Emmanuel Forbes, CB,

Skrevet af Peter Meier Jensen

Med seks pick-sixes på tre sæsoner har Emmanuel Sanders rekorden for flest af slagsen i FBS-historien. Kan han fortsætte det i NFL?

Emmanuel Forbes er født og opvokset i Grenada i Mississippi og gik på den lokale Grenada High School, hvor spillere som Genard Avery og Tyre Phillips tidligere har betrådt footballbanen. Her spillede Forbes på begge sider af bolden og som senior havde han syv touchdowns og 499 yards på 31 catches, mens han på forsvaret samlede otte interceptions sammen.

Som et fire-stjernet recruit havde han tilbud fra bl.a. Tennessee og Ole Miss, men han blev dog i hjemstaten og committede til Mississippi State. Her havde han et impact tidligt og startede ni af elleve kampe og samlede fem touchdowns – herunder tre pick-sixes – sammen. Som fast starter i 2021 noterede han sig for tre interceptions, inden han som junior satte trumf på med fem interceptions og yderligere tre pick-sixes – bl.a. én fra Kentuckys Will Levis – og dermed nåede op på 14 interceptions, hvoraf de seks blev returneret for touchdown. Det giver ham rekorden for flest pick-sixes i FBS-historien – og dét altså på blot tre sæsoner.

Alder ved draften: 22 år (13. januar 2001)
Højde: 6ft 0in (183 cm)
Vægt: 180 lbs (82 kg)

Data om Emmanuel Forbes

Postition: CB

Styrker
  • Behøver jeg næsten skrive det? 14 interceptions og 6 pick-sixes på tre sæsoner vidner i dén grad om en spiller, der kan lave de store spil. Forbes’ historik som receiver skinner igennem når bolden er i luften, og han spiller med en receivers mindset når bolden nærmer sig, og med stor tiltro til sine evner til at lave spillet.
  • Forbes kommer ikke nødvendigvis til at teste ”through the roof”, men han er en glimrende atlet, der bevæger sig relativt problemfrit på banen. Hans backpedal er hurtig, hans transition er smooth og han skifter retning uden større besvær, og mens han næppe løber en lynende hurtig 40-yard tid, er han en long strider, der formår at dække et stort område hurtigt. Han har linet op overfor flere af college footballs fartdæmoner – bl.a. Alabamas Jameson Williams og John Metchie III – uden at de har brændt ham dybt spil efter spil.
  • Der sidder et par lange arme på Forbes, og de hjælper ham til at lave nogle af de mange spil på bolden han har gjort. De åbner også op for muligheden for at han kan blive endnu bedre i nogle af de dele af spillet, der endnu lader lidt tilbage at ønske.
  • Selvom Forbes’ mange store spil kommer på baggrund af at han tager nogle chancer, så spiller han ikke så reckless at han har tilladt oceaner af store spil den anden vej. I 2022 tillod han kun 23,7 yards pr. kamp til sine direkte modstandere.
  • Forbes har et ganske alsidigt skill-set, som stadig kan udvikles, og der er reelt set ikke dén position eller dét system han ikke passer ind i som cornerback. Han kan line op ind- og udvendigt, og kan finde succes i alle typer af opdækning, selvom der her og nu klart er nogle bedre fits end andre.
  • Trods sine 180 lbs holder Forbes sig ikke tilbage i løbespillet, og han spiller generelt med en fysik, der kan foranledige én til at tro at man ser en lidt tungere spiller.
Svagheder
  • Villigheden til at spille fysisk skal ikke underkendes, men der mangler lidt styrke i kroppen på Forbes, og selvom han spiller større end sin vægt, så er han alt andet lige en 180 lbs-spiller. Der vil nok være behov for at få lagt lidt ekstra kilo på kroppen – og der virker da også til at være plads til det på hans frame – og lidt mere styrke vil også give ham bedre forudsætninger for at kunne tage kampen op mod nogle af de mere fysiske receivers han vil kunne få mulighed for at line op over for i NFL.
  • I forlængelse af ovenstående er der også nogle missede tacklinger i ny og næ – primært i løbespillet – på baggrund af at han ikke kan få kæmpet sig helt frem til at bringe sig i position til at lave tacklingen, hvis han skal navigere sig gennem halvtung trafik.
  • Jeg vil ikke gå så vidt som til at kalde Forbes et boom/bust-prospect, men der er nogle elementer af det i hans spil. Han er ikke en decideret gambler, men han tager nogle chancer, der kaster store spil af sig, men også har potentiale for at koste den anden vej.
  • Det er ikke bare i sine reads, når han prøver at lave et spil på bolden, at Forbes kan være lidt vel aggressiv. Når han liner op i press, er han til tider også lidt vel aggressiv i forsøget på at få jammet receiveren, og forsømmer at få brugt den gode teknik.
  • Der er nok behov for at skrue lidt på den tekniske og taktiske disciplin, men i hvor høj grad kan man gøre det uden at det koster Forbes den edge han har?
Opsummering Det er svært ikke at sætte pris på en spiller, der egenhændigt kan vende kampe, og på den baggrund kan det undre lidt af Emmanuel Forbes ikke allerede på dette tidspunkt i draftprocessen (medio-februar, pre-Combine) har trukket mere opmærksomhed. Der sidder et overordnet set fornuftigt hoved skruet fast på Forbes, der læser spillet godt, kan lave de store spil og kæmper for at bidrage i løbespillet. Der er dele af hans spil der kræver fortsat udvikling, men han tracker bolden og laver spil på den som var han en receiver. Spillere som Trevon Diggs og Marcus Peters har vist hvad man kan drive det til med den slags evner, og mens det også kan koste i den ene ende, så vil der være hold der også er klar på at leve med det for at få dét der kan ske i den anden ende. Jeg ser ikke Forbes være en helt så stor gambler som Diggs, men spillestilen kan sagtens ende med at blive udnyttet i højere grad på NFL-niveau end i college. Kan han lægge 10-15 pund ekstra på kroppen uden at give nævneværdigt afkald på sine atletiske evner, så er der et kæmpepotentiale gemt i Forbes. Men det er ikke uden risiko. Jeg vil personligt være klar til at tage chancen på Forbes i første runde, men jeg kan også sagtens se for mig at han først vælges på andendagen. NFL Comparison: Marcus Peters