Liam Eichenberg har startet næsten 50 kampe for Notre Dame gennem sin college-tid, og den erfaring kan godt ses i hans spil, hvor han er mere poleret og nuanceret end de fleste. Der er dog også begrænsninger i hans spil.
Liam Eichenberg er født og opvokset i Cleveland, Ohio, hvor han ud af high school var anset som et stort talent på den offensive linje. Han havde tilbud fra hold som Alabama, Michigan, Penn State og Ohio State, men valgte alligevel OL-fabrikken Notre Dame.
Hos Notre Dame redshirtede han sin første sæson, inden han agerede backup i 2017. Herefter overtog han i 2018 som holdets venstre tackle, og den position sad han tungt på i tre år, hvor det blev til 48 starter for holdet.
Alder: 23 år (19. januar 1998)
Højde: 6ft. 6 in. (198 cm)
Vægt: 302 lbs. (137 kg)
Styrker
- Liam Eichenberg har prototypisk højde og længde, og han rammer alle målene for en typisk NFL-tackle.
- Det skinner hurtigt igennem, at Eichenberg er teknisk meget solid. I pass protection viser han en god variation med sine hænder, og han viser evne til at håndtere end lang række forskellige pass rush-moves med overbevisning.
- Fodarbejdet i pass protection er også kontrolleret og effektivt. Selvom han ikke er den hurtigste tackle, så opnår han den nødvendige dybde med sine kick slides, og han bringer regelmæssigt sig selv i de rigtige positioner.
- Jeg er imponeret over det mentale overskud, han spiller med, og han virker hele tiden ovenpå og opmærksom. Han videregiver og modtager spillere på stunts uden problemer, og han ser blitzes tidligt. Virker ret klog og har god awareness.
- I løbespillet tager han regelmæssigt gode vinkler til sine blokeringer og får meget ofte sin krop i en position til at skærme en forsvarsspiller. Umiddelbart bedst i gap schemes, hvor de her ting er vigtige.
- I løbespillet har han et godt leg drive, der hjælper ham med at få skabt skub på forsvarsspillere. Kombineret med et godt tyngdepunkt får han ofte skabt noget bevægelse, selvom han ikke virker om en super stærk spiller.
Svagheder
- Jeg vil ikke sige, at Eichenberg er en dårlig atlet, men han er ikke altid let og elegant på tå, og hurtigere rushere kan give ham problemer. Han vil nok altid blive slået på quickness fra tid til anden.
- Generelt roser jeg hans brug af sine hænder i kastespillet, men han lever også livet halvfarligt i perioder, fordi han er en ret aggressiv pass protector. Skal passe på ikke at lunge forover for at lande sit punch. Skal finde en balancegang for aggressiviteten og passe på med at satse for meget på et two-hand punch.
- Eichenberg er ikke den tungeste og stærkeste tackle, og han virker meget afhængig af at satse på sine vinkler og sin teknik, så han kan spille med meget vægt over sine tæer for at skabe push. I NFL vil det blive sværere for ham, og når han ikke kan det, så vil hans power nok se gennemsnitlig ud.
- Fordi Eichenberg både er gennemsnitlig hvad angår quickness og styrke, så har han måske ikke den recovery-evne, der altid er god at have. Hvis han kommer i problemer, har han altså svært ved at redde sig selv. Når han bliver slået, bliver han derfor ofte slået hurtigt og uskønt.
Opsummering
Det er altid skønt at få fat i en spiller, der er teknisk velfunderet og samtidig virker som en klog football-spiller. Eichenberg viser allerede mange nuancer og en teknisk alsidighed, som ikke alt for mange college-tackles viser. Det giver ham også en god basis for at blive en NFL-starter. Man kan dog ikke lade være med at føle, at Eichenberg også vil være begrænset lidt i sit spil og der bare vil være en 5-10 snaps, hvor enten hans lidt manglende quickness eller styrke vil komme ham til kort.
NFL Comparison: Riley Reiff
Senest opdateret 15/01/2020
- Teis Joranger