Kingsley Enagbare er af mange anset som et potentielt top 50-valg, men spørgsmålet er, hvor Enagbare vinder i NFL. Der virker bare til at mange en klar win condition.
Kingsley Enagbare er født og opvokset i Atlanta, Georgia. Han var et 4-stjernet talent ud af college og havde interesse fra blandt andet Georgia, Auburn og South Carolina.
Enagbare valgte South Carolina og blev hurtigt en del af holdet. Han blev inden sin freshman sæson i 2018 rykket fra defensive end til defensiv tackle, og herfra lavede han 20 tacklinger og et sack som rotationsspiller. Inden 2019 blev han rykket tilbage som defensive end, hvor han kviterede med 3,5 sacks igen som rotationsspiller.
I 2020 blev han starter og havde sin bedste statistiske sæson med 6 sacks i otte kampe. I 2021 spillede han 12 kampe som starter og lavede 4,5 sacks.
Alder ved draften: 22 år (18. Januar 2000)
Højde: 6ft. 4in (193cm)
Vægt: 265lbs (120kg)
Styrker
- Kingsley Enagbare har et dejligt kompakt build med god muskulatur. Brede skuldre og armlængden ser fin ud. På mange måder et powerfull og solidt build for en EDGE.
- Når Enagbare får landet et punch eller spiller med det rigtige tyngdepunkt, kan man se den power, han kan generere. Der er noget god styrke i hans build, og det skal være hans primære win condition i NFL.
Svagheder
- Enagbare er ikke en dårlig atlet, men hans eksplosivitet er gennemsnitlig eller i bedste fald kun lidt bedre. Jeg ser ikke atletiske evner, der kan gøre ham i stand til at gøre det til en win condition i NFL.
- Jeg synes, Enagbare er stiv, når han prøver at runde hjørnet. Der mangler fleksibilitet i hofterne, og der mangler noget quick twitch i de små rum.
- Mod løbet synes jeg, at Enagbares tyngdepunkt er alt for ustabilt. Han kommer ikke godt nok ned i knæene, hvilket gør hans anchor for dårligt. Og når han samtidig ikke holder sit bryst godt nok fri, så er han ret upålidelig i løbespillet
- Som pass rusher ser jeg ingen plan, når Enagbare rusher. Det er fantasiløst, og han mangler i høj grad noget, der bare minder om reelle pass rush moves. Han bruger slet ikke sine hænder godt nok, og han spiller ikke til sine styrker, hvilket bør være et bull rush. Hans approach og feel som rusher er bare ikke ret spændende lige nu.
Opsummering
Kingsley Enagbare er af mange anset som et potentielt top 50-valg, men personligt savner jeg mange kvaliteter, hvis jeg skal tage ham deroppe. Der er bare for få steder, hvor han er rigtig god, og jeg ved ikke, hvor han vinder i NFL. Han er stiv som rusher, og hans plan og teknik som pass rusher er aldeles mangelfuld. Derudover er han ikke så pålidelig mod løbet, som han burde være, da jeg ser ham ideelt som en 4-3 strong side defensive end, der primært er god mod løbet og som rusher måske kan skubbe lommen lidt. Der er bare et stykke vej endnu, før jeg ser Enagbare som en NFL-starter, og derfor tager jeg ham ikke før tidligst sent tredje runde.
NFL Comparison: Jalyn Holmes