Skrevet af Peter Meier Jensen
De seneste to quarterbacks ud af Texas A&M, der blev valgt i draften gik i første runde. Kellen Mond går næppe i Ryan Tannehill og Johnny Manziels fodspor på den front, men mindre kan gøre det, og han ligner én af de mere spændende quarterbacks blandt midtrundevalgene på positionen.
Kellen Mond er født og opvokset i San Antonio, Texas, og gik på den lokale Ronal Reagan High School, inden han forud for sit senior year skiftede til IMG Academy i Florida – en sports-kostskole, hvor indtil flere NFL-spillere enten har gået eller trænet inden deres collegetid, herunder Fabian Washington, K.J. Hamler og danske Hjalte Froholdt.
Som senior kastede og løb Mond for samlet 38 touchdowns og blev rangeret som én af de bedste dual threat-quarterbacks i nationen – fem-stjernet recruit og nummer ét hos Rivals, fire-stjernet og nummer to hos ESPN (bag Tua Tagovailoa). Med tilbud fra 16 universiteter, herunder Auburn, LSU og Ohio State, var der masser af muligheder for Mond, som dog valgte at søge til hjemstaten hos Texas A&M.
Mond åbnede som backup som freshman, men en skade til starter Nick Starkel, kastede Mond i aktion, og han gav aldrig slip på starterjobbet. I 46 kampe samlede han 9661 yards, 71 touchdowns og 27 interceptions sammen, mens han føjede 1609 yards og 22 touchdowns til.
I 2020 leverede han sin bedste sæson – completionprocent på karrierebedste 63,3, 19 touchdowns, 3 interceptions, foruden 294 rushing yards og fire rushing touchdowns – på vej mod en 9-1-record og en rangering som nummer 5, lige udenfor collegeslutspillet.
Alder ved draften: 21 år (22. juni 1999)
Højde: 6 ft. 2½ in. (189 cm) (ved Senior Bowl)
Vægt: 205 lbs. (93 kg) (ved Senior Bowl)
Postition: QB