Skrevet af Teis Joranger
Denne overskrift er lidt spicy og er præget en del af min personlige holdning (Teis Joranger red.), men Elijah Moore er en lille, hurtig slotreceiver med gode ruter og exceptionelle hænder. Han er kort sagt alt det, som folk mener, den mere hypede Kadarius Toney er.
Elijah Moore er født og opvokset i Fort Lauderdale, hvor han gik på St. Thomas Aquinas High School, der er kendt for at udklække en masse NFL-talent heriblandt stjerner som Bosa-brødrene, Geno Atkins, Michael Irvin, James White og mange flere.
Ud af high school var Moore et 4-stjernet talent, der havde over 30 tilbud fra colleges. Han havde oprindeligt valgt University of Georgia, men ændrede i sine sidste high school-sæson holdning og valgte Ole Miss i stedet.
Hos Ole Miss greb han i 2018 for små 400 yards i sin første sæson, inden han i 2019 blev holdets førende receiver med 850 yards og seks touchdowns. I 2019 blev han også kendt for, at han efter et touchdown, der gjorde stillingen til 20-21 med få sekunder igen, fik en personal foul for at lade som at, han var en hund, der pissede på rivalerne Mississippi States end zone. Det gjorde ekstra pointet 15 yards længere, og da kickeren missede sparket, vandt Mississippi State 21-20.
I 2021 satte Moore Ole Miss-rekord for flest receptions, da han greb 86 bolde for 1.193 yards og otte touchdowns.
Alder ved draften: 21 år (27. marts 2000)
Højde: 5ft 8in. (173 cm)
Vægt: 185 lbs (84 kg)
Postition: WR