K.J. Britt, LB,

Skrevet af Teis Joranger

Det er altid sjovt at se nogle af de gammeldags linebackere, der spiller løbet fysisk og rammer dig hårdt. Desværre for K.J. Britt kan han ikke kombinere de evner med godt fart, og det skader hans potentiale i NFL betydeligt.

K.J. Britt er født og opvokset i Oxford, Alabama. Han var et 4-stjernet talent ud af high school og havde tilbud fra colleges over hele landet - heriblandt Stanford og Michigan. Han valgte dog at blive i hjemstaten hos Auburn.

Britt spillede mest som rotationsspiller i de første to sæsoner i college, inden han blev en fast mand på forsvaret i 2019. I 2020 har skader og covid-19 gjort, at det kun blev til to kampe, men her lavede han også 23 tacklinger.

Alder: Ukendt
Højde: 6ft. 0 in. (182cm)
Vægt: 243 lbs. (110 kg)

Data om K.J. Britt

Postition: LB

Styrker
  • K.J. Britt er en old school-linebacker i den forstand, at han er en fysisk spiller, der rammer dig med appel og virker til at nyde den fysiske spillestil. Muskulært build.
  • Mod løbet er han generelt habil til at arbejde indenfor tackleboksen, hvor han mirror runningbacken fint og fylder sine gaps rettidigt og med god appel
  • Han har en god downhill trigger, når en mulighed åbner sig for, at han kan eksplodere ned ad bakke og ramme runningbacken.
Svagheder
  • Britt er en ganske under middel atlet, der både mangler fart og evne til let og elegant skifte retning. Det gør det svært for ham at nå ret mange spil, der ikke sker indenfor tackleboksen.
  • De manglende atletiske evner gør ham også rigtig svag i opdækningen, hvor han især mangler quickness til at følge folk i mandsopdækningen eller breake på bolden, når han står i en zone. Kort sagt fylder han bare ikke ret meget, når han skal spille i større områder.
  • Selvom Britt har god vægt, så er han en kortere linebacker, og den manglende længde skader hans evne til at komme af blokeringer. Derudover han et mindre vingefang til at fange runningbacks, så han har ikke en super range som tackler.
Opsummering K.J. Britt er en gammeldags linebacker, der spiller dejligt fysisk og er udmærket mod løbet. Desværre mangler han de atletiske evner, der kræves i nutidens NFL, og det vil gøre ham til en stor svaghed på i et NFL-kasteforsvar. Jeg tror, Britt får svært ved at få spilletid på et forsvar i NFL, men hans fysiske spillestil og gode attitude på banen kunne gøre ham til en udmærket special teamer. NFL Comparison: Tyler Matakevich