
  • Den begrænsede erfaring kommer især til udtryk i Mills’ evne til at læse banen og træffe den rette beslutning. Han er ikke bange for at tage chancerne ned ad banen, men flere af hans interceptions er på spil hvor han simpelthen ikke ser en forsvarsspiller, der er i position til at lave et spil på bolden. Mens han har erfaring i at gå gennem progressions, er der stadig plads til at gøre det bedre og til at udse sig det rette mål.
Opsummering Mills er i lange stræk en ganske enkelt evaluering. Talent er ganske tydeligt på tape, og mens han har et pænt stykke vej igen, så er der ikke som sådan nogle fysiske begrænsninger, der holder hans potentiale nede. Det handler om den mentale udvikling – forståelsen for spillet og evnen til at træffe den rette beslutning. Det er bestemt ikke givet at den del kommer til at gå op i en højere enhed for ham og det er ikke nogle uvæsentlige usikkerheder. Jeg kan ikke komme udenom at jeg ikke føler mig helt tryg ved ham, men det er let at blive fascineret af hans potentiale, og i hænderne på den rette trænerstab, kan det sagtens ende med at han udvikler sig til en starter på den lange bane. NFL Comparison: Anthony Gordon Opdateret 03/02/2021 - Peter Meier Jensen