På overfladen har Jackson Carman mange spændende egenskaber, som kan gøre ham til en god spiller. Men når man åbner kølerhjelmen og ser nærmere over en lidt større sample size, så dukker der nogle problemer op, der vil få holdene til at tøve med at tage ham i toppen af draften.
Jackson Carman er født og opvokset i Fairfield, Ohio, lidt udenfor Cincinnati. Han var et 5-stjernet talent ud af college, og han var den bedste spiller i Ohio i sin årgang. Han havde selvfølgelig tilbud fra blandt andet Ohio State, men valgte alligevel Clemson som sit college.
I sin første sæson i 2018 blev det til omkring 200 snaps i en rolle som backup på mesterskabsholdet. I 2019 overtog han som holdets startende venste tackle, og her spillede han alle 15 kampe fra start. Det fortsatte i 2020, hvor han startede alle 12 kampe som Trevor Lawrence' blind side-beskytter.
Alder ved draften: 21 år (22. januar 2000)
Højde: 6ft 5 in. (196 cm)
Vægt: 335 lbs (152 kg)
Styrker
- Jackson Carman er bare bygget som en stor mand og bygget til at være stor. Han bærer 330+ med overbevisende lethed, og hans atletiske evner til trods for den her størrelse er utrolig. Han er virkelig eksplosiv, og når han kommer ud i det åbne bevæger han sig som en mand, der vejede mindst 20 pund færre.
- Til gengæld er hans styrke og kraft præcis, som man kunne håbe for en 335 punds mand. Hans eksplosivitet giver ham god kraft i starten af snappet, og han viser også regelmæssigt virkelig god rotationel kraft, hvor han ved ren og skær råstyrke får drejet sin modstander.
- I løbespillet gør han generelt meget godt med netop hans styrke. Dette sker blandt andet, da han generelt arbejder med et godt tyngdepunkt i løbespillet. Han arbejder fint nede i knæene, og han holder benene godt kørende til at skabe skub. Placerer også generelt sine hænder udmærket i løbespillet.
- Der er nogle ting, omkring hans timing og præcision med hænder i kastespillet, som kan forbedres, men jeg synes egentlig, at hans hænder virker ret varierede, og han er dygtig til at resette dem og lade hænderne arbejde uafhængigt af hinanden. Det er et rigtig fint fundament at arbejde videre fra.
- Sidste ting, jeg vil tilføje, er, hvordan Carman bare virkelig er en fysisk spiller, der kommer efter sin modstander med strålende styrke og physicality. Han er ikke sjov, at spille overfor, hvis ikke man kan lide den fysiske del af spillet.
Svagheder
- Selvom Carman er eksplosiv, så er der noget med hans short area quickness, som er mindre ideelt. De her små hurtige justeringer og de hurtige fødder til at mirror folk, giver ham nogle problemer på en del snaps.
- I forlængelse af ovenstående punkt, så har Carman nogle problemer i pass protection. Han har lidt problemer med at få nok dybde på nogle af sine sets og især på tredje og fjerde skridt har hans fødder det med at dø under ham. Det er som om, at det er et lidt for stort område, han skal dække, når han spiller tackle, og det kunne tale for, at t skifte til guard giver mening.
- Jeg nævnte det oppe i styrkerne. Selvom han viser noget fin uafhængighed og variation med hænderne, så er hans timing ikke altid lige skarp. Han har det også med at blive lidt overaggressiv, og en lidt mere tålmodig og afmålt tilgang ville klæde ham.
- I løbespillet har han masser af power, men der er også snaps, hvor han for hurtigt taber sin blokering, fordi han ikke helt har short area quickness til at mirror sin mand. Det koster på sustain, at undrkroppen kunn være hurtigere.
- I pass protection havde Carman nogle snaps med dårligt samarbejde med sin guard, og det er vigtigt, at han forbedrer sin opmærksomhed og sin placering, så stunts og blitzes ikke bliver overset.
Opsummering
Jackson Carman er et spændende talent til draften. Han har nogle absolutte spidskompetencer, der er virkelig interessante. Det er få spillere, der har samme kombination af tyngde, power og atletiske evner. Derudover er der nogle forskellige lovende punkter hvad angår f.eks. tyngdepunkt og brugen af sine hænder. Når det er sagt, så er der også nogle alvorlige bekymringer angående short area quickness og hans generelle kontrol og opmærksomhed. Han kunne meget vel være en spiller, der laver fem meget flotte highlight-blokeringer pr. kamp, men hvor der også er fem uskønne missere. Hvilket er grunden til, at jeg sammenligner ham lidt med Andrus Peat. Ligesom med Peat, så ville jeg også ideelt set flytte Carman indvendigt, omend han nok godt kan spille tackle med lidt kvaler mod hurtigere rushere. Første runde bør ikke være i spil for Carman, men mon ikke han bliver valgt på andendagen, og nederste halvdel af anden runde ville give mening.
NFL Comparison: Andrus Peat