John Michael Schmitz er en klog, erfaren og stabil center, der bringer et solidt bundniveau. Spørgsmålet er, hvad topniveauet er med lidt halvtunge fødder og begrænset power.
John Michael Schmitz er født og opvokset i Flossmoor i Illinois. Han var et 3-stjernet talent ud af high school, hvor han valgte Minnesota over mindre skoler som Western Michigan, Buffalo og Ball State.
Hos Minnesota redshirtede han sit første år i 2017 og så ikke rigtig banen i 2018. I 2019 startede han fire kampe som center, inden han i corona-sæsonen i 2020 var fast starter og startede seks-kampe. I 2021 startede han alle 13 kampe som center, og i 2022 er han fortsat som fast brik i midten af den offensive linje.
Alder ved draften: 24 år (9. marts 1999)
Højde: 6ft 4in (193 cm)
Vægt: 320 lbs (145 kg)
Styrker
- John Michael Schmitz har et fint build til at kunne klare sig i NFL. Han er en center med fin højde og god tyngde i sit build, og vægten er fordelt jævnt og passende gennem hans build. Voksen og NFL-klar fysik at se på.
- Schmitz har en masse erfaring i college, og jeg synes generelt, han virker som en klog spiller, der laver relativt få fejl. Han kender sine opgaver, og han virker til at vide, hvordan han skal løse dem. Har fundet en identitet som spiller og ved, hvordan han bedst løser opgaven. Det giver relativt få udfald i kampene, og et ret konstant bundniveau.
- I løbespillet tager Schmitz generelt set fornuftige vinkler til sine blokeringer, og han forstår, hvilken side han skal være på af sin mand for at forløse det givne spil. Dette er essentielt, da han ikke fysisk er så stærk, og han derfor skal leve på teknik og spilintelligens.
- Schmitz spiller generelt med et udmærket tyngdepunkt både i kaste- og løbespillet. Han har god fleksibilitet i underkroppen til at arbejde lavt, og det gør generelt Schmitz i stand til at vinde en del leverage-dueller, så han ikke bliver blæst bagover. Giver også Schmitz en hæderlig balance i sit spil.
- Fordi Schmitz generelt arbejder med fin knee bend, som giver et glimrende tyngdepunkt, så har han et fint acnhor i kastespillet. Han er også en tungere center end gennemsnittet, så generelt er han en svær mand at løbe igennem.
Svagheder
- Atletisk er John Michael Schmitz ikke noget særligt, og det vil give ham nogle begrænsninger i NFL. Hans eksplosivitet og fart er i bedste fald gennemsnitlig, og jeg synes generelt, han har lidt tunge fødder. Gør det svært for ham mod hurtigere spillere.
- Derudover savner jeg evnen til at generere styrke hos Schmitz. Måske pga. de atletiske evner mangler der en evner til at eksplodere ind i blokeringer og genere saft og kraft i dem. Underkroppen er ikke eksplosiv nok, og overkroppen virker ikke fleksibel nok til at skabe rotationel kraft. Generelt mangler Schmitz bare styrken til regelmæssigt at flytte folk.
- I pass protection savner jeg noget foot speed, så han kan flytte fødderne hurtigt nok til at mirror pass rushere. Når prøver at komme rundt om ham, synes jeg, han kommer i problemer mod hurtigere typer, fordi han ikke kan flytte fødderne hurtigt nok.
- I løbespillet savner jeg en bedre evne til at holde og vedvare blokeringer. Hans grip strength er under middel, og grundet de atletiske evner har han også til tider svært ved at blive foran sin mand. Det betyder, han for ofte taber sin blokering efter lidt for kort tid.
Opsummering
John Michael Scmitz er en center, som har spillet en del sæsoner for Minnesota efterhånden. Han virker som en klog spiller, der forstår målet med spillet og sine egne styrker og svagheder. Derfor laver han som oftest også relativt få fejl i sit spil, og hans teknik er på et rimeligt niveau. Jeg synes dog også, at han er ret begrænset spiller. Atletisk er han under middel, og hans styrke er skuffende i flere facetter i spillet. Tror han kunne få det svært på et højere niveau, hvor tempoet er noget helt andet. Derfor ser jeg ham også mest som en backup-type og dermed også en dag 3-spiller i 2022-draften.
NFL Comparison: Tyler Larsen