Garrett Wallow har mange fine linebacker-kvaliteter, men hans manglende størrelse er en åbenlys bekymring, og han der ville være behov for, at han ikke skal håndtere blokeringer ret ofte, hvis han skal klare sig i NFL.
Garrett Wallow er født og opvokset i New Orleans, Louisiana. Han var et 3-stjernet safety-talent ud af high school og havde tilbud fra hold som Arkansas og Michigan. Han valgte dog TCU i nabostaten Texas.
Hos TCU blev han omskolet til linebacker, og han spillede ikke ret meget i sin første sæson i 2017. I 2018 blev han en fast del af forsvaret og startede syv ud af 13 kampe og lavede 72 tacklinger. I 2019 startede han 12 ud af 12 kamp og lavede 125 tacklinger. I 2020 startede han 10 ud af 10 kampe og lavede 90 tacklinger.
Alder ved draften: 22 år (25. januar 1999)
Højde: 6ft 1in. (180cm)
Vægt: 220 lbs (85kg)
Styrker
- Garrett Wallow har glimrende quickness i sine bevægelser, og han er ikke stiv og klodset. Han har god foot quickness, og hans kan flippe hofterne og skifte retning på et ret habilt niveau. Han er ikke eksplosiv, men han bevæger sig fint.
- Gerenelt synes jeg, at Wallow læser spillet hæderligt og er hurtig til at reagere på spillets udvikling. Mod løbet er hans flow med spillet glimrende, og jeg synes, at han hele tiden er ret opmærksom på, hvad der sker omkring ham.
- Han er ret aggressiv ned ad bakke i løbespillet, og han tøver ikke med at eksplodere gennem et gap, hvis chancen byder sig. Han får også tager nogle iffy vinkler gennem trafik af den grund, men generelt er jeg fan af hans downhill trigger.
- Wallow er en klassisk effort-spiller, der bare giver dig 110% på alle snaps. Han jagter konstant bolden, og han er slet ikke bange for kontakt. Tværtimod kæmper han bravt, selvom han ikke er den største og stærkeste linebacker.
Svagheder
- Wallows største svagheder er klart hans størrelse og længde. Han er ret let, og han har tydeligvis problemer med at holde sig fri af offensive linjefolk, når de står foran ham. Mangler længden til at holde sit bryst frit, og han mangler også power til at stå imod.
- Selvom Wallow er rimelig flydende i sine bevægelser, er han ikke eksplosiv og hurtig. Topfarten er ret gennemsnitlig, og han er ikke en rangy linebacker, der dækker store områder fra sidelinje til sidelinje.
- Som også indikeret i første punkt, så er Wallows største problem, at han ikke er ret effektiv, når han skal håndtere blokeringer. Når han bare kan løbe rundt uden forhindringer, går det fint, men så snart en linjemand eller en tight end er i vejen, så bliver hans effektivitet reduceret markant.
- Wallow er ganske opmærksom, og det gælder også, når han dropper tilbage i coverage, men han har ikke så meget erfaring med komplicerede coverage-opgaver, og han stod ofte bare en simpel zone. Kan godt være bekymret for, at han ikke som sådan vil boltre sig i coverage, hvis han bliver bedt om mere end det mest simple.
Opsummering
Jeg kan godt lide Garrett Wallow som football-spiller. Han læser spillet fint, han giver strålende effort, og han bevæger sig også godt nok til at være en NFL-linebacker. Hvis han var lidt større og stærkere, var der ikke meget tvivl om, at han ville kunne starte i ligaen. Men som den spiller, han er lige nu, er han dybt afhængig af, at han kan holdes fri af kontakt, og det vil kræve en stærk defensiv linje. Og hans opdækningsevner er nok heller ikke helt gode nok til, at han kan leve på det. Derfor er han også helt sikkert et dag 3-valg, men jeg er klar på at vælge ham i femte runde i håb om, at han kan klare sig, og ellers har man en strålende special teamer.
NFL Comparison: Anthony Walker