Justin Hilliard, LB,

Skrevet af Teis Joranger

Tre alvorlige skader har plaget Justin Hilliard, og derfor har han også brugt seks år på at komme gennem sin college-tid. Nu er hans skadesfri og klar på at jagte NFL-lykken.

Justin Hilliard er født og opvokset i Cincinnati, Ohio, og han var et kæmpetalent ud af high school. Han var det største talent i staten i 2015-årgangen og var i top 20 i årgangen på nationalt plan sammen med spillere som Kyler Murray og Derwin James. Han havde tilbud fra hele landet, men valgte at blive i Ohio hos Ohio State Buckeyes.

Både 2015 og 2016 blev ødelagt af to forskellige biceps-skader, og han lavede kun fire tacklinger i de to år. I 2017 og 2018 var han backup begge år og lavede samlet 34 tacklinger. I 2019 fik han i foråret en akillessseneskade, som begrænsede ham i hele 2019, selvom han spillede i mange kampe. På grund af skaderne fik han et sjældent tildelt sjette år i college, som han i 2020 brugte på at lave 17 tacklinger primært fordelt på sæsonens sidste tre kampe. I alt blev det til blot 68 tacklinger på seks år.

Alder ved draften: 24 år (25. marts 1997)
Højde: 6ft 0½ in. (183 cm) (ved Senior Bowl)
Vægt: 227 lbs (103 kg) (ved Senior Bowl)

Data om Justin Hilliard

Postition: LB

Styrker
  • Justin Hilliard er en ældre spiller, og selvom han ikke har spillet så mange snaps, så virker han moden i sit spil. Han læser spillet glimrende og tøver ikke med at stole på, hvad han ser. Fin trigger og forudseenhed i sit spil.
  • Selvom Hilliard ikke er høj, så er han ret dygtig til at holde sit bryst fri og ikke blive fanget af blokeringer. Han har ret aktive hænder, og hans tyndepunkt og styrke er rigtig fin, når han tager kontakten. Gør ham i stand til at komme af blokeringer.
  • Hilliard blev brugt i en rolle, hvor han ofte skulle arbejde in space, og hvor han havde en del opdækningsopgaver. Selvom jeg måske ikke stoler super meget på ham i man coverage, så har han udmærket fornemmelse og opmærksomhed i opdækningen.
  • Der er en del effort og sense of urgency over Hilliards spil. Han giver sig 100%, og han springer ikke over, hvor gærdet er lavet, når det kommer til intensitet og indsats.
Svagheder
  • Jeg synes ikke som sådan, at Hilliard er langsom, men jeg er ikke så komfortabel ved hans retningsskift og fluidity i bevælgerse. Han har nogle lidt store bevægelser og noget stivhed i underkroppen, som gør retningsskift lidt sløve.
  • På grund af hans rolle hos Ohio State, så har Hilliard ikke så meget erfaring med rent faktisk at stå mellem tackles og læse spillet i boksen. Ofte havde han udgangspunkt udenfor boksen, hvilket ofte gør reads lidt mere simple. Ville skulle lære at arbejde mere disciplineret i boksen i NFL.
  • Jeg savner en evne til at lave spil på egen hånd. Han er meget bare lidt fyld, der ikke laver store, graverende fejl, men heller ikke laver nogle store spil. Der mangler bare lidt over hele linjen, og især hans short area quickness begrænser ham lidt, synes jeg.
  • Hilliard brugte seks år i college, fordi han fik tre alvorlige skader. Den skadeshistorik er bekymrende både pga. skaderne, men også fordi han ikke nåede at spille ret mange collegesnaps af den grund.
Opsummering Hilliard er en erfaren spiller, der er noget ældre end mange af sine modspillere, og han virker også mere moden i sit spil end de fleste. Han læser spillet fornuftigt, giver en god indsats og laver ikke store fejl. Desværre savner jeg også nogle spidskompentencer at brygge videre på, og i NFL vil han ikke have alders/erfaringsfordelen, som han lidt virkede til at udnytte fint i 2020-sæsonen. Derfor kan jeg heller ikke tage Hilliard, før vi kommer lidt ned på tredjedagen af draften. Men i værste fald bør der være en special teamer i Hilliard. NFL Comparison: Kendall Beckwith Senest opdateret 26/02/2021 - Teis Joranger