Med 31 rushing touchdowns på 19 kampe for to forskellige hold over de seneste to sæsoner, har Kenneth Walker III vist en evne til at nå i end zone. Men hvor meget vil hans evner i kastespillet holde ham tilbage?
Kenneth Walker III er født og opvokset i Arlington i Tennessee, hvor han gik på den lokale Arlington High School. Her samlede han 3485 yards og 41 touchdowns sammen inden han som et tre-stjernet recruit committede til at spille college hos Wake Forest.
Efter en stille sæson som true freshman, hvor han i 13 kampe fik 98 carries, der blev omsat til 5,9 yards pr. carry og fire touchdowns, fik han en større rolle i 2020, hvor han som andetvalg bag Christian Beal i syv kampe løb 119 gange for 579 yards og hele 13 touchdowns.
I jagten på en startertjans valgte Walker at søge væk fra Wake Forest, og han endte hos Michigan State, hvor han i en imponerende 2021-sæson, der sluttede med at han vandt Doak Walker-prisen som nationens bedste running back, løb for 1636 yards og 18 touchdowns på 263 carries (6,2 yards pr. carry).
Alder ved draften: 21 år (20. oktober 2000)
Højde: 5ft 9in (176 cm)
Vægt: 210 lbs (95 kg)
Styrker:
- Man kommer ikke udenom Walkers imponerende evner på de små områder, når man skal pege på hans styrker. Han er en uhyggelig væver back med imponerende (jump) cuts, burst og quickness.
- Walker er dog ikke "bare" en back, der kan undvige forsvarsspillere. Han spiller samtidig med imponerende power for en 5'9" back. De 210 lbs på hans krop bliver brugt til fulde, og hans motor kører på fuld skrald spil efter spil. Benene forbliver aktive, selv når modstandere virker til at have fået stoppet ham, og der er talrige eksempler på at han formår at kæmpe sig fri og skaffe ekstra yards.
- PFF har Walker noteret for 89 forcerede missede tacklinger i 2021-sæsonen - flest af alle running backs i FBS. Og hans tape flyder over med imponerende eksempler på det.
- Produktionen har været uhyre imponerende. 31 touchdowns i 19 kampe over de seneste to sæsoner - endda i en rolle som andetvalg i syv af kampene, da han var hos Wake Forest. Han gik ind og leverede varen for Michigan State fra dag 1 - i hans første kamp for Spartans løb han 23 gange for 264 yards og fire touchdowns mod Northwestern.
- Med tanke på hvor hårdt Walker løber, og hvordan han holder benene i gang når modstandere river og flår i ham og prøver at få ham ned og/eller slå bolden fri, er det ganske imponerende at han på 500 touches (481 carries, 19 receptions) blot har to fumbles. Én i 2019, én i 2021.
- Hans vision kan ikke matche Breece Hall i denne draftklasse, men Walker er bestemt ikke dårlig på denne front. Han har en virkelig god fornemmelse for at finde det rette gap, og han udviser også god tålmodighed mens blokeringerne udvikler sig foran ham
- Ni af tolv kampe i 2021 bød på 20+ carries for Walker, og i fire af disse trak han læsset med mellem 27 og 30 carries, så han har bevist at han kan håndtere en stor arbejdsmængde.
Svagheder:
- Pass protection. Det er næsten ynkeligt at se Walker begå sig i pass protection. Der er ingen teknik, og han virker mest til at satse på at hans krop bare kan være i vejen for en forsvarsspiller. Der er virkelig lang vej igen hér.
- Jeg er ikke uden forhåbninger omkring Walkers evne til at bidrage i kastespillet som pass catcher, men han er unproven i den del af spillet. Hos Wake Forest havde han tre catches i begge sine sæsoner, og han samlede blot 13 catches sammen i sine 12 kampe hos Michigan State. Primært på koste kast ud i flatten. Han bliver næppe en dynamisk pass catching-trussel, der kan løbe et væld af ruter, men der bør være noget mere at komme efter end hvad han har vist i college.
- Fra et atletisk synspunkt er Walker ikke i topklasse. Han slår mig ikke som en dårlig atlet, men jeg forventer ikke at han tester i nærheden af toppen på positionen.
- Topfarten er good, not great. Walker er sluppet fri for nogle lange touchdowns, og rammer han først open field virker han til at have akkurat nok fart til at holde forsvaret væk. På NFL-niveau kan der dog godt mangle lige det sidste gear til kontinuerligt at levere de store spil.
- Der er ikke langt fra tålmodighed til tøven, og i enkelte tilfælde kan det godt virke som om Walker venter en tand for længe på at et hul åbner sig, som han kan slippe fri igennem. I stedet for at tage de få, sikre yards, tager han så en tackling for tab af yards. Det er ikke en stor bekymring for mig, men det er værd at have med.
Opsummering:
Walker er en imponerende runner, der med imponerende short-area quickness og god power, har været en regulær tackle breaking-machine i college. Det er på mange fronter let at se den del af spillet oversættes til NFL. Spørgsmålet er bare i hvor høj grad hans mildest talt tvivlsomme evner i kastespillet kommer til at holde ham tilbage. Han evner ikke at pass protecte, og da han ikke er et mere sikkert kort som pass catcher, kan det koste ham en del spilletid på kastedowns, og spørgsmålet er om han får udviklet den del af sit spil nok til at blive mere end en early-down back. Og hvor tidligt tager man sådan en spiller? På trods af hvor dårlig han er i kastespillet grader han ganske imponerende ud hos mig, og selvom jeg ikke selv vil tage ham så tidligt, så forventer jeg at Walker kommer af brættet i løbet af andendagen, formentlig i sidste del af anden runde eller starten af tredje.
NFL Comparison: Devin Singletary med bedre atletiske evner