Dohnovan West har siden sin første sæson hos Arizona State været starter, og den erfaring har udmøntet sig i glimrende evner i løbespillet. Spørgsmålet er, om kastespillet er lige så godt med, og hvorvidt hans størrelse vil begrænse ham?
Dohnovan West er født og opvokset i Mission Hills lidt nord for Los Angeles, Californien. Han var et trestjernet talent ud af college, hvor han valgte Arizona State som sin skole over skoler som Utah, Colorado og UCLA.
Hos Arizona State vandt West på imponerende vis et starterjob allerede i sin freshman-sæson i 2019. Her startede han alle 13 kampe som guard, inden han i 2020 fortsatte i holdets fire kampe som starter på guard. I 2021 blev han rykket til center, hvor han fortsat var fast starter.
Alder ved draften: 20 år (19. maj 2001)
Højde: 6ft 3in (191 m)
Vægt: 296 lbs (134kg)
Styrker
- Dohnovan West kommer med over middel atletiske evner, hvor hans eksplosivitet nok er største styrke. Kommer godt og hurtigt ud af sin stance med et godt lavt tyngdepunkt. Generelt bevæger han sig på et over middel niveau, og der bør ikke være bekymringer på den front.
- Jeg synes generelt, at West spiller med et godt tyngdepunkt, som tillader ham at vinde leverage-kampen. Kommer lavt ud og har fin fleksibilitet til at operere med god knee bend i sine blokeringer.
- Det er dog ikke kun hans body leverage, der er solid, men også hans hand leverage er over middel, synes jeg. Han får ofte placeret hænderne indvendigt på sin mand, så han kan kontrollere blokeringen, og hans grip strength er overraskende god. Gør det muligt for ham at sustaine og holde blokeringer.
- Helt overordnet synes jeg, at West er en glimrende run blocker. Udover de ovenstående tekniske ting, så synes jeg også, at hans processing speed i løbespillet er over middel. Er hurtig til at finde sin mand og kommer generelt ind til blokeringerne med rimelig fornuftige vinkler.
Svagheder
- West er en let center, der ikke har fantastisk mange kilo på kroppen. Og en del af af de kilo er i overkroppen. Det skaber en bekymring om, hvorvidt han har et stærkt nok anchor til at stå imod NFL's kraftfulde rushere. Tyngden i underkroppen og hans evne til at stå imod vil i hvert fald blive udfordret en del i NFL.
- Selvom han teknisk arbejder med et godt tyngdepunkt, så er det ikke sådan, at han kanalisere en masse styrke til at flytte folk med råstyrke. Han vinder langt mere på teknik og vinkler end på rent fysisk at flytte folk. Det kan også være fint på center, men det vil gøre det sværere for ham at spille guard, tror jeg. Ser ham rimelig meget som udelukkende center, hvis han skal blive starter.
- I løbespillet har West én svaghed, og det er hans balance. Han spiller med for meget vægt over tæerne og læner sig ind i blokeringer. Måske er det et forsøg for at kompensere for den gennemsnitlige styrke, men ikke desto mindre skal han finde bedre kontrol, så han ikke har de her udfald fra tid til anden.
- I pass protection virker West teknisk lidt mere usikker end i løbespillet. Jeg er især usikker ved, om Wests timing og placement vil give ham problemer tidligt i NFL-karrieren. Synes han arbejder med hænderne lidt lavt i pass protection, hvilket kunne åbne for, at de let bliver slået væk. Skal formentlig bruge lidt tid på at udvikle sig i kastespillet.
Opsummering
Dohnovan West er en lidt undersized center, der kommer med god erfaring fra Arizona States løbetunge angreb. Her har West udviklet en glimrende teknik og spilforståelse i løbespillet, og det er ting, som han kan bruge som fundament, mens han arbejder på kastespillet og sin styrke. Der er nemlig noget teknisk i pass protection, der skal bygges på, og så skal han finde måder at kompensere for sin lidt manglende tyngde og længde. Som udgangspunkt ligner West en backup-center i starten af sin karriere, men han kunne et til to år ude i fremtiden godt være en mand, der udvikler sig til starter. Umiddelbart ville jeg tage West tidligt på dag 3, og et valg i midten af draften virker fornuftigt.
NFL Comparison: Kendrick Green ish