Jon Gaines var en af de største positive overraskelser til årets combine, men der er også en del rodede elementer i hans spil, som mudrer indtrykket af en alsidig offensiv linjemand med stort potentiale.
Jon Gaines er født og opvokset i Wauwatose i Wisconsin. Han var et trestjernet talent ud af high school, hvor han valgte UCLA uden anden kendt konkurrence.
Hos UCLA spillede han næsten ikke i sin første sæson i 2018, inden han i 2019 started en enkelt kamp på guard. I 2020 startede han fire ud af syv kampe - alle på guard. I 2021 startede han 12 kampe på tre forskellige positioner. En som center, en som højre tackle og resten på guard. I 2022 startede han 13 kampe på højre guard.
Alder ved draften: 22 år (24. maj 2000)
Højde: 6ft 4in (193 cm)
Vægt: 303 lbs (137 kg)
Styrker
- Jon Gaines imponerende stort til årets combine, hvor han testede som en af de bedste atleter på den offensive linje. Både eksplosivitet og fart samt agility var imponerende, og man kan også godt se, at han er en glimrende atlet i kampene. Jeg synes ikke, at han kan matche sine testtal 100%, men overordnet er han en god atlet.
- Han har noget rigtig fin fleksibilitet i underkroppen, som giver en evne til at spiller med er fornuftigt tyngdepunkt. Det hjælper ham især i pass protection, hvor der virker til at være en glimrende anchor, når folk forsøger at løbe igennem ham.
- Jon Gaines har spillet mange forskellige positioner hos UCLA, og han har snaps som både tackle, guard og center. Den alsidighed vil uden tvivl booste hans værdi i draften, da han i værste fald kan forsøges skolet til en alsidig brik, der kan slutte brænde, hvor der opstår skader. Jeg vil dog sige, at han næppe kan spille tackle i NFL grundet manglende længde
Svagheder
- Gaines har en tendens til at bøje en del i hofterne i sit spil. Ville ønske, han kunne sidde bedre ned i sin stance med ret ryg. I stedet ænder han alt for ofte med for meget vægt ude over tæerne, så hans balance og kontrol halter.
- I pass protection synes jeg, at hans footwork er noget rod. Der er mange false steps, og en generelt usikker base, hvor han ikke er i kontrol og mirror rusheren ideelt. Mangler præcision og kontrol over hans fodarbejde.
- Der er ikke super meget power i Gaines, og jeg savner evnen til for alvor at flytte folk. Det bliver lidt for meget stilstand fra hans side, og især styrken i overkroppen virker middelmådig. Ikke så god til at rulle hofterne ind i blokeringerne og få skabt rotationel kraft til at flytte folk sidelæns og skabe huller.
- Han skal blive en del bedre til at arbejde med sine hænder i løbespillet. Hans evne til at få dem indvendigt på sin mand og få ordentligt fat halter. Kombineret med den dårlige vægtfordeling giver det ret dårlig sustain, fordi han ikke kontrollerer blokeringen og i stedet falder for let af blokeringerne.
Opsummering
Jon Gaines havde en meget imponerende combine, og det gjorde, jeg glædede mig en del til hans tape. Offensive linjefolk med hans erfaring og atletiske evner lyder bare spændende. Jeg blev desværre skuffet over hans teknik og kontrol, og hans atletiske evner skinner ikke igennem i den grad, jeg havde håbet på, fordi hans balance og fodarbejde er så rodet. Bliver nødt til at finde et solidt fundament at arbejde ud fra, hvis han skal kanalisere sine atletiske evner, og så skal han finde en måde at bruge sine hænder bedre, så han måske også får bedre power. De atletiske evner og alsidigheden vil få ham draftet, men han er et meget stort projekt, synes jeg. Femte runde er det tidligste, jeg ville turde.
NFL Comparison: Dan Feeney