Joe Tryon, EDGE,

Skrevet af Teis Joranger

Lidt overraskende valgte Joe Tryon at springe 2020-sæsonen over for at forberede sig til draften. Han kunne ellers godt have brugt 2020 til at vise mere af sit talent, da han lige nu har et godt fysisk talent men er ganske upoleret.

Joe Tryon er født og opvokset i Renton, Washington. Ud af high school var han anset som et 3-stjernet talent og havde oprindeligt valgt Washington State University, inden han skiftede holdning og valgte rivalerne fra University of Washington.

Efter at have redshirted sit første år spillede han som rotationsspiller i 2018. I 2019 blev han fast starter og kvitterede med blandt andet otte sacks. I 2020 valgte han at springe college-sæsonen over og fokusere på forberedelserne til 2021-draften.

Alder: 21 år (30. april 1999)
Højde: 6ft. 5 in. (196cm)
Vægt: 262 lbs. (119 kg)

Data om Joe Tryon

Postition: EDGE

Styrker
  • Tryon har på alle måder et prototypisk NFL-build. Han har højde, længde og tyngde, der alle peger i retning af, at han ingen fysiske begrænsninger vil have, og at han kan passe ind i et NFL-system. Han ser muskuløs ud og ligner en mand, der er fysisk i stand til at være med på NFL-niveau.
  • Jeg tror egentlig, at Tryon har noget ganske udmærket eksplosivitet, selvom han ikke er særlig dygtig til at bruge det og har problemer med at spille i høj fart.
  • Hans længde giver ham gode forudsætninger for at stacke og dermed holde sit bryst frit, så han kan shedde blokeringer og lave tacklingen. Det er lidt ustabilt, men han viser de traits, der skal til for at blive en fin spiller mod løbet, hvis han udvikler sig lidt
  • Lige nu vinder han mest på indvendige rushes, hvor tacklen kommer for langt udvendigt, så Tryon kan træde indvendigt. For en mand med lidt manglende bend (se svagheder) er det fint, at han allerede nu arbejder med med indvendige moves.
Svagheder
  • Selvom der nok er noget eksplosivitet i Tryon, så savner jeg en hel del fleksibilitet og short area quickness i Tryon. Han skifter ikke retning ret godt, og han er ikke god til at arbejde med et lavt tyngdepunkt som rusher. Jeg savner generelt en effektiv atlet. Han spiller ikke hurtigt, og han bevæger sig ikke godt i høj fart.
  • Selvom han har noget fin stack/shed-længde i løbespillet, så mangler jeg i høj grad awareness og spilintelligens i løbespillet. Han læser rigtig mange ting langsomt, og han virker ikke til at have en god forståelse af, hvad han skal gøre i flere forskellige situationer. Han squeezer gaps dårligt i løbespillet, han bliver ofte snydt eller går i stå af option-løb eller play fakes. Jeg savner virkelig noget processing speed.
  • Som pass rusher skal han lære at bruge sine hænder, og vi starter i NFL stort set fra scratch. Det er meget få reelle pass rush-moves, som Tryon viser, og han løber på 80% af spil bare ind i brystkassen på tacklen og håber på, at tacklen falder over sine egne ben.
Opsummering Joe Tryon ligner en NFL-spiller, og der er en fysisk ramme, som man kan forsøge at putte en NFL-spiller ind i. Desværre er fyldet der skal ind i den fysiske ramme ganske langt fra at være på NFL-niveau lige nu. Teknisk og mentalt var jeg ikke ret imponeret over Tryon, og som jeg ser ham, så er han en spiller, der skal bruge et år eller to, før han med en del udvikling overhovedet kan komme i betragtning til at være en starter. Måske har han brugt 2020-året væk fra Washingtons hold på at udvikle sig meget teknisk, men baseret på hans 2019-tape, er der lang vej endnu. NFL Comparison: Tarrell Basham
Styrker
  • Fra et fysisk perspektiv er det svært at bygge en pass rusher bedre end Tryon. Han ligner i dén grad en NFL-spiller.
  • Også atletisk er Tryon fint med. Han er ikke en top-end atlet, men han har rigelig atletisk formåen til at kunne begå sig.
  • Tryon er try hard (ja, "try"-knappen er "on"). Han spiller med en energi på alle spil, der er aldeles prisværdig at se på. Han får samlet flere pressures sammen alene på at blive ved med at kæmpe for sagen.
  • Hænderne er ganske aktive, og selvom han ikke altid får mest muligt ud af det, viser han i glimt noget spændende potentiale.
  • Ovenstående gør sig egentlig generelt gældende for store dele af Tryons spil. Der er et tydeligt potentiale i hans spil, og han har givet prøver på lidt forskellige moves som pass rusher - bl.a. et bull rush - så hvis en NFL-trænerstab kan få ham til at leve op til sit talent, så kan han blive en virkelig god spiller på NFL-niveau.
  • Tryon har de fysiske forudsætninger til at kunne begå sig som edge rusher i både et 3-4- og et 4-3-system.
Svagheder
  • Tryon er på mange måder den diametrale modsætning til sin holdkammerat Elijah Molden (som jeg havde set lige inden), i den forstand til Molden har næsten alt andet kørende for sig end størrelse og atletisk formåen, mens Tryon har størrelse og atletisk formåen, men har mangler i praktisk talt alle de dele af spillet, der kan trænes.
  • Også i opdækning er der noget potentiale, men også her synes jeg man ser spilforståelsen lade lidt tilbage at ønske, så han i stedet bliver fanget i ingenmandsland
  • Jeg synes man alt for ofte ser Tryon halte bagud i sin processering af spillet. Især i løbespillet kan han blive fanget af at han ikke er hurtig nok til at læse spillet rigtigt.
  • Tryons første skridt er ikke i særklasse og han er heller ikke voldsomt bendy når han går på ydersiden, og det tvinger ham lidt til at vinde med sin fysik eller med nogle effektive moves, og selvom han har vist nogle flashes, så har det også netop kun været dét - jeg savner at se ham kontinuerligt gøre noget på et højt niveau.
Opsummering Jeg kan godt forstå fascinationen af Tryon. Der er et soleklart potentiale at spore i hans spil, hvis han formår at sætte alle dele af spillet sammen. Men jeg synes også det er tydeligt, at der er lang vej igen, og at det er et gamble på hans upside, hvis man slår til på ham så tidligt, som det umiddelbart kunne tyde på at han kan blive valgt (der er førsterundebuzz). For mit eget vedkommende er han en spiller jeg ville være klar til at tage chancen på mod slutningen af andendagen, og dér tyder det på at han for længst er væk. Det kan godt være han ender med at blive en fremragende spiller på NFL-niveau - og han skal nok kæmpe for det på banen - men det er en chance at tage, og risikoen for at han aldrig bliver til noget er svær at komme udenom. En god del af hans produktion i college er kommet i en lille håndfuld kampe, så selv dér mangler man at se noget stabilitet fra ham. NFL Comparison: Aaron Maybin Opdateret: 21/02/2021 - Peter Meier Jensen