Skrevet af Rasmus Holse
De fleste nævner Najee Harris og Travis Etienne, når snakken falder på de bedste runningbacks i dette års klasse, men jeg er villig til at vædde med, at et hold bliver ekstremt glade for fysiske Javonte Williams, der kan hjælpe dit hold på alle tre downs.
Javonte Williams kommer fra byen Wallace i North Carolina, hvor han gik på Wallace-Rose Hill High School. De første år på brugte han dog på den anden side af bolden som linebacker. Da det ikke lige frem væltede ind med early offers fra store skoler - blandt andet Coastal Carolina havde budt sig til som en af de større - valgte Williams i stedet at sadle om og skifte position til runningback, hvilket viste sig at være en rigtig klog beslutning. Som senior løb han for 2.271 yards og 27 touchdowns, og da hjemstatsskolen North Carolina gav ham et tilbud som den eneste FBS-skole, var det nemt at takke ja til at blive en Tar Heel.
Williams kom allerede på banen i sin true freshman-sæson og løb bolden relativt beskedne 43 gange for 224 yards og 5 touchdowns. I 2019 delte han carries med Michael Carter, men nåede alligevel 933 yards og 5 touchdowns på 166 carries. Også i 2020 delte han carries med Carter, og sammen udgjorde de en fremragende duo, hvor Williams satte 1.140 yards og 19 touchdowns på tavlen på bare 157 carries (7.3 avg). Samtidig tilføjede Williams 25 grebne bolde for 308 yards og yderligere 3 touchdowns og undervejs i sæsonen blev han fremhævet som en dark horse til Heisman. Som bekendt gik den hæder til en anden, nemlig DeVonta Smith, men Williams kan trøste sig med, at han af PFF blev kåret til 2020 ACC Football Player of the Year med en rekordsættende 95.9 rushing grade - den højeste, siden PFF begyndte at dække college.
Alder: 20 år (25. april 2000)
Højde: 5ft. 10in. (178cm)
Vægt: 220 lbs. (100kg)
Postition: RB